Søgeresultater: 55

Amalie Skram er kendt for sine romaner: Constance Ring (1885) om mandens overgreb på sin meget unge kone og tvilingerne Professor Hieronimus og På Sct. Jørgen (begge 1895) om Amalie Skrams indlæggelse på psykiatrisk hospital , så hun tilhører ikke absolut en marginaliseret gruppe, men hendes noveller i Sommer (1899) er ikke meget kendt i Danmark.
Her tager hun springet: fra en forholdsvis nøgtern social-psykologisk realisme, drevet af indignation på henholdsvis kvinden og den syges vegne, overgår hun til noget, der mest af alt ligner den gotiske fortælling, som vi kender fra Edgar Allan Poe.
Amalie Skram kalkulerer med gyset, at bringe læseren til at gyse. Chokeffekter er hidtil blevet betragtet som ikke-stuerene, men i Sommer klistres der på med slet skjulte henvis til sex og død. Som f.eks. i Det røde gardin, som den kvindelige hovedperson falder for og køber, selv om hun synes, det har en giftig farve, som minder hende om lugten af lig, og uden hun i øvrigt ved, hvad hun vil bruge det til.
Kvinden dør allerede på side 2, pludselig og stille. Og så får gardinet anvendelse. Manden svøber hende i det, men en stor grønlig flue kryber rundt på hendes bryst under det. Vi er på side 4, jeg citerer slutningen: Men skjære en Flænge i Foret – han tog op sin Lommekniv, og bøjede sig over den døde. Der steg Liglugt op mellem Folderne paa det røde Gardin.
Novellerne handler fremdeles om forholdet mellem mand og kvinde. Men qua den korte form er fronterne trukket skarpere op end i romanerne. Amalie Skrams liv er en skandale, hun er i 1899 på vej mod sin anden skilsmisse, og, kunne være, så må litteraturen følge med og blive skandaløs.

Om aftenen, den 4. november, forsvinder 17-årige Jonna Moe sporløst og efterlader sine forældre Magnhild og Jon i vildrede. Ingen ved, om hun er gået frivilligt, og i så fald hvorhen, eller om hun er offer for en forbrydelse. Tiden går, og hver for sig og på hver sin måde kæmper forældrene med at overvinde tabet af datteren. Jon med mareridt og tavshed og Magnhild med hektisk foretagsomhed. Undervejs glider de så langt fra hinanden, at der ikke synes nogen vej tilbage, og de synes på randen til skilsmisse. Men så sker der noget ganske uventet.

Louise er chokeret over Alstads forslag. Hvordan kan han tro, at hun vil begå sådan en synd? Pludselig forekommer alt, der før var spændende og tillokkende, hende afskyeligt. Iselilja betror Oleanna historien om den voldsomme ugerning, som Elen engang udsatte hende for. Men er der mere på færde i historien, end Iselilja kan huske?

Dag Solstads prisbelønnede mesterværk endelig på dansk.

Elias Rukla er en midaldrende, lettere alkoholiseret lektor ved Fagerborg Gymnasium. En dag i oktober bliver han slået af en pludselig indsigt under gennemgangen af Ibsens Vildanden for en uinteresseret gymnasieklasse. På vej ud gennem skolegården forsøger han forgæves at slå sin paraply op, men overmandes af et voldsomt raseri og overfuser de omkringstående elever. Rukla oplever dette som et uigenkaldeligt fald, og hændelsen udløser romanens tilbageblik, hvor Rukla ser tilbage på sit liv, på sin studietid, venskabet med Johan Corneliussen og ægteskabet med den ubeskriveligt smukke Eva Linde.

En rig og nuanceret roman om en mand, der ikke længere kan genkende verden omkring ham, en roman om forholdet mellem mennesker, men også om klassiske dannelsesidealer, som er gået tabt, om tavsheden, som har erstattet den intellektuelle samtale. Og som stiller det centrale spørgsmål: hvordan værdigheden kan bevares i et samfund, som drukner i overfladiske værdier.

“For mig var 2015 Solstads år." - James Wood, The New Yorker

“Med sublimt mådehold og diskret modulation indfanger Solstad en hel tidsalders sorg og tab.” - Publishers Weekly

Gribende fortælling om en ung kvinde og en kvindelig kunstners udvikling. En stor nordisk klassiker og et mesterligt portræt af en kvinde, der går sine egne veje.

”Jeg har været min mand utro”. Sådan lyder den meget berømte første linje i Sigrid Undsets debutroman Fru Marta Oulie, som nu for første gang kan læses på dansk. Marta er ved at uddanne sig til lærerinde, da hun møder sin fremtidige mand Otto Oulie og i hans stærke og sunde ydre, hans ranke holdning, mener at finde kærligheden. Marta og Otto bliver gift og får hen ad vejen fire børn sammen, men Martas tanker drejer sig kun om den utroskab, hun har begået. Da Otto bliver først syg og siden er på gravens rand, forstærkes Martas dårlige samvittighed, hendes sjælekamp, og selve livets mening er på spil i spørgsmålet om troskab og synd.

På en ufrugtbar grund tre timer nord for den norske hovedstad bor Tormod Blystad, hans kone Siv og deres to børn. Efter at have lagt sine vilde år bag sig er Tormod nu en stabil og pålidelig familiefar. Men noget mangler i den lille familie, og så ankommer Snusken, den nye familiehund. Da Snusken dør, efterlader hun et tomrum, der skal udfyldes. Og så en nat befinder Tormod sig foran høvlbænken i garagen og blander rød ler og gødning. Uden at vide det kommer han til at udløse magtfulde kræfter med voldsomme følger. ”Udkants-Norge mødes med domestic noir og Mary Shelleys Frankenstein. Og med et chokerende godt resultat. Et virkelig originalt stykke skrivekunst. ”– Jo Nesbø Romanen er nomineret til Nordisk Råds litteraturpris 2020 og vandt Kritikerprisen og P2-lytternes romanpris i Norge. Norske Matias Faldbakkens femte roman, Vi er fem, er en skarp, ukonventionel og underholdende roman, der blander eventyr, horror, mytologi og science fiction med en stor dosis rå realisme. Om forfatteren Matias Faldbakken (født 1973 i Hobro, Danmark) er en af Norges mest kritikerroster forfattere og billedkunstnere. Faldbakken romandebuterede i 2001 med The Cocka Hola Company, der var første del af hans trilogi Skandinavisk Misantropi. To år senere udgav han Macht und Rebel, efterfulgt af Unfun fra 2008. Alle tre romaner er skrevet under pseudonymet Abo Rasul. I 2017 udkom The Hills (da. 2019), der blev nomineret til Brageprisen i Norge og er den første roman i hans eget navn. Bogen er solgt til udgivelse i 16 lande.

Der udbryder panik på Haveng, da man opdager, at Iselilja er forsvundet. En intensiv eftersøgning sættes i gang, og fundet af et afskedsbrev får situationen til at eskalere. Men hvorfor valgte Iselilja at efterlade alt uden et ord?

"Den, som tier" er syvende del i Kaja Nylunds "Nordenvinden"-serie, en medrivende slægtssaga fyldt med kærlighed, intriger og mod i 1800-tallets smukke, men barske Nordnorge. Serien er en uimodståelig blanding af historisk drama og romantik, der fra første bind har fanget både læsere og lyttere i hele Norden.

Omgivelser udspiller sig på en lille ø to sømil fra fastlandet, hvor der kun ligger et fyr, et hus og en hytte. Fyrpasseren Mardon bor i huset med sin kone Maria og deres datter Marion, og hytten er for nylig lejet ud til forfatteren Krafft. Øverst på øen troner fyrtårnet hvor man med en kikkert kan holde øje med alt hvad der foregår på øen. Forfatterens tilstedeværelse skubber til de tre fastboendes hårfine balance og bringer undertrykte lyster og gamle dæmoner op til overfladen. Inden længe udspiller der sig et intenst jalousidrama mellem de fire beboere på øen. Gennem den alvidende fortæller, som umærkeligt skifter mellem de fire personer, bliver læseren til endnu et øje der kan kigge ind overalt.

”Så du troede, du var voksen nu? Giv mig et par minutter, så tager vi lige en snak om det.” At være voksen er at give slip på ungdommens kaos og stå på egne ben. Men ved vi voksne egentlig, hvem vi er? Og formår vi at bibeholde vores nysgerrighed og glæde ved livet? Linn Skåber har brugt sine egne og andres erfaringer til at skrive fiktive monologer – små historier – hvor hun forsøger at sige noget om voksenlivet. Hun skriver om lyst og begær, rynker og træningshysteri, ensomhed og kærlighed, store og små bekymringer, forhold, der går i stykker og lugte, vi aldrig glemmer. Det er historier, vi alle kan genkende os selv i, skrevet i en let, humoristisk tone, hvor alvoren dog altid skinner igennem.

Da Asle skal aflevere malerierne til den årlige udstilling i Galleri Beyer, kommer han i tanke om den første udstilling han holdt i Barmen Ungdomshus, hvor ingen af de lokale købte noget. Så kom der en mand fra Bjørgvin forbi som forstod sig på kunst. Og han hed Beyer. Da han har afleveret malerierne til galleriet kan han mærke at han for første gang i sit liv ikke føler trang til at male. Så kan han jo bare nyde freden i sit gode gamle hus, sammen med hunden Brage, fordybet i lange samtaler med sin afdøde hustru Ales, som han savner så inderligt.