Søgeresultater: 27

Navnet Lucrezia Borgia forbindes med renæssancens værste sider såsom incest, politiske snigmord, seksuelt misbrug, giftintriger og en helt skrupelløs higen efter magt. Imidlertid er sandheden meget mere fascinerende end myten, for Lucrezia Borgia var hverken et uhyggeligt monster eller en forførende lille sag, der med anvendelse af vold søgte at fremme sine muligheder. Hun var derimod en målrettet kvinde, som brugte sin store skønhed og enestående intelligens til at sikre sig en central rolle i sin samtids politiske liv. Hendes liv blev en hård kamp som højt placeret kvinde i renæssancens Italien. Der blev ikke taget hensyn til hendes holdninger eller ønsker om et godt liv. Det måtte hun selv skabe og fandt både støtte og modstand hos sin broder, Cesare Borgia. Denne bog er blevet til efter mange års ophold i Rom og grundigt forarbejde med tilgængeligt kildemateriale og søger at give en så objektiv skildring som muligt af Lucrezia Borgias liv og valg. Med baggrund i det nævnte kildemateriale er bogen skrevet som roman og dermed let læselig. Uddrag af bogen Alexander brød ind i deres samtale. ”Selvfølgelig er I at betragte som familie, men din onkel vil præsentere dig for et forslag, som vi har drøftet her, og det er faktisk et rigtig godt forslag – men prøv at forklare dig, Ascanio.” Paven lænede sig tilbage og tog et æble fra fadet på bordet. Lucrezia hoppede ned ad skødet på Ascanio og satte sig på en stol. Hun så afventende fra den ene af de to mænd til den anden. ”Du har snart nået en alder, hvor du skal giftes,” begyndte Ascanio Sforza, ”og det har din fader og jeg drøftet for at give dig de bedst mulige forhold ved et bryllup. Du skal helst blive glad og lykkelig, så jeg har et forslag til dig.” Inden han nåede længere, afbrød Lucrezia ham. ”Jeg har været forlovet to gange uden at møde den, jeg skulle giftes med. Det blev aldrig aktuelt med de to, der begge var spanske adelsfolk. Den første giftede sig med en anden, og fader betalte den anden for at holde sig væk, så hvad nu? Skal jeg forloves igen uden at møde min kommende ægtemand, som jeg alligevel ikke skal giftes med?” Den unge pige var synligt både ophidset og vred over det forløb, hun havde været igennem. Om forfatteren Torben Hangaard er uddannet historiker fra Odense Universitet og har tilbragt en længere årrække i Rom med særlig uddannelse i den italienske renæssance. Hans hovedemne har været studier i den betydning, familien Borgia har haft for renæssancen og den efterfølgende udvikling af kirkens historie. Som et naturligt led i sin interesse for historie og kultur uddannede han sig ligeledes i teologi for gennem 35 år at være beskæftiget som sognepræst i den danske folkekirke, samtidig med han har fortsat sit arbejde med forskning i den italienske renæssance, og han opholder sig så meget, det er muligt, i Rom.

En roman om det umulige i at give kærlighed, når man aldrig selv har kendt den. Og om små drømme, der alligevel kan være for store. Anton rejser hjemmefra for at konfrontere den far, der har svigtet ham. Mødet bliver fatalt og definerende for hans fremtid. For har man slået et menneske ihjel, er der ikke meget, man har ret til at forvente af livet.  Ikke desto mindre får Anton en tilværelse med ægteskab, arbejde og børn, men hvordan skræver man hen over afgrunden mellem dem, der har følt sig elsket, og dem, der ikke har?

Den unge nyuddannede jordemoder Hillevi Klarin ankommer i foråret 1916 til den nordsvenske landsby Röbäck ved Svartvattnet, et fattigt og isoleret udsted. Det bliver et hårdt møde mellem Hillevis idealistiske gåpåmod og landsbyens kristelige moralisme, store klasseforskelle og forbenede fordomme. Men det bliver også starten på en usædvanlig kærlighedshistorie, da jægeren Trond forærer Hillevi skindet af en friskflået ulv. Guds barmhjertighed er første del af den planlagte trilogi Ulveskindet.

’Den jeg skulle blive’ er en gribende og eftertænksom roman om de små og store forskelle mellem den, man er, og den, man gerne vil være.

Et rids over det 20. århundrede med en jødisk skæbne i midten. Han færdes hjemmevant iblandt det 20. århundredes store navne i både Paris og København som den vigtige kunstskribent, han er, men da hans ene søn pludseligt dør, hives tæppet væk under ham. Mens antisemitismen ruller ind over Europa, begynder Ernst Goldschmidts liv langsomt og selvforskyldt at falde fra hinanden. Jeanne Goldsmidt debuterer med en roman om sin fjerne bedstefar, og hun tegner et skarpt billede af det 20. århundredes menneskelige, kunstneriske og politiske strømninger og af den evigt vandrende jøde.

I hele Hannahs opvækst beundres hun for sine fantastiske forældre. Faren er en populær, politisk meget engageret samfundsdebattør og universitetsprofessor, og moren er en karismatisk, kunstnerisk begavet, farverig personlighed, som Hannahs veninder elsker at komme på besøg hos, fordi hun er så anderledes.

For Hannah er det imidlertid FOR MEGET. Hun elsker sine forældre, men det er svært at komme ud af deres skygge. Derfor slår hun også til, da den helt igennem almindelige, ordentlige og, nå jah, farveløse læge, Dan, frier til hende og derefter flytter sin familie næsten helt op til den canadiske grænse. Her begår Hannah af lutter kedsomhed imidlertid sit livs fejltagelse.

Tredive år efter rammer fejltagelsen, som ellers har været godt begravet, hende som en boomerang i nakken, og i løbet af ganske få måneder ligger hendes liv fuldstændigt i ruiner.

Nationens Tilstand er både et meget stærkt debatoplæg om, hvorledes en i og for sig ganske uskyldig ting kan blæses helt ud af proportioner af en sensationslysten presse og mennesker, der er villige til at dømme på de allerspinkleste indicier, men det er også en uhyre vedkommende, både knugende og opløftende, men især meget læseværdig bog, der fuldt fortjent straks røg til tops på den engelsksprogede verdens bestsellerlister og i Frankrig, hvor forfatteren nærmest har stjernestatus.

Afslutningen på Ekmans store nordiske krønike Ulveskindet. Hovedpersonen i denne tredje del er Hillevis barnebarn og Myrtens bortadopterede datter, Ingefrid, som er præst. Hun kommer tilbage til Svartvattnet og til Ristens køkken i romanens nutid, som er vores tid. Det er allehelgensaften, og i hånden har hun et brev, som siger, at hun har ret til at arve efter sin ukendte, biologiske mor, Myrten. Ingefrids besøg er både uventet og uvelkomment - og mistroen er gensidig. Spændingerne opstår mellem de indfødte, som er forbeholdne med at lukke hende ind i deres kreds, og Ingefrid, som forsøgsvis må prøve at nærme sig sin mor og hendes historie. For spørgsmålet er: Har hun fået mere end blot en økonomisk arv?

"Mageløs."
Søren Vinterberg, Politiken

"Fænomenalt romanværk."
Marie Louise Kjølbye, Information

"En gave til læseren."
Erik Svendsen, Jyllands-Posten

En uhyggelig, morsom og rørende antiskilsmisseroman fra dansk bestseller biografiforfatter. Til læsere af Liane Moriarty og Lotte Kaa Andersen. Mette er flyttet fra en jysk landsby med mand og tvillinger til Himmellund, hvor ingen taler om penge. Men hvor samtalerne handler om vidunderlige rejser, grønne juicer og den rigtige vejrtrækning. Mette vil gøre alt for at passe ind. Men alt er som bekendt for meget. For pludselig mister man ikke bare topmaven i en kur uden hvede. Men måske ligefrem sig selv. Bogen følger igennem 7 år en forældregruppe et privilegeret sted i Danmark, hvor ingen er for voksne til at mobbe, for lykkelige til et sidespring eller for fine til at slå ihjel. Det lyder grimt. Men så er der heldigvis kærligheden. Den redder jo alt i sidste ende. I hvert fald hvis den overlever. Karin Heurlin er journalist og står bag flere bestsellerbiografier, bl.a. om Ole Henriksen. Syv år efter er hendes anden roman.

Anden Verdenskrig er brudt ud, og Hillevis børn er flyttet hjemmefra. Kristin har stiftet familie og er flyttet nordpå, og Myrten er rejst til Stockholm med en hemmelighed, som hverken Hillevi eller Kristin nogensinde kommer til at kende. Hjemme ved Svartvattnet indhenter fortiden Hillevi i form af Elis. Da han atter en gang truer med at gribe afgørende ind i hendes families tilværelse, er hun ikke i tvivl om, at hun må handle. Rørte vande er den selvstændige fortsættelse til Guds barmhjertighed og udgør anden del af trilogien Ulveskindet, der handler om Hillevi Halvarsson og hendes familie.

'Det er de danske som flygter' er første selvstændige bind i Lise Ringhof og Erik Valeurs romantrilogi om familien Brinch og Danmark – fra begyndelsen af 1900-tallet og frem til i dag. Fanø-drengen Erling Brinchs liv forandrer sig afgørende, da han syv år gammel mister sin lillebror ved en drukneulykke, som han kunne have forhindret. Kort efter ulykken møder han Hubert, en mærkværdig vanskabt dreng fra den lokale fattiggård – og de udvikler et hemmeligt venskab. Erling forlader både Hubert og sit barndomshjem, da han står til søs med den brutale fribytter Sivert, som bliver hans nye beskytter. Rejsen ender i København, hvor han læser til læge og forsøger at frigøre sig fra det lukkede fisker- samfund, han er rejst fra. Han tilbringer aftnerne på værts- huset Flynderen, hvis stamgæster er et broget sammenrend af bohemer og originaler, som diskuterer tidens store emner – ikke mindst danskernes lilleputsind – alt imens Første Verdenskrig raser udenfor. I storbyen forelsker han sig i den oprørske Kate, men flygter fra hende og ender i Vejle, hvor han bliver gift med en af bygens rigeste piger. I fjordbyen opbygger han inden besættelsen i 1940 en blomstrende lægepraksis og forsøger at glemme alt det, der var: sin lillebrors død, sin familie, den fattige Hubert, sin store kærlighed Kate – og Sivert, der er blevet hans dødsfjende. Lise Ringhof er datter af Gert og Hanne Ringhof, der er den ene halvdel af grundlæggerne af forlaget Lindhardt og Ringhof. I 1986 overtog hun forlagets kontakt til boghandlerne og har siden arbejdet med salg, marketing og presse på danske forlag, inden hun i 2017 stoppede på Politikens Forlag for at hellige sig arbejdet på romantrilogien sammen med Erik Valeur. Erik Valeur er tidligere journalist på bl.a. Berlingske, Information, Månedsbladet Press og DR. Har modtaget Cavling-prisen to gange, Krygerprisen, P1-prisen og Publicist- klubbens Jubilæumspris. Debuterede i 2011 med Det syvende barn, der blev en markant bestseller. Modtog Debutantprisen, Weekendavisens Litteraturpris, DR Romanprisen, Harald Mogensen-prisen og Glasnøglen."

Trott er kun 13 år, da hendes mor uden et ord forlader familien for at leve sammen med sin fætter i Østrig. Hun vokser op i 1950‘ernes København med sin far og sin søster, og selvom hendes liv ikke er bemærkelsesværdigt, så er det alligevel spændende at følge, for gennem Trotts øjne ser vi det danske samfund udvikle sig i takt med, at hun selv formes som kvinde. Bogen er fyldt med skildringer af Trotts hverdage. Både dem i familiens lejlighed i København og de triste dage, hun tilbringer sammen med sin dominerende ægtemand nogle år senere. Kirsten Elisabeth Holck (1926-2006) var en dansk forfatter og digter. Hun udgav den anmelderroste digtsamling "Genkendelse" i 1990, og i 2001 udkom romanen "Hverdage".

Manhattan 1945. Krigen er forbi, og USA koger af begejstring. Til en fest hos sin bror i bohemekvarteret, Greenwich Village, møder Sara, en ung skribent, den netop hjemvendte krigskorrespondent, Jack Malone. Den regelrette, uniformsklædte Jack passer ikke ind i selskabet af bøsser, kunstnere, forfattere og studerende, men Sara falder omgående for ham. De to indleder et intenst kærlighedsforhold, der bliver skæbnesvangert for dem begge. For inden længe afløses optimismen i kølvandet på krigens afslutning af skræk og paranoia. McCarthys heksejagt sætter ind. New Yorks kunstnermiljø finkæmmes i jagten på kommunister – en jagt, som både Jack og Sara bliver involveret i, og hvis ofre findes alt for tæt på Sara. Mange år senere hører Jacks datter, Kate, som netop er blevet skilt, historien om sin far og Sara – og får et helt nyt perspektiv på tilværelsen.

DOUGLAS KENNEDYS roman er bredt anlagt og fortæller på en gang om kærlighedens væsen og de tilfældigheder, der til tider får altafgørende betydning for vores liv, men den giver også indblik i en mørk periode i USAs historie, som fik katastrofale følger for en lang række mennesker.