Søgeresultater: 45

HÅBET OG FESTEN er en finurlig, lille bog om venskab, makuleringsarbejde, bananfluer - og om at være evighedsstudent og drikke vin med en pseudofilosof på et kollegie, som man ikke er flyttet ud af, selvom studietiden for længst er ovre! Den er skrevet af Kjersti Rorgemoen, der regnes for en af Norges unge forfattere, der mestrer den humoristiske, eksistentielle genre. "Når mine kollegaer og jeg ruller de fyldte papirbeholdere ud fra arbejdspladserne i byen forbi kontorassistenterne, der er nedsunket i egne professionelle trivialiteter, så tænker jeg, at jeg serverer disse samfundsmaskineriets lakajer en slurk af Lethe, glemslens flod. Folk har altid gjort mig forvirret med deres ansigter og systemer, jeg kan komme til at tænke både forbandede papirfabrik og forfærdelige tirader, når jeg besøger institutionerne. Jeg er bange for at få Tourettes og pludselig sige sådan nogle ting højt.”

Ove er 59 år. Han kører Saab. Folk kalder ham “bitter” og “en nabos værste mareridt”. Men Ove er for helvede ikke bitter, bare fordi han ikke smiler fra morgen til aften! Der er heller ikke meget at grine af, når Ove hver morgen står tidligt op og går en inspektionsrunde i kvarteret. Flytter cykler, rusker i låste døre og kvalitetstjekker naboernes affaldssortering i skralderummet. Men under huden på den rigide regelrytter findes en historie og en sorg. Og den novemberdag, hvor temperamentsfulde persiske Parvaneh og hendes lange, milde mand baglæns parallelparkerer oven i Oves postkasse, bliver begyndelsen på en morsom og rørende fortælling. Om værdien af kvalitetsværktøj og uventet venskab, om selvmordsforsøg og gammel kærlighed, herreløse katte og kunsten at bakke med en anhænger. Og som kommer til at forandre en mand og en boligforening fra grunden. Fredrik Backmans debutroman om den sure ældre mand i nabohuset er en charmerende, skæv og underholdende fortælling, der skaber sit helt eget univers, og samtidig kniber en sandhed eller to om vores tid og tilværelse ud imellem morsomhederne.

Verden er af lave og på vej mod enden, det tror i al fald Doppler, som vendte civilisationen ryggen og flygtede ud i vildmarken for flere år siden. Efter at have vandret rundt i de svenske skove, kommer han i tanke at han har kone og børn og forsøger nu at komme tilbage til familien. Han anbringer elgen, Bongo, i en pension for hjortedyr og drager ind til Oslo. Han glæder sig til at se Solveig og ungerne igen, men hans gamle hus ser helt anderledes ud. Det er blevet malet blåt! Også navnene på postkassen er ændret; hans eget navn er fjernet, og et nyt sat ind: EGIL HEGEL.
Doppler tror, han har nået bunden, men han er kommet ind i en uheldig spiral, og krænkelserne er kun lige begyndt.

Frelsens Hær stiller op i Melodi Grand Prix – og vinder! Spidskandidaten for Centrumpartiet, Jørgen Brandt, gør sig uhjælpeligt til grin i et af de tv-gameshows, der er blevet politikeres hovedbeskæftigelse – hans parti ligger i ruiner og må se sig om efter en ny spidskandidat. Et ganske almindeligt – og ulykkeligt – færdselsuheld ophøjes til terrorhandling, så det kan blive springbræt for politiske manøvrer, der forrykker hele magtbalancen i landet. Et mord sættes i scene – og i det øjeblik, hvor 600 velnærede får slippes løs på motorvejen nord for Rødby, skynder Islamisk Stat sig at tage ansvaret. Og mens alt dette foregår, står Frelsens Hær nede på torvet og spiller deres største hit: "Vorherre er en rutebil".

Shortlistet til the Booker Prize 2021. Bogen er uden for genrekategori og er en moderne betragtning af sprog, sociale tendenser og menneskelige relationer krydret med alle de referencer fra internettet, vi er vokset op med.

Statsminister Dagmar Dreyer kastes ud i sit livs værste krise: Kort efter, at pandemi nummer et er afblæst, og Dagmar har haft tid til at pudse vinduer og nyde en makrelmad, banker en ny pandemi på. Centralt i fortællingen står lensbaronesse Bolette Krukow, som stikker af hjemmefra kort før sin 75-års fødselsdag. Med sig i bagagen har hun kortvennerne Den hvide Dame, Vætten Valdemar og Nissen Namminersorneruulutik. Hun har – muligvis – også en lille smule byldepest i lommen på sin oilskinsjakke. Da en redaktør findes bevidstløs på sin redaktion med tydelige tegn på pest, må statsministeren, FE, PET og Nost samt adskillige berømte virologer erkende, at landet formentlig står overfor en epidemi med pandemisk potentiale. Bogen har klangbund i en mere dyster virkelighed og opridser i korte historiske afsnit to centrale pandemier i fortiden og sætter den seneste og de kommende i relation til disse. Man kan vælge at læse historien med en skelen til netop stedfundne og stadig højaktuelle begivenheder – men man kan også lade være. Hanne Guldberg Mikkelsen er cand.mag., historiker, journalist og har udgivet en række fagbøger og børnebøger.

Årets sjoveste roman

Kan forudbestille, men udkommer først til juni Hovedpersonen i Cocaïne forsøger at gøre verden til et bedre sted gennem ord, men også ved hjælp af en hammer og et gigantisk søm. Hvorfor? Fordi Dostojevski siger han skal! Og også fordi vores verden er blevet et alt for skræmmende sted at være. Forladt af sit livs kærlighed vandrer vores hovedperson rundt i Moskvas gader, hvor han fantaserer om alt muligt og ingenting for at holde sig i gang. Han forestiller sig episke kampe på pubber, tildeler Gud og hver mand roller som helt eller skurk i mordsager, og pludselig får han en invitation til at rejse til Stockholm: han har vundet Nobels fredspris! Lyder det for godt til at være sandt? Helt sikkert! Det er meningen! Russisk-belgiske Alexandr Skorobogatov skriver en fortælling frem, der inviterer både forfatteren selv, hovedpersonen og læseren ind i en litterær leg, der sjældent er set før i litteraturen. Cocaïne hylder de ubegrænsede muligheder for den menneskelige fantasi. Det er en litterær rutsjebane i den allerbedste russiske tradition.

Er du en rasende 65-årig mand med udstående øjne, der vil have lov til at råbe fede kælling til fede kællinger? Er du en tavs og skeptisk 12-årig pige, der nægter at tale med voksne? En storrygende og dehydreret 45-årig kvinde på den yderste venstrefløj? En 87-årig kvinde, der ikke har råd til din egen begravelse? En panikslagen dramatiker, der har bidt fingrene af sig selv. Er du nisse? Ufødt? Slagtesvin? Midt i en aggressiv debat om istidens slutning? Er du faret vild i Sverige, i livet, i mørket uden at kunne finde kontakten, sulten, på randen af sammenbrud, fattig, til grin og tørret i det moderne Danmark? Så spørg Camille Cloud – hun har svar på alt, hun er tidens svar og tidens lyd, for hun har succes og har tænkt på alt, før hun blev født.

"Pastor Sørensen & co." er tredje og sidste bind i Gammelkøbing-trilogien – Gustav Wieds udødelige beretning om toldkontrollør Knagsted. I vanlig giftige og bidende stil fortsætter han her småborgersatiren og skildringen af det dobbeltmoralske liv anno 1900 i provinsbyen Gammelkøbing. Denne gang står især missionske præster og hyklerisk seksualmoral for skud, og dette får et så stærkt præg af livslede og meningsløshed, at det næsten kammer over i præstehad. Året efter denne udgivelse begik forfatteren selvmord. "Pastor Sørensen & co." kan læses som tredje og sidste bind i Gammelkøbing-trilogien, der også tæller \"Livsens ondskab\" og \"Knagsted\". Gustav Wied (1858-1914) var en nådesløs revser af det bedre borgerskab og af dets, ifølge ham, udtalte degeneration. Med en svaghed for det skandaløse udfoldede han spændingen mellem borgerskabets kønsforskrækkede harme og samtidige betagelse af den mere vulgære livsstil. Og det var ikke uden omkostninger: på et tidspunkt røg han nogle uger i fængsel, dømt for litterær usædelighed. Wied giver et morsomt indblik i 1900-tallets Danmark, men under hans satiriske bid ligger en fortvivlelse. En desillusioneret pessimists forsøg på at håndtere livets meningsløshed med humor. Værkernes særlige konstellation af det tidstypiske og det almenmenneskeligt har sikret dem klassikerstatus og eviggyldig relevans.

"Det er fusk-, fidus- og 'overbuds'-maleriet, Hans Scherfig er ude efter i sin roman Den fortabte abe, hvor en kapuciner-abe til det investerings-ivrige borgerskabs henrykkelse viser sig at have ligeså meget malerisk talent som nogen anden moderne sensations-kusntner. Den dypper grabberne i malerpotterne, tværer den ud over lærredet og vinder beundring for sin spontane, akademisk ubehæftede kunst. Det er hos Scherfig ikke kun en anke over, at der drives gæk med borgerskabet, når den poetiske kunst mumler tykt og uartikuleret og den maleriske kunst går til grunde i tilfældighed og spekulation; det er en påvisning af, at sådan måtte det ende, sådan må vor egen rodede, sindsforgiftede tid, hvori der drives tusk med alle værdier, finde sig i at blive afbildet. Abens malerier er sådan set sande nok. De er den ene løgn, der afspejler den anden."

- Knud Poulsen, dansk journalist, forfatter, oversætter og teaterdirektør mm.

"Volvo Lastvagnar" byder på storartet slapstick-underholdning hvor den særegne Loeske sound af lattermild, forskruet naivisme og melankolsk alvor klinger med. For her må Doppler, afhopperen fra velfærdsstaten takle en gammel dame som er dårlig til bens og stavrer rundt med to bambusskistaver, steger hashvafler og er i krig med både Volvo-koncernen og samfundets mange vedtagne normer. Også den anden lokale hovedaktør, fuglekikkeren og Baden-Powell-entusiasten som sover ude om natten, spiser mærkelig mad og afkræver vores norske ven spejderløftet, udløser gnækken og højlydt latter. Selvstændig fortsættelse til romanen "Doppler", der blev Loes gennembrud for et dansk publikum.