Søgeresultater: 78

Fortsættelse til SMS-romanen ”Hej Søde”. Efter et turbulent år har Amalie og Kasper endelig gjort det forbi. Amalie er blevet kæreste med den flotte succesfulde Daniel, og hun er meget forelsket. Men under Daniels perfekte overflade lurer dæmoner fra barndommen, og hvem er den gifte hjertelæge, som Amalie pludselig får en forbudt relation til? SMS-romanen er baseret på en ægte korrespondance, der varede ca. et år. Læserne kan følge ca. 3200 beskeder fra hovedpersonerne, som de oprindeligt blev skrevet og sendt. Bogen fik, ved sin udgivelse, meget medieomtale ikke mindst fordi, indholdet er baseret på private sms'er mellem forfatteren Ida Holst, en daværende kæreste, og en gift mand. Bøgerne bliver anset for kontroversielle, da de sætter spørgsmålstegn ved privatlivet i den digitale sfære.

"Jeg mødte Abram og Mania på et hotel i Israel, hvor der også boede andre udødelige. Det første, jeg lagde mærke til – bortset fra deres altid meget elegante tøj og deres upåklagelige fransk (men de talte jo også ganske udmærket polsk) – var, at når de var sammen, smilede de på samme måde; det var et kvart, hurtigt slukket smil. Som om det ikke passede sig for folk af deres race og klasse – gamle jøder, der havde overlevet krigen og klaret sig godt bagefter – at smile rigtigt."

Abram er 80 år, da Janina Katz’ tresårige fortæller forelsker sig i ham. De har aldrig mødt hinanden før, men deres hukommelser er fulde af de samme minder; Polen før, under og efter 2. verdenskrig set gennem en jødes øjne, oplevet på en jødes krop. Kvinden giver sig til at fortælle sig ind i Abrams liv og han ind i hendes, med fælles oplevelser, personlige minder, løgnehistorier og ønskedrømme. Men virkeligheden stemmer ikke helt overens med fortællerens historier; Abram er gift og bor i Paris, hun er skilt og bor i Danmark. Den polsk-fødte og jødiske oversætter, litteraturanmelder og forfatter Janina Katz (1939-2013) har et omfattende dansk forfatterskab bag sig. Med en magisterkonference i polsk litteraturhistorie og sociologi og oplevelserne fra 2. verdenskrig i bagagen kom hun til Danmark i 1969. Hun debuterede 22 år senere, som 52-årig, med en digtsamling. Temaerne i forfatterskabet spejler hendes tilværelses brud, tab og uforløste drømme, mens traumerne behandles med en sjældent rå humoristisk lethed.

Det er mærkeligt at det skal være så svært at vide hvem man er og hvad man virkelig vil. Sæt nu at man valgte forkert uden at opdage det. At det man egentlig skulle have haft ved et tilfælde gik til en anden. Eller at man kom til at tage noget uden at det var meningen?

Hestens fødselsdag følger en kvinde gennem en turbulent og noget uoverskuelig periode i hendes liv. Hun har netop forladt sin samlever og er blevet fyret fra sit job i det firma hvor hun har arbejdet i en del år.

Nu skal hun starte som rengøringsassistent i en forlystelsespark. Men hvor kommer det udslæt fra hun har på kroppen og var det virkelig hende der bed chefen i armen?

Så en dag finder hun en broche som nogen har glemt til en fest.

Sidsel Falsig Pedersen (f. 1970) debuterede i 1997 med romanen En hel dags kærlighed. Siden har hun udgivet tre novellesamlinger og i 2012 udkom romanen Måske går det over. Om den skrev pressen:

Det imponerende ved denne undseelige roman om en unavngiven kvinde en unavngiven mand i en unavngiven by og det der fik mig til at læse den flere gange er dens rummelighed. At den på samme tid er en fiktionaliseret sygejournal en tidløs kærlighedshistorie og et eksistentielt måske endda politisk drama om angstsamfundet. Politiken

En foruroligende klaustrofobisk parforholdsroman ... Det er imponerende sikkert gjort.

Weekendavisen

Sjette bind i serien om den noget forknytte Esben Poulsen fra Skarring, som indledtes i 1977 med Puslinglandet og siden blev fulgt af Fra asken, Lystgården, I fjederhammen og Sommerblusset. Esben indkaldes til militæret, og de næste seksten måneder må han ikke bare finde sig i kadaverdisciplin, meningsløst okseri og afstumpede befalingsmænd; han må også undvære Lise, deres dreng, det nye lærerarbejde og sine elskede bøger.

"De rumænske bøfler" starter, hvor "Tørvegraverne" slap, nemlig da Clara brød med sin unge kæreste Kim, efter hun fandt ud af, at han var søn af hendes tidligere elsker. Nu finder det umage par sammen igen og sætter alt ind på at få forholdet til at fungere. Begge er imidlertid så nervøse for, at det skal falde fra hinanden, at de kommer til at bygge en mur om deres forhold, så relationen til omverden trues.

Trods alt glemmer Clara ikke sit politiske engagement, som bliver forstærket, da Nelson Mandela i 1994 indsættes som præsident i Sydafrika. For Kim er det svært at forstå, hvordan storpolitik kan betyde lige så meget for Clara som hendes egne relationer, og forholdet begynder igen at slå revner.

Den danske forfatter Inge Eriksen (1935-2015) debuterede i 1975 med "Kællinger i Danmark: agitationer fra ingenmandsland", og siden da udgav hun en lang række romaner i forskellige genrer såsom science fiction, realisme og kærlighedsromaner. Inge Eriksen var kendt som både værdikritiker, samfundsdebattør og feminist.

Måske går det over er Sidsel Falsig Pedersens første roman. Gennem en serie tableauer tegnes et portræt af en ung kvinde og hendes forhold til en unavngiven mand. Hun har været ude for en rystende hændelse og forsøger nu på sin egen stille måde at finde tilbage til livet og til sig selv.  Som i Sidsel Falsig Pedersens noveller er der tale om en enkel og præcist registrerende prosa der med sin stærkt underspillede humor balancerer hårfint mellem hverdagsrealisme og surrealisme. Enhver form for sproglige overflødigheder er barberet væk og alle forklaringer udeladt. Med sit næsten skræmmende skarpe blik for de psykologiske spil der uafladeligt udspiller sig mellem mennesker afdækker hun uroens og tvivlens øjeblikke skarpt og illusionsløst. Få i nyere dansk prosa skriver så knivskarpt og uden mislyd som Sidsel Falsig Pedersen. Sidsel Falsig Pedersen (f. 1970) debuterede i 1997 med novellesamlingen En hel dags kærlighed. Hun har efterfølgende udgivet yderligere tre novellesamlinger senest Så må vi se 2008.

Smagen af stål er Pia Tafdrups 16. digtsamling. Samlingen tematiserer livets barske sider og handler om en række forskellige former for tab.

Der er tale om en klassisk Pia Tafdrup-bog med stemningsmættede sansninger, iagttagelser og ræsonnementer om liv og død, samt litteraturens mening og betydning i en konfliktmættet verden.

Smagen af stål efterfølger de fire bøger i Salamanderkvartetten, Hvalerne i Paris (2002), Tarkovskijs Heste (2006), Trækfuglens Kompas (2010) og Salamandersol (2012), som spænder over de fire elementer, vand, jord, luft og ild, og som er båret af hver sit dyr.

I Smagen af stål arbejder Pia Tafdrup blandt andet med en hårdhed i sproget med hyppig brug af den trykstærke mandlige udgang.

Pia Tafdrup modtog i 1999 Nordisk Råds Litteraturpris for digtsamlingen Dronningeporten.

Guy er 72 og forelsket i Merrion på 31. De to turdelduer ved, at de er skabt for hinanden til trods for den store aldersforskel. Problemet er blot, at Guy er fanget i et ulykkeligt ægteskab og ovenikøbet har både voksne børn og børnebørn.
Vil Guy og Merrions kærlighed klare sig forbi skærene? Eller vil deres syv år lange forelskelse drukne i skilsmisserod og bebrejdelser?

I værket "Denne sidste sommer" fortælles historien om en kunstner, der ender med at begå selvmord på grund af noget på en og samme tid trivielt og altødelæggende: ulykkelig kærlighed. Kunstneren finder ud af, at hans kone har været ham utro, og ude af stand til at frigøre sig fra hende, driver han tættere og tættere mod afgrunden.

Den amerikanske teaterinstruktør Roy Roscoe er en ægte ildsjæl på godt og ondt. Han lever et passioneret og hektisk liv, hvor han gang på gang brænder sig selv ihjel for at genopstå som en Fugl Fønix af asken, og på dæmonisk vis suger han kraften ud af sine skuespillere for at kunne skabe sin kunst. Men så fascinerende og tiltrækkende som denne ildsjæl er, så er han også dødsensfarlig for dem, der ikke formår at modstå ham. Den danske forfatter Lisa Bander drages af ham både intellektuelt, kunstnerisk og erotisk, og mødet med ham får uoprettelig konsekvenser for hendes liv.

"Salamander" foregår i de kulturelle miljøer i Italien, London, New York, København og Wien og strækker sig fra 1965 til 1977. Der er således ikke blot tale om en lidenskabelig kærlighedsroman, men også en skildring af de enorme kulturelle omvæltninger, Europa undergik i 1960‘erne og 1970‘erne.

Et ægtepar tager sammen med teenagedatter, husven og hund af sted på en lang weekends køretur i regn og snesjap. Undervejs kommer karakterskildringer, indbyrdes forhold, kriser og drømme op til overfladen.
"De skrøbelige" blev oprindeligt skrevet på bestilling af Radioteatret, og blev sendt i 1960 som hørespil i Danmarks Radio, instrueret af Emmet Feigenberg. Senere blev stykket omskrevet til teater og opført på Det Kongelige Teater.

Peer Hultberg (1935-2007) var forfatter, dr. phil. i polsk sprog og litteratur og senere uddannet som jungiansk psykoanalytiker. Han har bl.a. skrevet romanen "Byen og verden", der er tildelt Kritikerprisen 1992 og Nordisk Råds Litteraturpris 1993. "De skrøbelige" er Peer Hulbergs debut som dramatiker.

Sjette bind i serien om Holger Mikkelsen fra De nøgne træer.

Holger Mikkelsen er tilbage. Han har solgt sin advokatforretning og bor alene i sin lejlighed i Århus. Den oprørske Eva, datter af Mikkelsens ungdomskærlighed, flytter ind hos ham. Hun møder den rolige pædagog Mads, og på trods af de umiddelbart store modsætninger mellem dem gifter de sig. De flytter til Sjælland, og alt tegner lyst, indtil Mads får blindtarmsbetændelse og dør på grund af fejlbehandling. Eva tager kampen op mod systemet og søger råd hos Holger Mikkelsen, som stiller op for hende.

"Tage Skou-Hansens roman giver mere stof til eftertanke end en hel sæsons såkaldte debatbøger. Og så er det et kunstværk, med en rigtig levende, tvetydig hovedperson."

„Det er barskt, klogt og tit boblende morsomt.“ – Hans Hertel i Politiken

„Tage Skou-Hansen skriver lige ind på læserens nethinde, lidt tøvende, sanset, sandskuret rent og råt.“ – Tom Ekeroth i Det Fri Aktuelt

- John Chr. Jørgensen i Ekstra Bladet