Søgeresultater: 160

Klaus Rifbjerg var en af det 20. århundredes største danske lyrikere, og han nåede at udgive mere end 30 digtsamlinger. Theis Ørntoft har lavet et stærkt personligt udvalg og forsynet sin samling med et forord.

En roman om kærlighed og erindring. Om at finde vej gennem steder, tider og skæbner – for måske at finde sig selv. I romanen vender hovedpersonen Kristina tilbage til USA for at gense sin ungdomskæreste, som hun ikke har set i tyve år. Besøget, der ikke varer mere end en lille uge, bringer et hav af minder op om det forhold hun havde til Marlon i 1990’erne, de år de tilbragte sammen i København og i Californien, de begivenheder der fandt sted imellem dem, men også i verden på det tidspunkt. I ’Paradis først’ undersøger Kristina Stoltz, hvordan erindring fungerer. Er det vi husker sandt i forhold til, hvad der virkelig skete, eller forrykker minderne sig hele tiden, så de kommer til at spejle den nutid, vi befinder os i? Og hvordan ændrer kærligheden sig i takt med erindringen – den der var engang, og den der er nu? Kristina Stoltz (f. 1975) går sine egne veje i sit forfatterskab, som rummer poesi, eksperimenterende prosa, og i de senere år også romaner med et selvbiografisk afsæt, som fx romanen ’Som om’ fra 2016, der handler om kærlighed, skilsmisse, kernefamilie og opsplitning.

14 noveller om kvinder i alle aldre og på forskellige steder i livet.

ÅRET ER 1910.
På den lille Apollo-varieté i Hvidbjerg, Jylland, er den blændende tryllekunstner Laurits stadig teatrets store trækplaster. Men nu skal han samtidig varetage rollen som alenefar for Valdemar på ti år, hvilket ikke falder ham let.
I skolen taber Valdemar sit hjerte til Anna, datter af Hvidbjergs industrimagnat og ejer af Runges jernstøberi, der er nabo til Apollo. Laurits gør alt, hvad han kan, for at få et godt forhold til Valdemar, mens han og resten af teatrets ensemble fortsat kæmper for Apollos overlevelse. Ikke bare svigter publikum til fordel for det nyåbnede biografteater, Runges jernstøberi vil udvide og vil meget gerne bygge der, hvor teatret nu ligger.
Da Laurits’ bedste ven, violinisten Melchior, får tuberkulose, afholder teatret en prøve for at finde en midlertidig erstatning for ham, og det bliver den ekvilibristiske Eva Ungermann, der får jobbet. Med hendes entré i Apollos orkestergrav får hele teatret og ikke mindst Laurits et problem, der tilsyneladende virker uløseligt. For selvom Laurits bliver mere og mere betaget af hende, gemmer Eva på en hemmelighed, der truer med at ødelægge, ikke bare hende selv, men også Laurits og Valdemars fremtid.

Ane er vendt hjem. Otte år tidligere forlod hun sin familie, to sønner og en eksmand for at følge sin store kærlighed Bob tværs over Atlanten til USA. Skæbnen vil, at han dør af et hjertetilfælde, og Ane flytter ind i et lille hus på Vestsjælland i byen Bjergsted, langt fra de amerikanske vidder og den store passion. Hun er stadig i sorg, plaget af skyldfølelse og angst, men forsøger at finde fodfæste i sin nye tilværelse som enlig kvinde. Hun får arbejde som journalist på et dagblad, men drømmer om at være forfatter på fuld tid. Jobbet på avisen bliver en billet til eventyr, og Ane er ambitiøs og tager for sig af både muligheder og mænd, indtil hun forelsker sig i Joakim. Deres forhold er kompliceret, de har ”dine og mine børn” og forskellige indstillinger til, hvad et godt liv er. Men hvad er det, Ane længes efter? BJERGSTED DRØMME er en livsbekræftende, humoristisk og erotisk roman om kærlighed og dens grænser, og om at leve det liv, man drømmer om.

Med Søstrene fra Thy fortsætter Maria Helleberg sin slægtsfortælling, som hun påbegyndte med bestselleren Kvinderne fra Thy.

Søstrene fra Thy er fortællingen om Marie Dusines døtre Gerda og Ruth, der med besættelsen i 1940 får deres liv vendt på hovedet. Gerda er færdig med skolen og vil til København, men må blive i Thisted hos mor Marie, da faren dør. Her får hun en læreplads i en boghandel og følger på sikker afstand Ruths vilde liv i København. Ruth er til fest og jazz og flirter farligt og passioneret med en officer fra SS-hovedkvarteret på Hotel d’Angleterre. Hvad Ruth betror Gerda, tør hun ikke fortælle mor Marie. Og hvem Gerda skjuler i boghandlens baglokale, kan hun hverken fortælle sin mor eller søster. Besættelsen er fuld af hemmeligheder og løgne, af betroelser og fortielse – og forbudt kærlighed.

Plaget af fortidens spøgelser og druk på den lokale knejpe i Berlin snubler Johannes Knudsen, en dansk tredjerangs privatdetektiv, over en forbrydelse af et uoverskueligt omfang. Kriminalitet, der trækker tråde bagud til den kolde krig i det delte Berlin, hvor ofrene var østtyske borgere, og gerningsmændene arbejdede for DDR-staten. Hvorfor forsvandt almindelige mennesker i 1980’erne, og hvorfor dukker der uforklarlige dødsfald op i det genforenede Tyskland anno 2018? For at opklare forbrydelserne må Johannes konfrontere sin egen fortid i Danmark i 1970’erne og de omstændigheder, der tvang ham til Østberlin, et sted, hvor få danskere tog hen. Det bliver en rejse gennem smertelige minder om den store, lidenskabelige kærlighed hen over jerntæppet til en østtysk pige, om kommunistisk forblindelse og om rå vold som både udvej og levevej for Johannes. Uddrag af bogen Johannes mærkede, hvordan øltågen for et øjeblik fortrængtes af noget andet, hvordan tandhjul automatisk gled ind i andre tandhjul og blev synkroniseret uden for viljens kontrol og åbnede sanserne for noget gemt og glemt. Kropslugten hos den fremmede, denne distinkte blanding af kemisk desinfektionsmiddel og rådnende kål, det blege ansigt og tøjets 60’er-snit. Og så det skjulte, men på en gang ydmyge og udfordrende blik hos manden, der sad ludende med begge hænder placeret tæt ved siden af hinanden på bordkanten. Alt ved manden fremkaldte et ubehag hos Johannes, og alt ved manden råbte DDR i hans hoved. ”Jeg er bange for, at De forveksler mig med en anden, Herr … ?” Om forfatteren Andreas Monrad Pedersen er født i 1967 og er uddannet historiker og gymnasielektor. Han er forfatter til flere historiske publikationer om besættelsestiden (bl.a. Schalburgkorpset 1943-45). Gennem de seneste 10 år har han opholdt sig med delvis bopæl i Berlin. Åbne hænder er hans debutroman.

»Lars kunne gå ned til Vestervang og lukke Ankers fugle ud. Det kunne han. Dyreværnsaktivister har lige lukket 200 mink ud et sted imellem Aulum og Struer, han har lige hørt det i radioen. Desværre aner dyrene ikke hvad de skal stille op med al den frihed, de løber bare forvirrede rundt. Bider hinanden, torturerer hinanden (sagde minkavleren i radioen), løber ud foran biler, bringer uorden i naturen, spiser fuglenes æg, spiser fugle og fredede frøer, og minkavleren i radioen, med sit underspillede jyske: ja, det bliver spændende at se om de kan finde ud af det.
Ankers fugle ville sikkert også gå til. Jamen, helt sikkert - Lars kan lige se det for sig: små latterlige og alt for farvestrålende papegøjefugle der glade hopper lige i gabet på ræve og rovfugle, fordi de ingenting aner om deres naturlige fjender.«

Foråret er kommet til Vejby med alt for meget varme og uro. En mand er død. En ny er flyttet til. Man går i kirke og passer hvert sit, man taler om vejret og ketchup. En fuglekikker drikker fadøl og drømmer om at se en azurmejse, og betjenten banker sin kone. Dette er en bog om kærlighed. Og om døden og om at længes. Det er en bog om Lars og Inger-Mai og om Politi-Peter, Mona og Stig og de andre, der er gæster i hinandens liv i Vejby.

Johannesminde er en roman om valg og muligheder, kvindeliv og social mobilitet i et Danmark kun få generationer tilbage i tiden.

Sam og Ea har nu levet sytten år blandt havfolket. Tænk at tiden er gået så hurtigt siden det store opgør mellem mennesker og havfolk. Forholdet mellem de to folk er stadig belastet, og Sam, som nu er minister for havfolket, tvivler på, at det nogensinde bliver rigtig godt. En nat forsvinder Skildpadden – det langsomme godstog, der kører mellem Københavns Hovedbanegård og Havets Perle. Politiets eftersøgning går i gang, og samtidig opdager Sam en gammel historie om skibsvrag, fyrtårnet på Anholt og Christian IV som barn. Her er måske noget, der kan hjælpe med at binde havfolk og mennesker sammen. Sam og Eas søn, Robin, er første generation af den blandede race, og han drømmer bare om at få en stor hale ligesom de andre unge. Han kommer i slåskamp med nogle klassekammerater og svømmer langt væk. Men så får han øje på, at der er noget galt ude ved togbanen og den gamle sovende bund. Det gælder liv og død. Alting afhænger nu af Robin.

Opbruddet i Østeuropa 1989-1990 danner den internationale baggrund for skildringen af de indbyrdes relationer mellem tre generationer af en københavnsk familie. Deres problemer med kærligheden og deres forhold til de politiske omvæltninger kommer under kærlig behandling i "Så gik det år".

Anna Ladegaard (1913-2000) er en dansk forfatter med et internationalt udsyn; Hun arbejdede med turisme i flere europæiske lande og blev senere ansat ved den danske ambassade i Stockholm. I 1953 flyttede hun til Rhodesia, men vendte tilbage til Danmark i 1960. Hendes internationale baggrund spiller en stor rolle for forfatterskabet, som består af både rejseartikler, noveller, kronikker og anmeldelser til dag- og ugeblade. Debutromanen Opbrud i oktober (1966) udspiller sig desuden i Rhodesia og er en psykologisk analyse af et ægteskabs opløsning. Ud over ægteskabsanalytisk indhold er Anna Ladegaards romaner kendetegnet ved en omhyggelig komposition og elementære spændingsmomenter. Synsvinklen er altid kvindens. Anna Ladegaard blev tildelt boghandlernes prestigefulde pris De Gyldne laurbær i 1973 for Egoisterne.

En roman om beboerne på Klinten og deres midlertidige fællesskab omkring kystsikringen af den klint, der har givet vejen navn.