Søgeresultater: 37

I romanen "Hver dags billeder" skildrer Lotte Linck den totale magtesløshed, som overvælder den arbejdsløse taxachauffør Troels, der sammen med sin pilleslugende kone har en næsten voksen søn. Sønnen nægter at lade håbløsheden overmande ham, og i et forsøg på at undslippe den, beslutter han sig for at flytte hjemmefra for at realisere sine drømme. Den danske forfatter Lotte Linck (f. 1940) bevæger sig i mange forskellige genrer og har udgivet bøger for både børn og voksne. Linck fik sin litterære debut i 1984 med digtsamlingen "Vi kan roligt være bange" og udgav samme år børnebogen "Det er bare Rita". Igennem sin lange forfatterkarriere har Linck blandt andet udgivet novellesamlingen "To gange Hansen" (1955), den historiske roman "Tiden der revnede" (1997) og den socialrealistiske roman "Krages skygge" (1999).

En skøn bog om alle de valg, man skal træffe som ung.

Midaldrende Peter står stærkt beruset på Nørreport Station, parat til at hoppe ud foran det første tog. Pludselig taler året 2017 til ham, og snart blander også tidligere årtier sig i samtalen. Mens Peter forsøger at få hold på sin fortid, udfoldes historien om hans forhold til Ellen, Agnes og Gunilla, som tager sin begyndelse i 1982 på en katolsk skole på Østerbro. For enden af perronen er en roman om venskab og kærlighed, vrede og medfølelse, tro og begær – og om tiden, der taler med, alt imens vi med blandet held forsøger at skabe sammenhæng i vores liv.

I onde tider vælger kærligheden sine egne veje.

Når krigen slutter er et stykke lokal Danmarkshistorie fortalt af Bent Haller. Edith har netop fået en tjenesteplads hos mejeristen i Bangsbostrand, da 2. Verdenskrig bryder ud. Det lille samfund vågner op til en ny virkelighed, hvor alle må sno sig for at tilpasse sig besættelsesmagtens lune. Frederikshavn bliver et knudepunkt i krigen, hvor tyskerne kan transportere deres tropper videre nordpå. Edith forsøger at forsætte livet på bedste vis, hun tager ud og danser og forelsker sig. Som altid går kærligheden sine egne veje. Edith forelsker sig i den østrigske soldat Helmut, hvilket får store konsekvenser for resten af hendes liv. For en dag slutter krigen, men slutter den også for Edith?

Når krigen slutter er et indblik i de skæbner, der både under krigsårene, men i særdeleshed også efter, måtte leve og bearbejde det traume, krigen havde sat.

Bent Haller er selv vokset op i området omkring Bangsbostrand. Han er opvokset i efterkrigstiden og kender derfor helt personligt til, hvordan krigsårene prægede lokalsamfundet og dets indbyggere. Når krigen slutter er samtid et romanportræt af Bent Hallers mor.

Bent Haller (f.1946) er forfatter til mere end 100 bøger både for voksne, børn og unge. Han har udgivet erindringsromanen Det man husker (2015) og Abelone på Bangsbo (2017), baseret på hans oldemors historie.  

"Sarah vrider sig i stolen, for på den ene side har hun lyst til at sparke hans røv ud ad døren, den anden side, den med alle spørgsmålene, vil gerne høre mere. Han kigger op fra koppen. “Første gang jeg så dig, i butikken, blev jeg fascineret af dig. Anden gang vi mødtes, blev jeg forelsket i dig. Og lige siden har jeg elsket dig, hele tiden.” Sarah har sit eget firma, hun har succes, og hun kan få, hvad hun vil have. Det får hun også – og lidt til. Bogen er en skildring af en kvinde og hendes opgør med hverdagens udfordringer og ikke mindst sig selv. Den følger Sarah gennem op- og nedture, gennem forhold og venskaber og i hendes søgen efter at finde sig selv og meningen med det hele. Fra parcelhuskvarteret i Herning til de bonede gulve i Nordsjælland og til en skæbnesvanger konfrontation med kriminelle i jakkesæt. Og i alt dette er bogen en sprængfarlig spændings- og kærlighedshistorie om forførelse, tilgivelse, forståelse, dobbeltliv og grænser. EFTERSMAG er en roman, der udspiller sig før, under og efter finanskrisen i 2008. Den er skrevet med humor og varme og er samtidig tankevækkende, anderledes og yderst aktuel. Undervejs forvandles den til en nervepirrende historie om grådighed, valg, kærlighed og ikke mindst moral. A.J. Sandahl, pseudonym, er en kvindelig dansk forfatter. Eftersmag er hendes debutroman.

I sommeren 1163 drager den italienske maler Antonio Fornaio til Skåne for at arbejde for dan danske konge. Men ved et af skæbnens luner bliver han slået ud af kurs og havner i den lille sjællandske by Stenager. Her møder han den smukke Ingegerd, som er datter af den lokale herremand, og da herremandens kirke netop står for at skulle males, tilbyder han sin assistance. I dybeste hemmelighed indleder han et forhold til Ingegerd, mens han ustandselig finder på nye billeder, så han længst muligt kan blive i hendes nærhed. Men i en natlig samtale belærer gudinden Venus ham om, at det ikke er så lige til at forene kunsten og kærligheden.

To venner er forelsket i samme pige, men hvad er vigtigst? Venskab eller kærlighed?

Årsskiftet 2006-2007. Ungdomshuset på Jagtvej 69 i København står for at skulle ryddes. Maja går i 1. g. Hun bor med sin mor på Frederiksberg, men tiltrækkes af miljøet i Ungdomshuset. Bjarne er en politibetjent, som Majas mor engang har haft et forhold til, og nu krydses Majas og Bjarnes veje på hver sin side af en konflikt uden vindere.

På flyet hjem fra Afghanistan sætter soldaten Lisa sig ved siden af lægen Andreas. Hun har besluttet sig for at fortælle ham sin livshistorie. Som hun sidder der på flysædet, krænger hun sjælen ud til ham og tager ham med på en rejse tilbage til sin destruktive barndom. "Forbandede yngel" er Lisas rørende historie om et røveri, et veltilrettelagt dødsfald og en lillesøster, der vil begå selvmord; om en maniodepressiv mor og en voldelig far. En historie om at gå i krig, at springe ud fra fly, rejse langt væk og alligevel være fanget. Med det er også historien om fire uadskillelige søskende, om forelskelse og om viljen til at overleve. "Forbandede yngel" er en barsk og poetisk roman om en kvindes kamp for at komme overens med sin fortid og muligheden for at forme sin egen fremtid.

Fortidens fodspor er den tredje og sidste roman i en sammenhængende trilogi, der foregår i vores tid. Det er en fordel, hvis man har læst de to forrige bøger, Drømmen om den danske prins og Den lange vej til Joanna, men det er ikke en forudsætning. Denne roman kan sagtens stå alene som en spændende fortælling om et familiedrama, der her får sin foreløbige afslutning. Det er op til læseren at forestille sig, hvad der videre sker med de personer, der er tilbage, men én ting er sikkert: Livet fortsætter, uanset hvilken tid vi befinder os i, og hvilke menneskeskæbner der tegner historien, mens vi er her. Mennesker fødes, og mennesker dør. Det er der ikke noget nyt i. Det uforudsigelige er, hvordan livet former sig undervejs, hvilke valg vi træffer, og hvilke konsekvenser det får. Uddrag af bogen Stine kigger ud i haven. Sandkassen er tom. Joannas lyserøde hue ligger forladt på trækanten. Stine øjne spejder søgende rundt, men hun kan ikke få øje på hende. Med bankende hjerte løber hun ud i haven. Joanna er ingen steder. Så ser hun, at døren ned til den gamle frugtkule står åben. Da hun kommer nærmere, kan hun høre, der er nogen dernede. Det er Joanna. Hun maser med de tomme frugtkasser. De fleste har hun fået stablet sammen i det ene hjørne. Nu vender hun sig stolt mod sin mor: – Joanna arbejder ligesom far! Stine ler, løfter sin datter op og svinger hende rundt, mens hun tænker, at det vil hun fortælle Johannes. Måske vil det glæde ham, at hans barn tænker på ham, når han ikke er hjemme. Hun gemmer sit ansigt i Joannas bløde krøller og hvisker glad: – Din lille røver! Du må ikke sådan gå og gemme dig. Mor blev rigtig bange. Joanna ler tilbage, henrykt over at have magt til at gøre sin mor bange. Om forfatteren Hanne Bistrup er sprunget ud som forfatter i en moden alder. Hendes bøger omhandler menneskeskæbner fra mange forskellige miljøer. De handler om vores allesammens kamp for at få så meget ud af livet, som vi evner, uanset alder og herkomst. Hendes bøger er skrevet i et letlæseligt sprog, så de kan nå ud til rigtig mange mennesker. Hanne Bistrup siger selv: ”Det er min klare ambition at fortælle historier, der kan vække genkendelse og eftertænksomhed hos læseren. Man må gerne både le og græde undervejs. Mine bøger skal ses som afslappende underholdning for folk i en hektisk og fortravlet tid. Det er altid mentalt stimulerende at slappe af med en god bog!

En lille ø i Kattegat. Kun tre ugentlige afgange til fastlandet, et pensionat og en fyrmesterenke, der sørgede for mad. For de nyforelskede, Karin og Kjeld, var denne øde ø ideel til en romantisk sommers fordybelse i hinanden.
Tyve år efter vender ægteparret Karin og Kjeld tilbage til øen. Han vil arbejde på den roman, han hele sit liv har drømt om at skrive, og hun vil støtte hans drøm.
Dengang fik opholdet en mærkelig drejning på grund af fyrmesterenkens datter, krøblingen Martine, som fulgte de nyforelskede meget tæt, næsten for tæt. Martine lever stadig på øen, nu alene, og Karin opdager langsomt, at hendes opfattelse af, hvad der skete på øen for tyve år siden, er voldsomt forkert.
HIMMELFOTOGRAFEN er en roman om indsigter fra fortiden, der kan ommøblere hele tilværelsen.

Aase Schmidt (f. 1935), dansk forfatter. Har i mange år arbejdet som journalist, før hun vendte sin opmærksomhed mod teaterverdenen. Schmidt fik sin litterære debut med romanen "Havfrue på glasskår" i 1990, og efterfølgende har hun udgivet bøger for både børn og voksne.

59-årige Claudia sidder anspændt i flyet til København. Hun hader at flyve og forude venter et risikabelt gensyn. Konferencen, hun er på vej til, er et påskud til at opsøge ungdommens store kærlighed. Mødet med fortiden i den danske hovedstad bliver kun begyndelsen til en følelsesmæssig rutsjetur, der tilbage i Buenos Aires tvinger hende til at kigge dybt i sit ægteskab, forholdet til den 34-årige, gravide adoptivdatter og til de endnu ikke lukkede sår fra Argentinas tid som militærdiktatur, med bortførelser, tortur og mord. Også arbejdsmæssigt, som antropolog og leder af et nyt, indiansk kulturcenter, udfordres hun. På vej hjem til Argentina efter konferencen, betror hun sig til sin sidemand, den syrisk-amerikanske astrofysiker, Samir Adar. Deres spor krydses igen et halvt år senere, og han bliver romanens fortæller. Det onde, jeg ikke vil hvirvler læseren ind i dramatiske begivenheder, som gør nogle af livets store spørgsmål smertelig nærværende: Hvor godt kender vi os selv og vore nærmeste? Hvor langt er vi parate til at gå for at sikre egen lykke? Er det muligt at elske og samtidig holde grufulde hemmeligheder skjult for dem, vi elsker? Kirsten Boas, født 1951. Journalist på bl.a. Politiken, Berlingske Tidende og Kristeligt Dagblad. Tilbragte fem år som barn i Buenos Aires, hvor faderen var dansk præst. Det onde, jeg ikke vil er hendes debutroman. Udkom første gang i 2016 i spansk udgave, på forlaget Ediciones de la Torre i Madrid