Søgeresultater: 698

I Knud H. Thomsens roman Røverne fra Skotland drager en skotsk adelsmand og hans fire følgesvende rundt i det skotske højland og gør grin med englænderne, efter at disse i 1746 har nedkæmpet skotterne

Noveller om ensomme mennesker i vor tids fortravlede og i mange tilfælde følelseskolde velfærdsstat, skildret med sympati og indlevelse.

Det lille opslagsværk "Etværelses med spisetoilet" er fyldt med standupkomiker Povl Erik Carstens morsomme betragtninger om alt det, der er vigtigt og mindre vigtigt her i livet. Han begynder ved "Alkohol", slutter ved "Årstider" og kommer undervejs omkring emner som kærester, mad og sex. Povl Erik Carstensen (f. 1960) er en dansk standupkomiker, forfatter, foredragsholder og jazzmusiker. Han blev kendt som Aage i tv-duoen John og Aage, der rullede over skærmen i midten af 1980‘erne. Senere blev han en af Danmarks første standupkomikere. Povl Erik Carstensen gennemførte desuden Copenhagen Marathon som 50-årig. Uden sko.

Da den tidligere storsmugler og bandit Philomeo Bracci erfarer, at hans ungdomskærlighed Elina er blevet enke – og det en meget rig enke! – beslutter han at drage tværs over øen for at fri til hende, fulgt af sin tro tjener Roberto.

„Hun var rund og fast som et granatæble", husker Bracci, „hendes tænder var som perler og hendes figur …"

Virkeligheden viser sig ikke helt at kunne stå mål med erindringen, og brudefærden udvikler sig til en burlesk affære…

”Sit Down-komiker må man vel næsten kalde Henrik Frederiksen, når han med sin bog ’Hjernespind’ – gang på gang – får læserens næsebor til at vibrere af hidsige fnis. Han er en underlig snegl, denne Frederiksen. En blanding af storyteller og skarpsindigt sludrechatol. Hans hjerne spinder vidt og bredt, men der gemmer sig ikke så lidt alvor bag latteren – ellers havde det jo heller ikke været nær så sjovt.” - Kim Skotte, Politiken

OTTE FORTÆLLINGER MED GLIMT I ØJET OG KNIV I RYGGEN Sælsomme ansigter dukker frem af mørket i en maskemagers værksted, en svedende fysiker løber igennem den fjerde dimension, et orkester af verdens ypperste musikere leder efter den helt rette melodi, og den kyniske lykkejæger opdager, at hans hjerte ikke fuldkommen er lavet af sten. I et virvar af steder og tider, gennem trusler om kærlighed og løfter om tvivl, udforsker samlingens otte noveller, hvad det vil sige, når intet er gratis, og alt er til salg.

Jørn Riels 10 skrønesamlinger fra Nordøstgrønland – og en enkelt fra Sydøstgrønland – har vundet ham mange trofaste læsere. Og med god grund. En mere elskelig samling af barokke og (u)troværdige særlinge, som befolkningen på fangstationerne udgør, er svær at finde.

Den danske forfatter Jørn Riel (f. 1931) debuterede med romantrilogien "Mine fædres hus" (1970-72), men havde inden da rejst rundt i det meste af verden, blandt andet i forbindelse med forskellige erhverv. Jørn Riel var en del af Lauge Koch-ekspeditionenen (1951-53) og var efterfølgende udstationeret i Grønland i 10 år. Imellem 1964-71 arbejdede han hernæst som FN-observatør, før han omlagde sin karrierevej og blev forfatter. Riel har både udgivet store romaner såvel som små novellesamlinger, og i 2010 blev Jørn Riel tildelt Det Danske Akademis Store Pris, der udover hædersbevisningen består af 300.000 kroner.

"At være i Grønland med Jørn Riels flok af lystne anarkister er lige så godt som at være der i virkeligheden. Mindst. I skrønerne lukker Jørn Riel op for en funklende rigdom af historier, der er så umanerlige – i enhver forstand af ordet – og helt uden skam i livet, at man skal vare sig for at tro på dem. Som andet end en vidunderlig digterisk sandhed. Jørn Riels skrøner er gjort af det stof drømme gøres af. Og hvad kan man forlange mere?"
– Henrik Wivel, Berlingske Tidende

Anden del i den humorspækkede serie om en familie i det københavnske borgerskab i slutningen af det 19. århundrede. Midt i en klunketid Benjamin Jacobsen (1915-1990) var en dansk forfatter, der blev særlig kendt for sine humoristiske skildringer af borgerskabet. Benjamin Jacobsen udgav både romaner, noveller og digte. Romanen "Midt i en Klunketid" fra 1955 dannede desuden grundlag for filmlystspillet "Krudt og klunker" fra 1958.

Det var ikke så meget det at få udgivet bøgerne, der ramte John Nehm, den tidligere arbejder fra indre København, som pludselig blev kendt forfatter. Det var alt det, der fulgte efter, som fortjener at blive fortalt: at mænge sig med de kendte, at tage risen med rosen, selv når det gjorde ondt, at blive interviewet til de store aviser og tage på foredragsturné rundt i landet – alt det, der kan virke overvældende for en debuterende forfatter. For selv John Nehm, der allerede i 1970‘erne slog sit navn fast i den danske litteraturhistorie og sidenhen har udgivet utallige bøger i forskellige genrer, kunne engang kalde sig debutant.

En munter roman om den unge Grev Frederik, som er vokset op i en verden af borgerlig romantik, selv om resten af samfundet har forladt denne sværmeriske æra for godt og vel 100 år siden. Og selv om Grev Frederik mener det godt og taler fra et ærligt og smukt hjerte, ender han alligevel altid med groteske problemer i absurde situationer.

"Grev Frederik Christian Peder Wessel Ulrik-Ulrikkenfeldt til Egeborg havde højt lyst hår, blå øjne og et ansigt der så godt som altid var elskværdigt uden at det virkede generende.

Takket være arvelige anlæg var han blevet et behageligt menneske at omgås... At han desuden var udstyret med en medfødt enfoldighed (og dermed en ret uhæmmet nysgerrighed, en egenskab der synes at nedstamme fra slægtens stamfader i det tolvte århundrede), varet alvorligt minus, som skulle gøre hans tilværelse overordentligt kompliceret."

Hans Jørgen Lembourn (1923-1997) var en dansk forfatter, journalist og politiker. Lembourn debuterede som skønlitterær forfatter i 1950 med romanen "Sandhedens forbandelse". Inspirationen til romanens handling fandt han i Den Græske Borgerkrig (1946-49), som han tidligere havde dækket i jobbet som journalist. I en længere årrække sad han i Folketinget for Det Konservative Folkeparti (1964-77), var formand for Dansk Forfatterforening (1971-81) og sad i Dansk Kunstråd (1978-87).

Hans Jørgen Lembourns forfatterskab består af fiktionsværker såvel som essays.

I Den stundesløse bruger hovedpersonen Vielgeschrey hele dagen på sine forretninger, og har ikke tid til andet. Men ingen andre kan dog forstå, hvad disse forretninger indebærer - han har med andre ord påtaget travlt. Denne travlhed udnytter hans datter Leonora, da hun skal giftes. Vielgeschrey har nemlig udpeget en bogholder som sin kommende svigersøn - det må jo være én, som kan bidrage til forretningerne. Men det vil Leonora ikke acceptere, for hun er forelsket i en anden. Sammen med husets tjenestepige og med hjælp fra nogle andre hjælpere går hun derfor i gang med at planlægge et spil af forvekslinger, som skal resultere i, at hun får sin elskede og ikke bogholderen. Hans Peter Andersen har i denne version af Den Stundesløse tilrettet de gamle stavemåder, så moderne læsere får fuld fornøjelse af historien. Sætningsopbygningen er dog overordnet bevaret for at yde respekt for Ludvig Holbergs humor.

Rune-bøgerne udkom i perioden 1983-1993 på Mallings forlag. Serien bestod af følgende 10 billedbøger og tegneserier: Du kan ikke finde mig, far (1988), Jeg er stærkest, far (1984), Jeg vil op, far (1988), Far, du er dum (1983), Øv-du driller, far (1987), Ryd selv op, far (1986), Rune og de tre prøvelser (1989), Rune og pigen i skovsøen (1991), Rune og broderskabet (1993) og Rune og plageånden (1993). Serien følger Rune fra han er 3-4 år gammel til 10 år senere, og hver bog har en drengeproblematik, som er typisk for den alder, som Rune har i den pågældende bog. Som titlerne antyder, er far-søn forholder centralt for serien, som er skrevet af Bertill Nordahl og tegnet af Jesper Tom-Petersen.