Søgeresultater: 21

Du kender det fra dig selv. Du er ude for at fiske på søen og fanger ikke noget, fordi et søuhyre har ædt alle fiskene. Eller… fortælleren i En lystfiskerhistorie kender det i hvert fald ikke. Hun og hendes mand hører om søuhyret fra en særling, de møder ude på søen, og bliver enige om, at han må være bindegal. Senere forsvinder særlingen sporløst, og en tom båd samt et afrevet ben dukker op i den ellers idylliske Skanderborg sø. Folk begynder at spørge sig selv, om den skøre mand måske havde ret. Er det virkelig et søuhyre, der står bag, eller findes der en mere logisk forklaring?

Hulebys lokale geni, Frederik med øgenavnet Fessor, har store planer om at blive en kendt influencer med en stor følgerskare, der kan sikre ham såvel reklameindtægter som succes i sine egne og kærestens øjne. Først er han dog nødt til at bekæmpe sine dødsfjender, så han kan fokusere på opgaven og komme frem i verden med sine mange anskuelser og meninger. At eliminere sine modstandere er ikke noget, han kan klare selv, så han sælger sin sjæl til fanden for at få løst opgaven. Og fanden arbejder ikke gratis. Da det hele stikker af, får Fessor brug for hjælp fra sit store idol i Slænget: Dunner.

Kunne vi have været noget andet, hvis vi havde truffet andre valg i livet? Hvis vi var drejet til højre i stedet for til venstre? Vi er i Danmark i 90’erne med klaphatte, prinsesse Diana i sladderbladene … und alles. Maja har via Arbejdsformidlingen fået job på den campingplads i Vestjylland, hun som ung i 70’erne boede på i sin sommerferie sammen med en veninde. Den sommer blev hun gravid med Mogens, men det har han aldrig fåetat vide. Resultatet blev Sille, men hun er nu flyttet hjemmefra, og Maja er tilbage, hvor det hele begyndte. I en telefonbog finder Maja ud af, at Mogens, nu gift med Gitte, stadig bor i byen. Det bliver begyndelsen på Majas besættelse; hun begynder at stalke familien for at se, hvad hun kunne have fået, eller hvem hun kunne have været, hvis og hvis … hendes røv altså havde været spids ... og hun måske ikke var gået glip af sit eget liv? Med Rende og hønse udstiller Linda Skaaret igen en almen, eksistentiel vejløshed og spidder det danske sindelag, vi er rundet af. Det får os til at se nye sider af os selv, andre og historien. Rende og hønse er Linda Skaarets anden roman efter Fugl og fisk, hvor anmelderne skrev: "Smerten ved at overskride sin klasse ... Linda Skaaret har skrevet en god roman om en pige fra Esbjerg." ⭐️⭐️⭐️⭐️ Kristeligt Dagblad "En fin og rørende debutroman." Litteratursiden

Erling er blevet en ung mand og skal i gymnasiet. Han vil ikke til Ribe, som ellers ligger tættere på barndomsbyen Gram – han vil til Haderslev, for så er afstanden større til familien i ismejeriet derhjemme, hvor tingene går deres sædvanlige skæve gang.

Haderslev er en stor by, så både på kollegiet og i katedralskolen er der mange skikke og omgangsformer, han ikke er fortrolig med. Der er jævnaldrende på kollegiegangen, der er nye lærere og nye klassekammerater. Og så er der jo pigerne, hvis gådefulde væsen det er forfærdeligt svært at få hold på.

Der er også det med hele tiden at kende forskel på, hvad der er sandt, og hvad der er knap så sandt. Det har det altid knebet med for Erling, og nu får han rodet sig ud i noget værre snavs, da han kommer til at sige, at han slet ikke er født i Gram, men i København af revolutionære forældre. Hvordan slipper man lige ud af den pine?

At forfatteren trækker på sin egen historie, har han aldrig lagt skjul på; men man skal vistnok ikke tro på alt, hvad han siger, som han siger.

Hjemmefra er andet bind i en serie om familiehemmeligheder … i Gram og andre steder. Romanen kan læses selvstændigt.

MOGENS OG MAHMOUD er historien om et utilsigtet venskab.
Hvad nu hvis en dansk muslim med mellemøstlige rødder pludselig var nødt til at have sin pæredanske chef boende i sin lejlighed på 7.sal i Avedøre?

Mahmoud er IT-nørd, Mogens er revisor med slips i neutral farve. Hertil kommer en lidt firkantet fiskeeksportør fra Hirtshals og hans medbragte kone samt en ung kvindelig fysioterapeut, en columnist og ikke mindst imamen fra Brønshhøj. Med dette brogede persongalleri samlet i den lille lejlighed på 7.sal er der lagt på til en politisk komedie, som også viser sig at være en varm kærlighedshistorie.

MOGENS OG MAHMOUD er en menneskelig fortælling om, at vi uanset tro, tradition og kultur er lige så ens, som vi er forskellige.

Flemming Jensen, født 1948, er forfatter og skuespiller. Debuterede med VEJLEDNING I SÆLFANGST og har ved siden af sit humoristiske virke forfulgt en mere samfundsengageret linje.

KARL OG BENGTA er fortrop for De Ældres Sag i Sveriges vildmark. Sejlende på en tømmerflåde og med hønen Gilbert som tredje ekspeditionsmedlem slås Karl med mismod og kolde fødder. Bengtas begejstring for nordisk natur og poesi gør ikke sagen nemmere. Et andet sted i vildmarken genopdager gamle, lokale karle kulturarven med at fragte tømmer på Sveriges længste elv. BRODERLANDET er en sen dannelsesrejse for Karl og Bengta, der må lægge Venø og Limfjorden bag sig for at forfølge en bøvlet frihedstrang. Undervejs må de finde allierede og fuske lidt for at håndtere Sverige og tømmerflådelivets særlige glæder.

Nøjsomheden af Stine Askov er en kærlighedsfuld roman om den unge Mona, der bor i ghettoen Nøjsomheden og skal finde vej i livet med en spraglet familie af samlere, pushere og handlekraftige kvinder. Selv drømmer hun sig væk i bøgernes verden og skriver små post-it-anmeldelser på de brugte værker i Nøjsomhedens byttecentral ved vaskekælderen. En dag får Mona gennem moster Tut arbejde i Lindas Boghandel, og her bemærker hun en ung mand, der åbner bøgerne lige så nænsomt som hun selv. Nikolaj er på udkig efter Søren Ulrik Thomsens City Slang, mens Mona er mere til Tove Ditlevsen og Sophus Clausen. De mødes over bøgerne, og selvom Mona lige skal tyde, hvad der sker i mellemrummene mellem Nikolajs sætninger, bliver hun helt og aldeles forgabt i ham. Men Monas tidligere kærlighedsliv har været en blandet affære, og det er en krævende øvelse for hende at bevæge sig håbefuldt og drømmende gennem tilværelsen. 

Nøjsomheden er en rå og medrivende roman om at blive til som menneske gennem bevidstheden om, hvor man kommer fra.

Ingen havde drømt om, at den slags kunne ske, men se bare: En dag lander en meteor mellem syv tilfældige mennesker, der er ude at bade. Lige midt i Koralbadet på Sluseholmen i København. De syv stifter selvfølgelig deres egen klub, Meteorklubben, hvor ingen andre har adgang, for det er noget helt særligt for netop de syv. Fede Keld, der så gerne vil gøre noget for miljøet, 17-årige Sille, der ikke er helt stolt af at have en norsk kæreste, som hun troede var svensker, og hendes far Melander, der har det meget svært med sin kone Irene, som har det bedst ude på Sankt Hans Og alle de andre, der også har deres at slås med. Men så bliver de pludselig beamet op i Moderskibet, hvor de møder Kaptajnen, der ligner Leonardo DiCaprio. Moderskibet er en roman om kærlighed, ensomhed og fællesskab i dagens Danmark, hvor alle drømmer om noget andet og mere, end det de har. Selv fortælleren drømmer om et mere perfekt liv, så hun kan ikke lade være med at blande sig og give sit besyv med, når det er tiltrængt. For vel er historien underholdende, men det skal jo ikke være det rene skæg og ballade. Vel?

”To liter mælk, rugbrød, smør, en agurk og tre lyspærer til levering” sagde jeg til købmanden. ”Og lad os bare få fem Honolulu oveni.” Der var stille i røret et øjeblik. ”Jeg må hellere snakke med din mor,” sagde købmanden så. ”Hun er desværre gået i seng,” sagde jeg. ”Jamen lille ven,” sagde han. ”Har du overhovedet nogen penge?” ”Nej, nej,” sagde jeg. Der var heller ikke flere i kurven med småpenge til posten. Jeg havde tjekket, inden jeg ringede. ”Kan vi ikke få på klods igen?” ”Men I har jo heller ikke betalt for sidste måned,” sagde købmanden. ”Hva’?” sagde jeg. ”Forbindelsen er dårlig.” ”Sidste måned,” råbte købmanden. ”Jeg kan ikke høre, hvad du siger,” råbte jeg og smækkede på. Der er ikke meget familieidyl at spore i Meghan D. Jakobsens debutroman: Moderen har travlt med at realisere sig selv, og datteren må stort set klare sig selv. Det er nu også ok, for hun har sine venner: koen, dukken Kajl og Othello med det viltre hår og det pæne porcelæn. Og så går hun i skole hos homoamanerne, som synes det er meget forkert at hun allerede kan læse, og ihærdigt forsøger at rette op på ubalancen i hendes liv. Så møder moderen Manden og får endnu et barn. Og da Manden flytter igen, går det helt galt derhjemme. Moderen ligger mest i sengen, og lillebror sidder bare og rokker i stedet for at opføre sig som et almindeligt barn. Trods er en usædvanlig roman om 68’er-generationens altoverskyggende behov for selvrealisering. Om himmelråbende omsorgssvigt og om, hvorfor nogle børn bukker under mens andre klarer sig – på trods af omstændigheder.

Der er store udfordringer i verden og ikke mindst på den midtjyske højderyg, nærmere bestemt i Huleby, hvor Slænget – bestående af Dunner, Score-Kaj, Spørge-Jørgen og Pjevs – huserer og holder ukrudtet fra døren. Ikke alene corona kaster sin skygge over det hele, men også en ny og endnu mere farlig virus, mortis, spredes i Bangkok, netop mens Score-Kaj og hans thailandske kæreste besøger byen for at få Kaj godkendt af hendes familie. Da de vender hjem til Huleby, er der lagt i kakkelovnen til ballade. Som om den dominerende Dunner og Slænget ikke var udfordrede nok i forvejen – ikke mindst på grund af ulven – kastes de ud i nye genvordigheder i global målestok, da mortis rammer verden. Spørgsmålet er, om de kan håndtere den nye situation og bevare hyggen på den jyske højderyg, hvor ønsket om forankring ligger de gæve jyder på sinde, når forandringens vinde blæser ind over landet. Et helt andet spørgsmål er, hvem eller hvad der står bag udbredelsen af den nye, dødsensfarlige virus – og hvad der kan gøres ved det. Måske kan liden tue stadig vælte stort læs?

Annemette drev engang et hestestutteri, men så kom stormfloden og kostede hende både gården, ægteskabet og 12 udmærkede tænder. I dag er hun sosu-assistent, datteren er flyttet hjemmefra, eksmanden er i fængsel, og hendes mund blafrer i blæsevejr.

Hver uge mødes hun med sin strikkeklub, De hårde nåle, der består af den halvdemente pensionist Vibse og hendes datter Jean, som er langtidssygemeldt lægesekretær og gift med en midaldrende mand i lycra. En torsdag eftermiddag forvilder de sig ind at se Leonardo DiCaprios nye klimadokumentar. De er i chok. Leo får dem til at se alting i et nyt lys: Klimaforandringerne har stjålet Annemettes liv, og hvis de ikke gør noget nu, kommer de også til at stjæle deres børns og børnebørns fremtid. De må lave rav i den, gå efter store omvæltninger – det er ikke for ingenting, de kalder sig De hårde nåle. 

KØD OG FRED er en tempofyldt og forbryderisk historie om tre kvinder, ingen regner for noget, som tager skæbnen og strikkepinden i egen hånd og går i krig mod kødindustrien.