Søgeresultater: 28

Helene Uri har skrevet en fandenivoldsk, klog og munter bog om at tage sagen i egen hånd og gøre noget ved de mænd, der bruger kvinder for egen vindings skyld. De beslutter sig kort og godt for at blive kællinger.

Det begynder med sene eftermiddagsbesøg af en kvinde, der inden den unge mand får set sig om er flyttet ind hos ham og bliver der og forsyner sig af ham og hans liv. Man fryder sig over Loes sarkasmer og den unge mands betragtninger over sig selv og sit forhold til kvinden.

Verden er af lave og på vej mod enden, det tror i al fald Doppler, som vendte civilisationen ryggen og flygtede ud i vildmarken for flere år siden. Efter at have vandret rundt i de svenske skove, kommer han i tanke at han har kone og børn og forsøger nu at komme tilbage til familien. Han anbringer elgen, Bongo, i en pension for hjortedyr og drager ind til Oslo. Han glæder sig til at se Solveig og ungerne igen, men hans gamle hus ser helt anderledes ud. Det er blevet malet blåt! Også navnene på postkassen er ændret; hans eget navn er fjernet, og et nyt sat ind: EGIL HEGEL.
Doppler tror, han har nået bunden, men han er kommet ind i en uheldig spiral, og krænkelserne er kun lige begyndt.

Tre mænd til Vilma er en munter roman om at være vokset op uden en far, der pludselig dukker op på et fly i død tilstand med et falsk overskæg, en violin og en stak breve adresseret "Til Vilma" under armen.
35-årige Vilma bor alene og er fuldt beskæftiget med at undgå at lide en tidlig død, at preppe til dommedag i sin kælder og holde sig på afstand af radioaktive bananer. Når hun altså ikke er nødt til at undervise sin irriterende klaverelev.
Men da en lækker præst og en patolog med verbal Tourette viser sig på hendes dørtrin for at overbringe nyheden om hendes fars død, har Vilma pludselig alt for mange mænd i sit liv. Og som om det ikke var nok, står julen for døren.

”Ramsland skriver litteraturhistorie med HUNDEHOVED.”
- Johannes Møllehave

Valdemar Vågen er en succesrig direktør, der befinder sig midt i livet. Han er single, arbejde er hans eneste hobby, firmaet hele hans verden. På vej til arbejde kører en elbil en dag ind i Valdemars cykel. Da han vågner, ligger han på hospitalet med en brækket skulder. Hvad nu? Hvad med firmaet? Hvordan skal de klare sig uden ham?
Skulderoperationen trækker ud, og langsomt begynder Valdemar Vågen at falde til blandt de søde sygeplejersker og sine medpatienter på hospitalet. Så godt, at han ikke vil hjem. Alt handler nu om at udtænke en plan, der kan forhindre hans udskrivelse.
"Manden der faldt af cyklen og vågende i Paradis" er en parodi på det hektiske stræberliv, hvor magt og penge har taget overhånd. En morsom og satirisk hverdagskomedie med stof til eftertanke.

Bogen blev oprindeligt udgivet i 2019

"Satire i verdensklasse" – Tor Åge Bringsværd Roger Pihl (f. 1954) er en flittig forfatter og samfundsdebattør. Han arbejder også som ghostwriter, litteraturkonsulent, klummeskriver, fagredaktør på "Store norske leksikon", iværksætter, tekstforfatter og rejseleder. Han har tidligere været leder af et reklamebureau og arbejdet som art director og forlagsredaktør. Pihl er en stor naturelsker og dyreven og bor i Oslo med sin hustru og to katte.

Der var dem, der mente, at Nina Faber burde have fået Nordisk Råds Litteraturpris tilbage i 1970'erne. Hun var, på sin egen varsomme måde, en fin lyriker, men faldt aldrig helt i trit med den den tids manierede politiske melodi. Hvor andre skrev om Mao, skrev Nina om sump-hullæbe, mønsteret i guldsmedens vinger og om vejret i byer, hun aldrig havde været i. Nu har hun været ude af billedet i årevis. Hærget af modgang og alkohol, og tilbage efter et længere ophold i Istanbul, udgiver den aldrende lyriker nu sin nye digtsamling, BOSPORUS. Nina er nervøs, og da hun på udgivelsesdagen kommer ud for en totalt urimelig anmeldelse, ramler det for hende. Det er pay back time ...

Stilsikker skildring af minoritetsmiljø med stor humor og sprogligt overskud.

Original, gribende, supersjov og velskrevet YA-roman om en norsk-pakistansk familie, oplevet gennem 15-årige Mahmouds opmærksomme bevidsthed. Sharif fortæller om en skelsættende sommer i indvandrerghettoen, hvor Mahmouds rolle som henholdsvis bror og søn kommer på prøve. Bogen skildrer køn og identitet i en smeltedigel af skandinavisk frisind, højredrejet udlændingepolitik, Bolly Wood og muslimske leveregler.

Bogen har fået en forrygende modtagelse i Norge, hvor den blev nomineret til både Brageprisen og Bokhandlerprisen 2020, hvilket er usædvanligt for en debutroman.

Mathea Martinsen har ikke haft meget med andre mennesker at gøre. Men noget har hun erkendt: De er ikke som hende og nu som gammel bliver hun bange for at dø før nogen ved, at hun har levet. Så Mathea finder sin brudekjole frem igen, bager kyskager og går ud i verden for at møde de andre. Kjersti Annesdatter Skomsvolds debutroman er præget af humoristisk alvor og en usædvanlig sproglig opfindsomhed. Kjersti Annesdatter Skomsvold (f. 1979) bor i Oslo. Jo hurtigere jeg går, jo mindre er jeg er hendes første roman. I 2009 modtog Kjersti Annesdatter Skomsvold Tarjei Vesaas Debutantpris og romanen blev også nomineret til den norske Boghandlerprisen.

En sørgmunter historie om en familiefar i eksistentiel krise. Doppler er en mand, der ikke bryder sig om nogen, og en dag mærker han, at han heller ikke bryder sig om sig selv. Han får nok af det hele og beslutter sig for at vende sin familie, job og venner ryggen og flytte ud i skoven. Væk fra trivielle spekulationer om nyt badeværelse og den evindelige kværnen fra sønnens videofilm. Nu vil han leve af det, han finder i skoven og kede sig så længe, at han bliver glad. Det var i hvert fald planen...

"En tilfældig nordmand" er en sydende veloplagt roman, der med humor og varme spidder tidsånden og dens ’krænkelseskultur’.

Hovedpersonen og fortælleren Alle er maler, enkemand og bor i Dylgja, i huset hvor han plejede at bo sammen med sin kone Ales. Nu bor han alene og hans eneste venner er hans nabo Åsleik, en ungkarl og fiskerbonde, og Beyer, en galleriejer der bor i Bjørgvin. I Bjørgvin bor en anden Alle, som også er maler. Septologien er en storslået fortælling om hvad kunst er, om Gud, alkoholisme, venskab og tiden som går. Det handler om døden, men også om hvad det vil sige at være i livet. "Læs den!" – Politiken ♥︎♥︎♥︎♥︎♥︎♥︎ "Jon Fosse har ikke kun skrevet en vidunderlig roman, men også leveret en sørgmodig blues for ensomheden." – Berlingske ★★★★★ "… man overgiver sig, og er læseren først kommet indenfor i Fosses univers, da klapper fælden, og man anmoder begærligt om at få mere serveret." – Nordjyske ★★★★★ "Syv stjerner: Fosse i fuld flamme ... en læsefest af de store. Dette værk er en ild." – BOK 365 ★★★★★★