Søgeresultater: 19

Børn er fantasiske. Og det er ofte fra dem, vi skal hører sandheden. De siger en masse sjove, mærkelige, overraskende og også kloge ting om alt mellem himmel og jord.

Dette er Martin Nedergaard Andersens anden bog, med underholdende citater om, hvordan verden ser ud fra børnehøjde.

Bastian, 3 1/2 år: "Far, kan du ikke læse en historie for mig?"
Far: "Nej, jeg vil ikke læse højt lige nu."
Bastian: "Kan du måske så læse den lavt?"

Christian, 4 år: "Farfar, når min mor og far bliver gamle og skal på plejehjem, må jeg så flytte hjem til dig?"

Gurli, 7 år: "Lærerne i skolen drikker meget kaffe i frikvartererne, så de kan holde sig vågne i timerne."

Alberte, 8 år: "Mor, du har en rigtig parisernumse."
Mor: "Tak, det var sødt sagt."
Alberte: "Nå – men ved du godt, at Paris er en stor by?"

Mikala, 5 år: "Mor, har du været en dreng, da du var lille?"
Mor: "Nej, jeg er ret sikker på, at jeg var en pige, hvorfor?"
Mikala: "Jo, for du er så god til at bøvse."

Martin Nedergaard Andersen (1965) står bag en rækker bøger, der alle på hver deres måde belyser, hvordan børn oplever og forstår livet og hverdagen. Ved siden af sit forfatterskab, arbejder han fuldtid som bræt- og kortspilsudvikler og underviser på MBA-studiet.

Det var egentlig ikke meningen, at det skulle ske. Men fraskilte Lottie Carlyle og hendes nye chef, Tyler Klein, forelsker sig hovedkulds i hinanden. Der er dog et lille problem; Lotties børn hader Tyler. Til gengæld er de vilde med den sjove og charmerende Seb, som hurtigt bliver en rival for Lotties gunst. Men Seb er ikke Taylor, og han er heller ikke helt, hvad han giver sig ud for at være.
Men hvem skal hun vælge? Og vil kærligheden sejre til sidst?

Da forfatterens gamle faster Ingeborg døde, efterlod hun et lille hæfte på ca. 40 sider, skrevet af hendes far og hans bror. Det handlede om familien, men gav ikke en entydig fremstilling, for den ene gik i rette med den anden. Det hæfte har sat hele denne store roman i gang, for der lå så meget usagt og antydet mellem linjerne, at det måtte forklares. Resultatet er denne krønike, som dels handler om familien, der omkring 1. Verdenskrigs udbrud havde hovedsæde i en stor villa på Bülowsvej, og dels om nutiden, hvor jeg'et - som familien altid har gjort - tager til Afrika. Dette kontinent er en fast del af familiens univers - på godt og ondt.

I huset på Bülowsvej sidder 11-12-årige Henrik i sin stålbandage, travlt beskæftiget med at lave en evighedsmanskine. Han er svækling, ude af stand til at holde sig oprejst, og sidder derfor i dette stativ, plejet af skiftende kvinder, ikke mindst af den livsglade Elvira Ursula på 17 år. Hans mor Camilla har muligvis haft en affære med en slægtning, Arnold Sørensen, hvilket Jakob, ægtemand og officiel far, nages af, for hvem er egentlig biologisk ophav til Henrik? Arnold Sørensen er kaptajn i Fremmedlegionen og dør under et slag i Afrika, hvorfor hele familien i åbningskapitlet er samlet til mindegudstjeneste på Frederiksberg. Her sidder de: forældre og børn, søskende, fætre, kusiner, ægteviede, tilløbne, venner og bekendte og repræsenterer en bred vifte af det danske samfund, fra kunstneren over forretningsmanden til håndværkeren og den fallerede bogholder, vævet ind i hinanden og med alle de kærlighedsbånd og hadefulde følelser, som kendetegner en familie. Nogle har det godt, andre er mislykket i livet. Familien er en broget flok, og man elsker ikke nødvendigvis hinanden.

Efterfølgeren til romanen Send mere sex Oven på en røvtur af en skilsmisse kaster Helene Sandholm sig i armene på Mads, en klatre-entusiast med flair for poesi og madlavning. Men hvem er han? Og ikke mindst, hvem er hans lesbiske ekskone, der vil gøre alt for at få hans sæd?

”De havde begravet Vorte-Morten i haven.            Selvfølgelig havde de ikke begravet Vorte-Morten i haven. Ikke hele Vorte-Morten, hans hoved stak op af græsplænen. Dog havde det vist sig nødvendigt at proppe hans mund til. For at sætte en stopper for råbene. Brølene. Skrigeriet …” Barndomserindringer. Ungdomshistorier. Pubertetsfortællinger. Tyve noveller – fra den lille dreng alene hjemme til den rygsæksrejsende teenager ude i verden – der kredser om opvækst og ungdom. Om den første forelskelse og den første bajer. Om den første kærestesorg og de første tømmermænd. Om første gang man ser en pige æde et helt pennalhus. Om det hurtige hug og den sviende smerte. Trælår er Jesper Wung-Sungs fjerde novellesamling. Tidligere er udkommet To ryk og en aflevering, Og havet klapper og Mænd er fra Marstal.

Børn er noget af det mest fantastiske i verden. De siger en masse sjove, mærkelige, overraskende og også kloge ting om alt mellem himmel og jord. Bogen er fuld af søde og sjove historier om verden set fra børnehøjde. Den handler om mødre og fædre, søskende og bedste­forældre, livets mysterier, naturens undere og meget mere. Uddrag af bogen Frederik på 5 år: ”Mor, giv mig lige en vitaminpille, så jeg kan få overstået de der grøntsager!” * David, 5 år: ”Min mor bestemmer, og min far betaler, for han er nem at narre.” * Noah, 6 år: ”Jeg kan godt lide æble og kiwi, men min yndlingsfrugt, det er altså bacon.” * Mille på 3 år ser sin mor tage bh på: ”Mor, hvorfor tager du huer på brysterne?” * Liva på 5 år er meget forkølet og stoppet i næsen: ”Jeg kan slet ikke se ud af næsen.”

Det er en vederkvægende oplevelse at besøge Korfu hånd i hånd med Gerald Durrell og genfinde den sollyse barndom i hans muntre selskab. Korfu var en fortrullet ø, hvor beboerne var ligeså aparte for ikke at sige småskøre som dyrene var mærkelige og vidunderlige og hvor jorden i sin rige frodighed havde gaver til alle "... vandmeloer så sprøde og kølige i kødet som lyserød sne ... ferskner, orangerøde som høstmånen og bristefærdige af saft ..."

Det var et live for guder, familien levede i denne "Gudernes have" men det gik sjældent stille af. Storebror Larry rasede, når han fandt isskabet proppet med halvrådne spurve, Prins Jeejee forstyrrede freden med sine forsøg på at spille fakir, og selv mor gik ud af sit gode skind, da kaptajn Creech nær havde spoleret hendes "indiske fest" med sine sjofle sange.

Men på Gerald Durells Korfu var katastroferne aldrig rigtig katastrofale og ulykkerne blev hurtigt glemt. Selv iagttager han sine omgivelser med et sandt falkeblik og er samtidig både lyrisk og strålende morsom, når han fortæller om den lille dreng og hans glæder over at opdage verden og se, hvor dejlig den er.

Gerald Durrell (1925-1995) er født i Indien og flyttede som femårig med sin familie til England. Han skabte sig et stort navn i Storbritannien som tv-vært for dyreprogrammer og forfatter til bøger om dyr. Gerald Durrell grundlagde Jersey Zoologiske Have i 1959 og startede naturfonden Durrell Wildlife Conservation Trust.

"Jeg glæder mig bare så meget til min fødselsdag, at jeg er lige ved at få skæg!" – Laura, 4 år

Børn siger nogle sjove ting. Det ved alle forældre. Nogle af dem giver overhovedet ikke mening, men der er også dem, der giver mening på en ny og umiddelbar måde. Martin Nedergaard begyndte for mange år siden at samle på sjove citater fra sine egne børn, og det er blandt andre dem, der pryder siderne i bogen "Jeg er så fuld af glad i dag" – som i øvrigt er citat af en 3-årig pige.

Martin Nedergaard (f. 1965) arbejder til dagligt som udvikler af bræt- og kortspil. Ved siden af underviser han på MBA-studiet og har udgivet flere bøger. Sammen med sin kone, Anne, og deres to børn har han skrevet en spændende rejseskildring af familiens rejser i USA.

”To liter mælk, rugbrød, smør, en agurk og tre lyspærer til levering” sagde jeg til købmanden. ”Og lad os bare få fem Honolulu oveni.” Der var stille i røret et øjeblik. ”Jeg må hellere snakke med din mor,” sagde købmanden så. ”Hun er desværre gået i seng,” sagde jeg. ”Jamen lille ven,” sagde han. ”Har du overhovedet nogen penge?” ”Nej, nej,” sagde jeg. Der var heller ikke flere i kurven med småpenge til posten. Jeg havde tjekket, inden jeg ringede. ”Kan vi ikke få på klods igen?” ”Men I har jo heller ikke betalt for sidste måned,” sagde købmanden. ”Hva’?” sagde jeg. ”Forbindelsen er dårlig.” ”Sidste måned,” råbte købmanden. ”Jeg kan ikke høre, hvad du siger,” råbte jeg og smækkede på. Der er ikke meget familieidyl at spore i Meghan D. Jakobsens debutroman: Moderen har travlt med at realisere sig selv, og datteren må stort set klare sig selv. Det er nu også ok, for hun har sine venner: koen, dukken Kajl og Othello med det viltre hår og det pæne porcelæn. Og så går hun i skole hos homoamanerne, som synes det er meget forkert at hun allerede kan læse, og ihærdigt forsøger at rette op på ubalancen i hendes liv. Så møder moderen Manden og får endnu et barn. Og da Manden flytter igen, går det helt galt derhjemme. Moderen ligger mest i sengen, og lillebror sidder bare og rokker i stedet for at opføre sig som et almindeligt barn. Trods er en usædvanlig roman om 68’er-generationens altoverskyggende behov for selvrealisering. Om himmelråbende omsorgssvigt og om, hvorfor nogle børn bukker under mens andre klarer sig – på trods af omstændigheder.

Padder og krybdyr handler om at få børn, når familien består af to mødre. Det lesbiske moderskab giver jeg'et anledning til etiske og politiske overvejelser, men også kritisk, for ikke at sige totalt rasende gennemgang af de markedsøkonomiske intresser, der dominerer også dét område.

I andet, selvstændige bind af Gerald Durrells Korfu-trilogi får vi nye kluklattervækkende historier om den engelske familie, der blev træt af deres forkølelseskolde land og besluttede, at de ville bo et sted, hvor solen altid skinnede. De rejste til Korfu og fik alle deres ønsker opfyldt. Her var sol, lys og et meget blåt hav, her var venlige mennesker og en overflod af blomster og oliventræer. Og hver dag var en gave i strålende indpakning.

Gerald Durrell beskriver med stor kærlighed øens rige dyreliv, dens beboere og sin excentriske familie. Mor Louisa kreerer den ene fantastiske middag efter den anden, storebror Larry hamrer på skrivemaskinen dagen lang (og blev senere den verdensberømte forfatter Lawrence Durrell), storebror Leslie elsker jagt og skydevåben, mens storesøster Margo mest bare plejer sig selv. Spiro, den lokale altmuligmand, tager familien under sin beskyttende vinge og redder den gang på gang fra truende katastrofer.

GERALD DURRELL (f. 1925-1995), britisk zoolog, tv-vært og forfatter. Gerald blev født i Indien, der dengang var britisk koloni, som den yngste af tre søskende. Da faderen i 1928 døde, måtte familien vende hjem til England, hvor de bosatte sig i Bournemouth. De kunne imidlertid ikke holde det engelske klima ud og flyttede derfor i 1935 til Korfu. Dér blev de i fem lykkelige år, indtil Anden Verdenskrig tvang dem tilbage til England.

Som voksen arbejdede Gerald med at skaffe dyr til alverdens zoologiske haver, og han medvirkede i utallige tv-programmer om dyr og natur. Han bosatte han sig på kanaløen Jersey, hvor han grundlagde Durrell Wildlife Conservation Trust og Jersey Zoo, der fortsat arbejder på at beskytte sjældne og truede dyrearter.

`DET BURDE VÆRE ULOVLIGT AT SKRIVE EN BOG, SOM ER SÅ LEVENDE OG SJOV´
Anders Kofoed, zoolog og forfatter til bl.a. "Superkryb"

Julie-Elsebeth har et af Danmarks bedste blikke for den absurde dagligdag med småbørn. Nu debuterer hun med humoristiske historier fra sit liv som mor.
90.000 engagerede danske instagram-brugere følger Julie-Elsebeths dagligdag med små børn, hus og mand. Og det gør de, fordi hun kaster et friskt lys på alt det uforudsigelige og utænkelige ved at være mor. Som hun siger: ”Vi ved alle sammen, det er hårdt arbejde at have små børn, men det hjælper at kunne grine af det.”
I Ring til en voksen – jeg er nogens mor deler hun generøst ud af de situationer, hun har stået i. Fra jordemodersamtalerne, ammehjernen, mælkebabserne, den desperate søgen på nettet og de vågnenætter til det akavede sexliv som nybagte forældre.
Bogen åbner med den positive graviditetstest og følger derefter den totalt uerfarne Julie-Elsebeths vej ind i morlivets kaos. Hendes stærke forbindelse til sine følgere understreges af, at de bidrager med nogle af deres erfaringer, ligesom hendes mand har en gæsteoptræden med sit syn på sagerne.
Julie-Elsebeth skaber ganske enkelt den bog, som kommende og nybagte mødre kan spejle sig i og ikke mindst grine med.