Søgeresultater: 50

Birgithe bærer ikke over, hun bærer nag. Hun er folkeskolelærer med en forkærlighed for Tove Ditlevsen og en stærk afsmag for samfundsmaskinens amokløb. Hun er mor til tre, en uhyggelig dårlig bilist, temperamentsfuld (læs: rasende!) og har en følelse af, at det altid har været hende, som har skullet holde sammen på familien – og det er det nok også. Nu da hendes mor er død, er det derfor Birgithe, og ikke hendes psykisk skrøbelige søster, der skal tømme huset. Hun har tænkt sig at slæbe alt ud i haven, bygge et kæmpe bål og brænde det hele af, men da hun først er alene i det store, tomme hus, melder sorgen over alt det tabte sig med fuld styrke. Og så banker fortiden pludselig på.

"Birgithe med th" er en veloplagt og rørende fortælling om en desperat kvinde fanget i centrum af en dybt kompliceret og helt almindelig familie. En roman om at være på krigsstien på jobbet, i familien, i supermarkedet og trafikken, men – måske! – begynde at forsone sig med både sorgen, vreden og sin egen historie.

Dansk debutroman om at vokse op mellem to kulturer og usynlig social kontrol. Lina vokser op i Kolding hos sin mor sammen med sin tvillingebror Ivan. Moren har flere jobs for at forsørge den lille familie og forsøger samtidig at bevare sin værdighed i det kurdiske samfund, der fordømmer hende for at have ladet sig skille fra sin voldelige mand. Allerede som barn føler Lina sig klemt mellem det danske samfund og sin kurdiske baggrund, men efterhånden som hun bliver ældre, virker kampen for at finde sin egen plads næsten umulig. For selvom hun ikke går med tørklæde, og hendes kærlige mor giver hende en vis frihed, er det stadig afgørende for hendes families ære og Linas fremtid, at hun bliver ved at være ”en god pige”. En god pige, der ikke drikker, ikke fester og i hvert fald ikke har kærester. Og selv når ingen kigger, får Linas indre stemme hende til at føle sig forkert –både blandt danskerne og i sin kurdiske familie. Gode piger drømmer ikke er en roman om kampen for at finde sin vej mellem to kulturer og et opgør med tanken om, at social kontrol kun er den voldelige slags, som vi kender fra medierne. ”Nadia Kakasur kan skrive om usynlig kontrol, så man virkelig mærker, hvad det er” ❤️❤️❤️❤️ - Politiken ”Velskrevet, skarp og i højeste grad relevant” ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ - Bogmarkedet ”En solid romandebut” – Bogblogger.dk

Charmerende og humoristisk portræt af københavnerkvinden Juliane, hendes ægteskaber og det brogede familieliv i et arbejdermiljø i Ovengaden oven Vandet på Christianshavn i 1880’erne. Jane Aamunds skildring af den skrappe, men gæve Juliane blev folkeeje med filmatiseringen af Klinkevalstrilogien i 1999. Oven vande, trilogiens tredje del, følger Julianes søn, Joseph, gennem en turbulent karriere som sanger på Det kongelige Teater, som ægtemand og som succesfuld ejendomsmægler.

Kirsten Thorup viderefører de temaer, hun behandlede i sin store romanserie om Jonna, men her i en mere radikal form. Bonsai er en roman om kærligheden mellem Nina og Stefan, to vidt forskellige mennesker; en kærlighed, der varer ved til - og helt ind i - døden, på tværs af skel, brud og grænser. En roman om det stærke, skrøbelige liv, der kan formes og begrænses, udfoldes og stækkes, af mennesket selv eller af dets omgivelser.

København 1875. Qua en forelskelse trækkes den forudsætningsløse 21-årige Frederikke ind i en celeber kreds af moderne fritænkere i miljøet omkring Georg Brandes. Selv om det lykkes hende dårligt at blive en del af det miljø, hun så gerne vil tilhøre, kommer disse år til at stå som nogle af de vigtigste i hendes liv. Det står klart, da vi møder Frederikke igen i årene op til hendes død i 1933. Nu sidder den gamle dame tilbage, bitter og frustreret over, at hun ikke magtede det liv, hun gerne ville have levet.


"Som roman er Jette A. Kaarsbøls debut kendetegnet ved sikker stofbeherskelse, stor bredde i det sproglige register og originale fortælletekniske greb ... (at hun) som en anden Karen Blixen bruger sin skrift og hele stil som en slags oprørsform og dermed stiller værket suverænt og frit i forhold til den forudsatte læser og over for litterær konvention. På god postmodernistisk facon krænger romanen sit indre ud og afslører sig som spøg og spil. Med Den lukkede bog har vi fået en mere end lovende debut af en ambitiøs forfatter med holdninger til kærlighed og frihed."
Erik Skyum-Nielsen, Information

"En særdeles velfortalt historisk roman om kærlighed i det moderne gennembruds tid. Den rammer lige ind i vor egen tids tvetydige opgør med kulturradikalismen ... en yderst dreven fortæller med et velgørende overskud af sprog. Ligesom Pontoppidan ejer Kaarsbøl en skikkelsesdannende evne, som er sjælden, og som gør, at personerne ikke bare er karikerede papfigurer men virkelig lever og ånder i en tredimensionel verden. Selv træder Kaarsbøl imponerende sikkert ind i en realistisk tradition, der skriver sig tilbage til det moderne gennembrud, som hun på én gang arver og kuldslået forholder sig kritisk til."
Lars Handesten, Berlingske Tidende

"En af den slags sjældne udgivelser, der overrumpler. Ikke alene i kraft at det talent, den demonstrerer. Men også fordi absolut ingen i danske litterære kredse nogen sinde havde hørt om forfatteren før den dag, da hun ... lod et manuskript på over 500 sider dumpe ind hos Gyldendal og hensatte de garvede forlæggere i forundring over, at noget så helstøbt kunne komme fra en person, der aldrig tidligere har udgivet så meget som et lille bitte digt i et litterært tidsskrift."
Søren Kassebeer, Berlingske Tidende

"Jette Kaarsbøls overbevisende debut tilgodeser både litteraturens grovædere og de kræsne sprogsmagere. Forfatteren behersker det store format, et myldrende persongalleri og sin egen moderne forfatterrolle, som hun endda har frækhed og overskud til (sine steder næsten risikabelt) at minde om. Hun har modet til bardus at lade forfatterstemmen kommentere moral- og samfundsforhold midt i fortællingen, som da heller ikke lader sig standse."
Marie Tetzlaff, Politiken

Egentlig er livet forbi. Først blev diagnosen stillet, derefter forlod konen ham. Men så står hun der en dag, Anna, hans ungdomskæreste, midt på stien i Fælledparken. Den frihedssøgende Anna, hende han elskede, inden det voksne liv begyndte. Hun er ligeglad med hans diagnose, til gengæld drager hun ham ind i sit eget livs drama; en ny tids fortælling om overgreb og bedrag.

"Fra i nat sover jeg på taget" er en ny roman af Jens Christian Grøndahl. 

I romanen "Hver dags billeder" skildrer Lotte Linck den totale magtesløshed, som overvælder den arbejdsløse taxachauffør Troels, der sammen med sin pilleslugende kone har en næsten voksen søn. Sønnen nægter at lade håbløsheden overmande ham, og i et forsøg på at undslippe den, beslutter han sig for at flytte hjemmefra for at realisere sine drømme. Den danske forfatter Lotte Linck (f. 1940) bevæger sig i mange forskellige genrer og har udgivet bøger for både børn og voksne. Linck fik sin litterære debut i 1984 med digtsamlingen "Vi kan roligt være bange" og udgav samme år børnebogen "Det er bare Rita". Igennem sin lange forfatterkarriere har Linck blandt andet udgivet novellesamlingen "To gange Hansen" (1955), den historiske roman "Tiden der revnede" (1997) og den socialrealistiske roman "Krages skygge" (1999).

Romanen udspiller sig omkring Søerne i København med afstikkere til Italien og Canada. Kærlighedens komplekse facetter, fristelser og udfordringer er fortællingens gennemgående drivkraft. Undervejs dukker mørklagte hemmeligheder op til overfladen, og store spørgsmål kræver svar. Må man fx danse tæt med andre end sin kæreste? Og er det ok at banke sin kone? Alene i storbyen er Alba fra Sønderjylland klar til en kæreste, og hun falder for Andrea. Men er den charmerende italiener fra cykelværkstedet så fri, som han giver sig ud for? Ingen jubler, da Matteo vender hjem fra Hæren. Han elsker hverken sin kone, blomsterhandleren Daniela eller deres datter Anna. Måske bryder han sig egentlig slet ikke om kvinder? Richard er gammel og fortaber sig i minder, der vist ikke altid er hans egne. Han savner sin sanselige Ellen, som er død og borte. Er der tid til at få sig en ny veninde?

”Det er de unge som forsvinder” er tredje bind i forfatterparret Lise Ringhof og Erik Valeurs serie om familien Brinch, der nu går ind i det 21. århundrede.

59-årige Claudia sidder anspændt i flyet til København. Hun hader at flyve og forude venter et risikabelt gensyn. Konferencen, hun er på vej til, er et påskud til at opsøge ungdommens store kærlighed. Mødet med fortiden i den danske hovedstad bliver kun begyndelsen til en følelsesmæssig rutsjetur, der tilbage i Buenos Aires tvinger hende til at kigge dybt i sit ægteskab, forholdet til den 34-årige, gravide adoptivdatter og til de endnu ikke lukkede sår fra Argentinas tid som militærdiktatur, med bortførelser, tortur og mord. Også arbejdsmæssigt, som antropolog og leder af et nyt, indiansk kulturcenter, udfordres hun. På vej hjem til Argentina efter konferencen, betror hun sig til sin sidemand, den syrisk-amerikanske astrofysiker, Samir Adar. Deres spor krydses igen et halvt år senere, og han bliver romanens fortæller. Det onde, jeg ikke vil hvirvler læseren ind i dramatiske begivenheder, som gør nogle af livets store spørgsmål smertelig nærværende: Hvor godt kender vi os selv og vore nærmeste? Hvor langt er vi parate til at gå for at sikre egen lykke? Er det muligt at elske og samtidig holde grufulde hemmeligheder skjult for dem, vi elsker? Kirsten Boas, født 1951. Journalist på bl.a. Politiken, Berlingske Tidende og Kristeligt Dagblad. Tilbragte fem år som barn i Buenos Aires, hvor faderen var dansk præst. Det onde, jeg ikke vil er hendes debutroman. Udkom første gang i 2016 i spansk udgave, på forlaget Ediciones de la Torre i Madrid

Ellinor og hendes mor tilhører den oversete del af en københavnsk bourgeoisifamilie og bor i den forkerte ende af Dronningens Tværgade, hvor de møder folk fra alle samfundslag, også dem, de selv føler sig hævet over. "Også i de andre huse" følger deres liv før og under 2. verdenskrig, hvor kærligheden sætter gang i deres liv på godt og ondt.

"Som menneskeskildrer er Edith Rode aldrig nået højere end her. Det er det ene af hendes to store aktiver. Det andet er hendes mageløse sprogbeherskelse." – Politiken Edith Rode (1879-1956) var en dansk forfatter, digter, journalist og brevkasseredaktør. Hun debuterede i 1901 med romanen "Misse Wichman", som forsvarede kvinders ret til seksualitet, et emne hun også tog op i sine senere værker. Edith Rodes forfatterskab spænder over digte, noveller, erindringer, romaner, filmmanuskripter, rejseskildringer, biografier, kogebøger samt det store opslagsværk "Den gyldne bog om danske kvinder", som hun var hovedredaktør på. Edith Rode beskæftigede sig gennem hele sit forfatterskab med kvinders rettigheder og udgav flere biografier om kendte danske kvinder.

Susanne bor sammen med Kim, der vil være forfatter og derfor sidder hjemme og arbejder. En veninde går fra sin kæreste i højgravid tilstand og beder om hjælp, og de to unge lader hende flytte ind i den lille lejlighed - det får alt vendt på hovedet.

Pressen skriver:

»Helle Helle har skrevet en fremragende roman, der med de mest diskrete midler aflaster det mest banale i et dagligt samliv.«
- Jon Helt Haarder, Jyllands-Posten.

»...et lille mesterværk af en roman om tre menneskers tætte samliv.«
– Pernille Dahl Nielsen, JydskeVestkysten

»en dybt, dybt fascinerende skildring af det almindelige liv, der aldrig er spor almindeligt, og af en kvinde, der ikke kan finde sig til rette i det. [...] en eksistentiel historie om ikke at sætte pris på livet, om den lille, men opslidende frustration og om visse menneskers evne til bare at være til, være tilstedeværende.«
- Rikke Rottensten, Kristeligt Dagblad

»Helle Helle chokstarter sin nye roman med en sådan brutalitet, at al den efterfølgende flashbackflashende rene og beskidte realitet gør dobbelt ondt (og godt)«
– Lars Bukdahl, Weekendavisen