Søgeresultater: 10

Creme fraiche er historien om æstetikerens lystfokuserede liv. Den er nedfældet i et fly, hvor fortælleren sidder med bl.a. en tigerblok, en thailandsk tepotte, en forstuvet fod, en brækket negl og en tropegrøn afstøbning af sin kusse. Bogen vakte ekstrem opsigt, da den udkom i 1978.

Creme fraiche, Ja og Transparence udgør en samlet føljeton, men bøgerne kan læses hver for sig.

Hvem var denne store pige, som blev dronning Caroline Mathilde af Danmark og deltager i en af de mærkværdigste trekanter, historien har set?

PRINSESSE AF BLODET er romanen bag Nikolaj Arcels storfilm EN KONGELIG AFFÆRE.

Han tænker, at den mindetale han holdt til moren i sognegården nok burde revideres. Ved flodbredden står en flok døende venner, de bønfalder ham om at forklare, hvordan alting hænger sammen, for eksempel dette med kærligheden.

Og kvinden i Larssons Gård. Kvinden på det knastfri fyrretræsgulv. Skal han skrive sandheden? Farens notesbog med de udrevne sider, den der var blevet brændt og var væk. Og som så pludselig dukker op efter alle årene. Åbner der sig nu en sprække i historien? Er det det, der skal indføjes i mindetalen? Og ikke mindst, vil det blive til den kærlighedsroman, han aldrig havde troet, han kunne skrive?

LIGNELSESBOGEN tager fat der, hvor erindringsromanen ET ANDET LIV sluttede. Den handler om moren og faren, om bøgerne og om hvorvidt det er muligt at føje alt det sammen, som virkelig betød noget. Frem træder en kærlighedsskildring, som tager sit udgangspunkt i mødet mellem den unge 15-årige og en moden kvinde på det knastfri fyrretræsgulv i Larssons Gård. Men også en fortælling om den allestedsnærværende død, om tro, om at være frafalden, om skam og om retten til at være digter.

Regine er en fortælling om forlovelsen mellem Regine Olsen og Søren Kierkegaard.

Midt i 1800-tallets København er den unge Regine udset til en borgerlig tilværelse som hustru og moder. Men da hun møder Søren Kierkegaard og bliver hans forlovede, tager hendes liv en ny drejning. Historien handler om, hvordan Regine gennem Kierkegaards usædvanlige personlighed oplever en anden eksistensform og opdager det åndeligt betydningsfulde. Regine lærer, hvordan et menneske midt i den bedøvende og almene hverdag i suveræn forstand kan blive sig selv. Forlovelsen mellem Regine og Søren får et absurd og pinefuldt forløb, men efter 13 dramatiske måneder står Regine tilbage med en helt uventet form for lykke. Både i forholdet til sig selv og i forholdet til Gud.

"... dybsindig og dramatisk iscenesættelse af forfatterens egen passionerede læsning af Kierkegaard."
– Peter Tudvad, Information

"Det er en sjælden glæde at læse denne bog ... den lader os opleve en hovedperson, som man uvægerligt kommer til at holde af, og den fører ind i teologiske og filosofiske diskussioner, som ikke har mistet deres aktualitet. Det er godt gjort. Det er mere end det. Det er fremragende."
– Lars Tjalve, Kristeligt Dagblad

"... en fortættet roman om umulig kærlighed. Tidsbilledet er præcist og psykologien dybere end overfladiske rids."
– Flemming Chr. Nielsen, Weekendavisen

"Regine kan anbefales varmt som tidsbillede og kvindeportræt." (*****)
– Else Cornelius, Berlingske Tidende

"Stor og smuk roman om Søren Kierkegaard og hans tragiske forelskelse i Regine." (*****)
– Henrik Schovsbo, Fyens Stiftstidende

Med KONGENS KVINDER fortæller Maria Helleberg med stor indlevelsesevne om de tre kvinder, som styrede manden, der styrede landet.

Christian d. 4 satte sit præg på kongeriget på godt og ondt. Han kørte riget i sænk militært og økonomisk, rejste ikoniske bygningsværker, og fik et hav af børn med sine mange ægtefæller og elskerinder. KONGENS KVINDER handler om de mest magtfulde kvinder i kongens liv: Den entreprenante adelskvinde, Ellen Marsvin, hendes manipulerbare datter Kirsten Munk, som hun fik gift væk til kongen og ikke mindst den egenrådige Vibeke Kruse, Ellen placerer ved hoffet for at aflede kongens opmærksomhed fra hendes datters utroskab, men som snart begyndte at udfordre Ellens ellers så stærke greb om magt og indflydelse hos kongen.
 

På et plejehjem ved Odense Å sidder oldingen, den tidligere cirkusklovn, Albert Palopoli, og skriver om sit livs rejse gennem de to verdenskriges Europa sammen med familien og sin bedste ven elefanten Petite Trompe. Hvordan overlever et lille familiecirkus i en sådan verden? Det bliver en dramatisk fortælling om det 20. århundrede, Stalin og Hitlers, om vendekåber og bødlernes håndlangere – og om modstandskamp.

Men først og fremmest beretter hovedpersonen, den gamle klovn, om sin rolle i krigs- og fredstid, om poesi og kærlighed i stanken fra djævlegryden, om masker og mirakler, om narrens latter og gråd og om et kringlet og farligt dobbeltspil.
 
På plejehjemmet generes han imidlertid midt i sin skriveproces af en anden beboer, Thomsen, som tilsyneladende ved meget mere om Albert Palopoli, end denne bryder sig om. Det gælder især Thomsens kendskab til hans komplekse forhold til en konkurrerende klovn, John Abigael.
                            
Den skrivende ser sig nødsaget til at bryde alle regler for enhver anstændighed i sin efterforskning af Thomsens baggrund, der tvinger en dybere selverkendelse frem hos ham og til dels ændrer kursen i hans historie, den nærværende roman.

Forbandelsen er den dramatiske fortælling om Søren Kierkegaard, den geniale og gale mestertænker, der med sit lidenskabelige fokus på "hinenkelte" og "efterfølgelsen" revolutionerede filosofien og rystedeteologien.

I sin ny roman om Søren Kierkegaard ØJEBLIKKETS EVIGHED giver Stig Dalager et portræt af den verdensberømte filosof og digter, som først og fremmest er eksistentielt og psykologisk : Kierkegaard ligger for døden – en død han selv opsøger – på Frederiks Hospitalet i Bredgade i 1855. Omkring ham spiller en overvågekone, en læge, en ven og udsigten til Bredgade i voldenes København og himlen over den en rolle for en slags indre afklaring og for den strøm af erindringer og tanker, der bringer både Kierkegaard og læseren midt ind i hans verden.

ØJEBLIKKETS EVIGHED rejser med Kierkegaard en række eksistentielle spørgsmål og en række spørgsmål omkring Kierkegaards egen måde at være i verden på – og tænke på. Centralt står Kierkegaards forhold til kærligheden – både den erotiske og den religiøst forståede – og til døden og hans flertydighed.

ØJEBLIKKETS EVIGHED åbner med sin fortættede skildring af Kierkegaards livs-og tanke-drama en ny dør til videre fordybelse i Kierkegaards svimlende univers. Dalagers roman-biografi fejrer Kierkegaard ved at tage ham og hans tankeverden på ordet – også når det gælder hans egne selvbedrag.

Hadley Richardson er 28 år gammel, da hun møder Ernest Hemingway. De gifter sig og drager til Paris, hvor de falder ind i boheme- og kunstnermiljøet omkring Gertrude Stein, Ezra Pound, F. Scott and Zelda Fitzgerald – den famøse ”Lost Generation”. Hadley og Ernst lever livet farligt i byernes by under ”the Jazz Age”, hvor der drikkes hårdt, og hvor gammeldags værdier som familie og monogami ikke just er fashion. Omgivet af smukke kvinder og store egoer kæmper Ernest med at finde sin litterære stemme og nedfælder frenetisk sit vilde liv, i hvad der ender med at blive romanen "Solen går sin gang". Samtidig forsøger Hadley at holde sammen på sig selv og på familien, men livet som ven, hustru og muse for Ernest og mor til sønnen Bumby kræver store ofre. Paula McLains internationale bestseller er en bevægende roman om kærlighed. Et fascinerende sideblik på en af verdenslitteraturens største forfattere og en fængslende rejse tilbage til ”de brølende 20’ere” i Paris.

Med Jacob Skyggebjergs romandebut Vor tids helt kommer man umiddelbart til at tænke på Klaus Rifbjergs Den kroniske uskyld. Der er den samme frækhed og selvbevidsthed. BANG siger det.
Men hvor Rifbjerg er borgerlig, er Skyggebjerg proletar og enhver lighed hører op. Her handler det ikke om dengsedrengen, men om hvordan underklassedyret klarer sig. Og hvad dyret skal klare sig imod. Misbrugsforældre, karantænestation for uvorne knægte, skandaløse arbejdsforhold på dødedyrs- og kagefabrik og stoffer, og ikke mindst kærlighedens troløshed.
Og hvad når dyret er lidt for kvik i hovedet. Hvor stupide autoriteterne så tager sig ud. Værkførere og værelsesudlejere og spansklæreren. For naturligvis skal det kvikke hoved læse spansk. Foragten er vores helts foretrukne positur, grotesken den stilistiske manøvre, hvormed verden gribes og begribes. Men tag ikke fejl.
Dyret er mere følsom end som så. Den sproglige ekvilibrisme, som arter sig så ekstrem i by- og fabriks og menneskeskildringerne, bliver ren naturpoesi, når hjemegnens bakkelandskab omkring Horsens beskrives. Stofkulturen er ikke på noget tidspunkt blevet beskrevet bedre på dansk. Manden ved, hvad han taler om. Der er ingen plads til romantik, ’68 er en gang for alle et overstået stadie, hjernen blæses ud. Arbejderen er og bliver arbejder, han og hun befinder sig på bunden, dannelse i betydningen borgerskabets dannelse er en by i Rusland. Det gode selskab findes ikke. Juleaften derhjemme hos faren afsluttes med en joint og Morten Korch og hans ”Kampen om Næsbygaard”. Men der er styr på det.