Søgeresultater: 30

Ellen Margrethe Jørgensen er lige blevet færdig med endnu en roman, og da hendes eneste selskab består af hvalpen Hovsa, begynder rastløsheden hurtigt at indfinde sig. Pludselig ringer hendes eks-mand Svend, som er pensioneret og bor på Fanø med en 25 år yngre fodterapeut. Han overtaler Ellen Margrethe til at besøge dem, og beder hende medbringe et gammelt billede, som engang har hængt på væggen i deres tidligere fælles bolig. Bag billedet er nemlig anbragt en masse gamle papirer fra Svends fortid, som han omhyggeligt har gemt for omverdenen – det har Ellen Margrethe dog ikke den fjerneste anelse om.

En humoristisk karakteristik af dagens Danmark formet som en spændingsroman om den ældre forfatterinde Ellen Margrethe Jørgensen. En mandhaftig, bredskuldret kvinde - og royalist - med begge ben solidt plantet på jorden. Hun er fraskilt og skriver til daglig historiske, moralske romaner med speciale i kongefamiliens erotiske sidespring. Pludselig en dag, efteråret 1993, samler hun Danmarks kronprins op på et fortov, fuld og kærlighedssyg, og beslutter sig for at skjule ham. Snart går hun igang med at undersøge, hvem der har gjort ham så ulykkelig.

John Nehms roman Fra mine vinduer er en humoristisk, poetisk, bittersød, rablende og vanvittig fortælling om fire personer, hvis livsbaner flettes sammen via et bofællesskab et sted i København. En mislykket forfatter, en luder, en vild maler og en alkoholiseret trompetist. Fire på én gang fortabte og alligevel livsstærke personligheder, som vælger at kæmpe for et rigt liv sammen. En kærlighedsroman befolket med ganske almindelige danskere, som jo aldrig er så almindelige endda.

John Nehm (f. 1934) debuterede som forfatter i 1975. Han har siden skrevet en lang række romaner, noveller, digte, børne- og ungdomsbøger, samt skuespil. Romanerne Man går ind ad en port og Ståsted søges dannede grundlag for Morten Arnfreds film Johnny Larsen og romanen De frigjorte blev i 1993 filmatiseret af Erik Clausen.

Da den gæve vestjyde Johnny Poulsen bliver fyret fra sin arbejdsplads på en tæppefabrik i Skjern, beslutter han sig for at rykke hele sit liv op med rode og flytte til København. Her vil han benytte Rigsarkivets optegnelser til at lave slægtsforskning i ro og mag. Men i stedet for at leve en fredelig tilværelse på Rigsarkivets gamle læsesal bliver Johnny Poulsen ved et mærkeligt tilfælde viklet ind i et storpolitisk spil om magt og vælgere, terrorfrygt og globalisering.

Joakim bor alene med sin mor. Hun er kasserer i en bank, han er 20 år gammel og 157 cm høj. Den lave vækst fylder mere og mere i hans dagligdag, han har ikke haft med piger at gøre og vil formentlig aldrig få det. Den eneste kvinde, han har kontakt med, er hans brandirriterende mor. Nu har han fået nok, koste hvad det vil. Via nettet har han fundet frem til en mulighed for en væsentlig forlængelse af benene i Polen. Operationen er dyr, men han er desperat nok til at ville røve en bank – og den bank, Joakim vil røve, er hans mors bank, og det er ikke særlig velvalgt. Og så alligevel. Røveriforsøget fører ham i armene på den sexede filialbestyrer, Britt, som giver ham et tilbud, han ikke kan sige nej til.

Et satirisk bud på en nordisk agentroman! Hagbard T. Rabbling og hans ven generalagent i symaskiner, Thormod T. Sværker, bygger i fællesskab en symaskine, der kan sy under vand. Men da den prøvekøres tæt på den svenske flådebase ved Karlskrona, kan det kun gå galt.

Specialagenter, symaskinespecialister, kongelige og en stangspringer nærmest vælter over hinanden i denne morsomme agentroman fra Angelo Hjorts hånd.

Roald Als og hans trofaste makker, Poul Einer Hansen, ser tilbage på de seneste fem år i dansk politik, hvor Helle Thorning har stået med den uløselige opgave mellem på den ene side at være ”en god socialdemokrat”, bare en lille smule, og på den anden side at skaffe 90 mandater til en politik, der i disse år ikke kan blive andet end en eller anden nuance af blå. Bogen gennemgår alt det, som regeringen har tacklet mere eller mindre godt – i flæng kan nævnes betalingsringen, SF’s kollaps, fair forandring, ”arbejd 12 minutter mere” – og ikke mindst salget af DONG.

Radiojournalist og fodboldfan Mark Lilsø er døden nær – eller er han? Og er der tale om et selvmordsforsøg, eller har nogen stræbt ham til livs? Uanset hvad er det noget af et regnestykke at finde frem til, hvordan det er gået så galt i den tilsyneladende velfungerende gennemsnitsdanskers liv.

Peter H. Fogtdal (f. 1956) er forfatter til en lang række romaner, bl.a. bestsellerne Zarens dværg, Flødeskumsfronten, Drømmeren fra Palæstina og Lystrejsen. Flere af dem er udkommet i udlandet. Han vandt den frankofone litteraturpris i 2006 for Le Front Chantilly (Flødeskumsfronten). Er uddannet dramatiker, har skrevet to tv-spil til DR og har arbejdet som satiriker på P3 samt som skrivelærer på Portland State University i Oregon, hvor han har boet siden 2005.

"Bud på en ny Panduro. Fogtdal er godt på vej til at nå forbilledets niveau. ... ‘En danskers død‘ er en såre interessant sammenbrudsroman. Det er Peter Fogtdals fjerde epos og typisk for ham skrevet i en pudseløjerlig crazystil med burleske ind- og udfald sat op på et vildtskydende juletræ af et plot."

– Politiken

"‘En danskers død‘ er en samtidsroman, en af tidens mest begavede, loyal over for roligans som over for intellektuelle hooligans. Med en klar miljøtegning om os danskere fra 80‘erne. Gennem alle sider og tider. Og elementært underholdende. Peter Fogtdal er en stor forfatter, der også er morsom."

– Fyns Amtsavis

IBIS er en forbandelse af et ikke navngivet du, der skal dø på forskellige måder. Ibis er skrevet med forlæg i Ovids værk af samme navn og udgør første del i en trilogi, der hedder Alonzo, Alonzo!

Ole Juuls roman Det tossede paradis handler om en fiktiv dansk ø ved navn Trangø, men i virkeligheden er det en satire over en meget faktuel verden. Vi møder øens tvivlsomme politikere og følger med i de magtkampe, der finder sted på Trangø, der ganske rigtigt kan føles meget trang.

I 1962 blev Det tossede paradis filmatiseret med blandt andre Dirch Passer, Ove Sprogøe og Ghita Nørby i hovedrollerne

Tre kolleger på DR-tv, to mænd og en kvinde, Johan Ulrik, Max og Bella. Betragt dem som en triangel, der, når den anslås, udsender en vifte af lokkende over- og undertoner. Johan Ulrik, hovedpersonen, er til en begyndelse dybt alvorlig og statisk, men sætter sig en dag i voldsom bevægelse, hvorefter han ender i kaos, blandt andet fordi han fejlagtigt tror, at han har en ven for livet i det store naboland, Sverige. Max er munter og selskabelig, men et hævnmotiv trækker sorte kræfter frem i ham. Bella er politisk og seksuelt pågående, hun vil falde i en del læseres smag, især da en særligt grusom begivenhed sætter en stopper for hendes umådeholdne forbrug af sprut. Og salamanderen? Ja, det væsen forsøger fra først til sidst at sno og klemme sig ind i hovedpersonens ulave af en verden.

”To liter mælk, rugbrød, smør, en agurk og tre lyspærer til levering” sagde jeg til købmanden. ”Og lad os bare få fem Honolulu oveni.” Der var stille i røret et øjeblik. ”Jeg må hellere snakke med din mor,” sagde købmanden så. ”Hun er desværre gået i seng,” sagde jeg. ”Jamen lille ven,” sagde han. ”Har du overhovedet nogen penge?” ”Nej, nej,” sagde jeg. Der var heller ikke flere i kurven med småpenge til posten. Jeg havde tjekket, inden jeg ringede. ”Kan vi ikke få på klods igen?” ”Men I har jo heller ikke betalt for sidste måned,” sagde købmanden. ”Hva’?” sagde jeg. ”Forbindelsen er dårlig.” ”Sidste måned,” råbte købmanden. ”Jeg kan ikke høre, hvad du siger,” råbte jeg og smækkede på. Der er ikke meget familieidyl at spore i Meghan D. Jakobsens debutroman: Moderen har travlt med at realisere sig selv, og datteren må stort set klare sig selv. Det er nu også ok, for hun har sine venner: koen, dukken Kajl og Othello med det viltre hår og det pæne porcelæn. Og så går hun i skole hos homoamanerne, som synes det er meget forkert at hun allerede kan læse, og ihærdigt forsøger at rette op på ubalancen i hendes liv. Så møder moderen Manden og får endnu et barn. Og da Manden flytter igen, går det helt galt derhjemme. Moderen ligger mest i sengen, og lillebror sidder bare og rokker i stedet for at opføre sig som et almindeligt barn. Trods er en usædvanlig roman om 68’er-generationens altoverskyggende behov for selvrealisering. Om himmelråbende omsorgssvigt og om, hvorfor nogle børn bukker under mens andre klarer sig – på trods af omstændigheder.