Søgeresultater: 24

"Frosten på ruderne" er en roman om relationer; om et tidligere ægteskab og en lang adskillelse. Romanen er historien om en aldrende dansk forfatter, der i Stockholm møder sin tyskfødte, fraskilte hustru og hendes 20-årige søn. Et møde, der lægger op til store følelser.

Aage Dons (1903-1993) blev født på Svanholm Gods i Hornsherred, men følte sig aldrig hjemme i sit miljø, hvilket ses i hans forfatterskab, hvor han interesserer sig for ‘outsideren‘.

Efter at have forsøgt sig både som sanger og skuespiller debuterede Dons i 1935 med den delvist selvbiografiske roman "Koncerten". Allerede her viste han sine talenter for komposition og en kosmopolitisk orientering, skabt af Dons‘ mange rejseerfaringer. Dons modtog i 1951 De Gyldne Laurbær og i 1973 Kritikerprisen.

Blichers berømte novelle er et hovedværk i dansk litteratur. Handlingen er baseret på den adelige Marie Grubbes skæbne. Marie Grubbe satte udlevelsen af sine erotiske drifter over det at være gift standsmæssigt, også selvom det medførte en social deroute. I novellen kaldes hun frøken Sophie. Hendes livsforløb fortælles af Morten Vinge i dagbogsform.

"Solformørkelse" strækker sig over det gamle årtusinds sidste tre forpjuskede og hårde årtier for Leo, hvis barndom vi oplevede i romanen "Floden – vejen til havet". "Solformørkelse" er en uafhængig efterfølger, hvor vi følger Leo, fra han kvitter gymnasiet og stikker til søs for at slippe for sit usle liv i en dansk provinsby og sit elendige forhold til forældrene.

Men Leo kan ikke slippe fri fra sin familie, hverken bogstaveligt talt eller psykologisk. Han vender hjem til Danmark for at stå fadder for Fritzes datter Rose, og nu blusser de gamle mønstre op igen, og det kaos, der hele tiden har ulmet i Leos følsomme sind, bryder løs på hjemmebane.

Hasse Bildt Lindegren er født i Randers i 1949 og er uddannet mag.art. fra Aarhus Universitet. I 1987 debuterede Hasse Bildt Lindegren med romanen "Bænkebidernes år" og har siden da ernæret sig som forfatter og oversætter.

Den indre by er udgivet i 1980 og skildrer 14 dage i en ung og politisk aktiv families hverdag i det indre København i 1979. I romanen får vi indsigt i familiens sorger og glæder, deres venner og balancen mellem en kvindes arbejde, familielivet og engagement i kommunistpartiet.

Lulu og Danny er gift og efter mange år sammen stadig væk glade for hinanden og for deres to børn, Lasse og Lene. Men hvordan få tid og kræfter til at pleje hinanden og kærligheden, når børnene skal have deres, og når der er så meget andet, de – og især Danny – føler der bør passes og passes godt, jobbet og det politiske arbejde f.eks.

Lulu synes, at det er svært. Hun respekterer i høj grad Danny for hans politiske indsats uden for hjemmet, men har desto sværere ved at få sagt, at hun føler sig lidt alene med mange problemer.

Marie har hun lært at kende på Rigshospitalet, da de begge to fødte samtidig. Marie er ikke så fast forankret som Lulu og lever mere fra den ene dag til den anden. Hun har sin frihed til at leve her og nu, og kærligheden plejer hun i fri dressur.

Den indre by skildrer disse to kvinders liv, mest Lulus, med en kærlig og næsten pertentlig sans for de detaljer, der danner helheden: snakken, småskænderierne omkring morgen- eller middagsbordet, byen udenom, de gode og mindre gode fysiske oplevelser kønnene imellem, børnene der har tremånederskolik og pjækkesyge og foretager sig sære og lidt foruroligende ting – alt sammen suppleret af Dea Trier Mørchs både meget kontante og poetiske linoleumssnit.

En fattig mand har begået en alvorlig forbrydelse for sin elskedes og deres lille søns skyld. Nu sidder han i tugthuset, og herfra mindes han den tid, de havde sammen, og giver sin forklaring på, hvorfor tingene gik som de gik ...

Den danske digter Viggo Stuckenberg (1863-1905) er særligt kendt for sine lyriske og følelsesfulde digter. Han debuterede i 1886 med "Digte", og sidenhen fulgte flere digtsamlinger såvel som romaner. Viggo Stuckenberg studerede teologi og senere naturvidenskab ved Københavns Universitet og arbejdede som lærer frem til sin død af nyrebetændelse i 1905.

”Så stiger solen op som et vulkan­udbrud der udsletter himlens stjerner. Stiger langsomt op, og vi er i live.” Vi befinder os i Keflavik, denne afsidesliggende flække som er kendt for den sorte lava, den evige vind og den amerikanske militærbase, og et sted hvor solen på en stille dag står op som et lydløst vulkanudbrud. Ari, en islandsk forfatter og forlægger, vender hjem for at se sin far der ligger for døden. Det bliver et møde med fortiden, med barndommen og ungdomsårene, moren som døde, faren som drak, de gamle venner, konen som han forlod. Det er en historie om brændende lidenskab og forbudt kærlighed, om vold, sorg og svigt. Margret, Aris bedstemor, elsker sin mand højt, men længes efter den kloge rektor Torkel, som lærer hende at se på stjerner. Ari elsker sin kone, men er hende utro. Nu ligger han på et hotelværelse i Keflavik og lytter til en kvinde i naboværelset som synger: Sig mit navn som kun du kan sige det, så ved jeg at jeg er til. Hvor stor kan sorgen være? Ja, nogenlunde på størrelse med universet. Nogenlunde på størrelse med universet er en selvstændig fortsættelse af Jón Kalman Stefánssons seneste roman Fisk har ingen fødder som blev nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris.

Dag Solstads prisbelønnede mesterværk endelig på dansk.

Elias Rukla er en midaldrende, lettere alkoholiseret lektor ved Fagerborg Gymnasium. En dag i oktober bliver han slået af en pludselig indsigt under gennemgangen af Ibsens Vildanden for en uinteresseret gymnasieklasse. På vej ud gennem skolegården forsøger han forgæves at slå sin paraply op, men overmandes af et voldsomt raseri og overfuser de omkringstående elever. Rukla oplever dette som et uigenkaldeligt fald, og hændelsen udløser romanens tilbageblik, hvor Rukla ser tilbage på sit liv, på sin studietid, venskabet med Johan Corneliussen og ægteskabet med den ubeskriveligt smukke Eva Linde.

En rig og nuanceret roman om en mand, der ikke længere kan genkende verden omkring ham, en roman om forholdet mellem mennesker, men også om klassiske dannelsesidealer, som er gået tabt, om tavsheden, som har erstattet den intellektuelle samtale. Og som stiller det centrale spørgsmål: hvordan værdigheden kan bevares i et samfund, som drukner i overfladiske værdier.

“For mig var 2015 Solstads år." - James Wood, The New Yorker

“Med sublimt mådehold og diskret modulation indfanger Solstad en hel tidsalders sorg og tab.” - Publishers Weekly

Under sin jagt på en hustrumorder havner en kriminalassistent tilfældigt i et ungdomsmiljø. Mødet med de unge får ham til at se med klarere øjne på sit liv og sit ægteskab - og sin i det hele taget isolerede situation.

Martha Christensen, 1926-1995, var en dansk forfatter, der med sit fokus på de stille eksistenser og sin faglige baggrund i den sociale sektor beretter om dem, der er at finde i behandlingssystemet. Et genkommende tema i forfatterskabet er forholdet mellem de magtfulde plejere og de sårbare, institutionaliserede individer. Som social-psykologisk realist skildrer hun uden litterære dikkedarer og i et enkelt og hverdagsagtigt sprog genkendelige miljøer og mennesker. Forfatterskabet kan i sit hele ses som et forsøg på at definere de sociale faktorer bag menneskelig ulykke og anskueliggøre social og eksistentiel afmagt i form af skyldfølelse, samvittighedsnag og had. Selv om Martha Christensen med sit beskedne væsen selv fremstod som en stille eksistens i dansk litteratur, tilhørte hun ikke de oversete: de fleste af hendes romaner udkom i store oplag, og hun var ofte i rampelyset, fik tildelt priser og mødte sin brede læserskare; de helt almindelige danskere, der var at finde i hendes bøger. I 1988 modtog hun De gyldne Laurbær for det, der anses for at være hendes hovedværk, familieromanen "Dansen med Regitze" – om den livskraftige Regitze, der får konstateret uhelbredelig kræft og hendes mand, arbejderen Karl Aage.

Henning Norden er en højt respekteret litteraturdocent og meget moralsk digter. Han er den gifte Tereses platoniske elsker og lever roligt i et hus, der tilhører en forvirret herremand fra Vejlekanten. En aften opsøges af en ung, fortvivlet kvinde, der siger, at hun er kommet til ham, for ellers må hun gå i døden. Docenten lader sin husholderske installere Nana, som pigen hedder, i et ledigt værelse i huset og herfra fortælles Nanas barske historie som prostitueret i København

Harald Kiddes ungdomsromaner Aage og Else (1902-03), De Blinde (1906), Loven (1908), Den Anden (1909) og De Salige (1910)) har alle en tilknytning til barndomsbyen Vejle. Enten udspiller de sig dér i deres fulde udstrækning eller over kortere dele af handlingen, og også en række figurer går igen i større og mindre roller.

Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.

Harald Kidde (1878-1918) var en dansk forfatter, der er bedst kendt for romanen "Helten", der er en klassiker i dansk litteratur. Harald Kidde debuterede med "Sindsbilleder" i 1900 og skrev i sin karriere både romaner, noveller og kortprosa.

Pierre spiller poker. Pierre spiller tennis. Han kæmper for at holde fast i sin Iben. Han kæmper for at holde fast i sig selv ved afgrunden til de 40 år.

Pierre og Iben sidder i et fly mod København. De er på vej hjem til vinter og utætte afløb i hans lejlighed. Iben er undergrundskunstner, og hun vil tilbage ud i Europa, hvor hendes inspiration blomstrer.

Og Pierre kan betale. Han kan sikre deres fremtid. Han skal bare lige hive pengene hjem ved at vinde tennisfinalen i Hellerup.

"Voksenværk" er en roman om at være rodløs og have en walkman og om at vokse sig ind i livet, når man er opdraget med konkurrence og afsavn.

Stinus Olesen (f. 1975) er uddannet fysioterapeut. Han startede med at skrive digte på bagsædet af gule busser og udgav i år 2000 digtsamlingen "Ingen titel".

"Voksenværk" er hans skønlitterære debut og første bind i en trilogi om skæve eksistenser i København.

Debutroman om gourmeten og madanmelderen Robin McCoys liv, som det udspiller sig efter hans kones traumatiske selvmord. Det er fortællingen om en mand, som først længe efter konens død formår at være til stede i sit eget liv. På overfladen en hyldest til sanseligheden og gastronomien og på det psykologiske plan en sammenbrudshistorie om en mand, der kæmper for at komme tilbage til livet.

Ove er praktiserende læge i Oslo. Han er gift. Han har børn. Han vil være en god læge for sine patienter, en god far. Han elsker sin kone. Men han er også en mand, som let lader sig fascinere af kvinder, og som bare må udleve og følge sine lyster. Han kan bare ikke lade være. Han er utro, da han er 33, han er fortsat på kvindejagt, da han har passeret de 60. Han er utro mod sin første kone med den kvinde, som bliver hans anden. Han glider fra forhold til forhold, fra kvinde til kvinde. Når han risikerer at miste alt, overfaldes han af angst, men han er ude af stand til at ændre kurs. Hjem til mig følger Ove og hans livslange utroskabsodyssé. En nådesløs og påtrængende roman om skilsmissens og utroskabens konsekvenser, om bedrag og selvbedrag – og et studie i kvindejægerens psykologi.