Søgeresultater: 78

På en vinterdag i snevejr begiver Catrine Thomsen sig ud på landet for at bese det hus, hvor Henrik, en mand hun gennem flere år har haft en affære med, lever med sin familie. Hendes egen mand Laurits er netop død og Henrik er blevet udnævnt til amtmand i Jylland, så Catrine står ved en skillevej, hvor hun må vælge, hvad hun vil med livet – og om hun overhovedet vil det.

Gennem skiftevis Catrine og Henrik bliver vi præsenteret for historien bag deres affære, og for hvad den har betydet for dem hver især.

"Siden jeg var en lille pige, havde jeg elsket at vågne i sommerhuset; ligge og mærke dagen starte, lytte til min far, der tændte op i brændeovnen eller hentede brænde ude i skuret. Lyden af døren derude, der knirkede på en særlig måde, min mor, der lavede kaffe og altid nynnede gamle Beatles-sange. Ligge der på min skibsbriks og vente, til der blev kaldt. Men det hele var anderledes nu. Der var en nærmest gravlignende ro. Jeg ventede ikke på noget, jeg var bare mig selv. Om tre uger ville det være jul. Jeg var gravid, og Frank var her ikke. Der var kun stilheden og sommerhuset."



Ninna er gravid og alene. Hun er flygtet ud i sine forældres sommerhus. Ud i ensomheden, og væk fra de følelser, som hun har så svært ved at styre, og en omverden som hun igen og igen bliver offer for.

En roman - og et psykologisk drama - om kærlighed, tab og hemmeligheders lumske natur.

Efter sin kones tragiske død i Pakistan flytter Michael Turner  til London og udvikler hurtigt et nært venskab med familien Nelson, der bor i nabohuset.

Josh, Samantha og deres to døtre repræsenterer alt, Michael frygter aldrig selv at opnå: fortrolighed, nærhed, børn, stabilitet – et hjem. I begyndelsen synes det nye venskab da også at have en helbredende virkning på ham, men så – en lørdag eftermiddag i juni - indtræffer en katastrofe, der ændrer alt. Michael er nu ladt tilbage med en byrde af sorg og en hemmelighed han må holde skjult, men hvor længe?

Jeg så et menneske er en spændingsmættet roman om kærlighed, tab og hemmeligheders lumske natur, et mørkt og gribende studie i brutalitet, sorg og skyld.

"En måned... så går vi fra hinanden. En måned, så tilhører jeg atter Sonja og den store idé. Idéen vil udsuge mig, så jeg for længst er død, når jeg engang falder på en barrikade. Men først skal jeg leve en måned som træ i sol, som græs i sommerregn, som mand i Helas arme."

Året er 1909 i Berlin. I 30 dage låner Sonja sin kæreste Kolja ud til Hela, en operasangerinde, som Kolja har haft en affære med. En magisk og opslidende tid begynder, da Hela og Kolja sammen rejser til Paris og holder tankerne om deres ukonventionelle og korte tid fast i dagbogsoptegnelser.

På en rejse i 1920 mødte forfatteren Karin Michaëlis den ungarske kommunist Bela Balázs. Sammen skrev de det delvist selvbiografiske manuskript til dagbogsromanen"30 dages lån", som Michaëlis efterfølgende redigerede.

Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning. Bogen blev oprindeligt udgivet i 1920. Karin Michaëlis (1872-1950) var en af sin tids bedst kendte danske forfattere nationalt såvel som internationalt. Igennem hele sit forfatterskab kredser hun tematisk om kvindeundertrykkelse og pigers og kvinders psykologi og seksualitet. Som ung rejste hun til København, hvor hun kom ind i det litterære miljø omkring Georg Brandes. Under besættelsen måtte Karin Michaëlis bosætte sig i USA på grund af sin mangeårige indsats for tyske forfattere på flugt fra nazismen, heriblandt Bertolt Brecht.

Karen Brandes indkaldes til at deltage i opklaringen af mordet på direktøren for et stort medicinalfirma. Det viser sig hurtigt, at ingen i firmaet har rent mel i posen, og politiet får travlt med at udrede trådene i de mange lyssky affærer ved siden af drabsopklaringen. Karen Brandes‘ eget liv er også i oprør; hun blev overført til Rejseafdelingen, efter hun som kriminalinspektør i Politiets Efterretningstjeneste havde været en del af en formodet Mossad-operation på dansk jord. Hendes ægteskab er for nyligt gået på grund, men en ny forelskelse og arbejdet med den nye mordsag giver et frisk pust i hendes liv.

Mette Winge (f. 1937) debuterede i 1988 med "Skriverjomfruen. En guvernanteroman" og har siden da udgivet et væld af romaner til både børn, unge og voksne. Mette Winge bevæger sig inden for forskellige genrer såsom den historiske roman, krimi og faglitteratur.

Da Christoffer og Rita, begge psykisk handicappede, skal giftes, er der lagt op til en stor familiefest – på godt og ondt. Festen og familien er midtpunktet i fortællingen om dejlige minder og skeletter i skabet.

I "En stor dag" Anne Strandvad beskæftiger med det ømme punkt i den borgerlige pænhed og giver rørende portrætter af skæbner, der kunne have været vendt.

Fortsættelse til SMS-romanen ”Hej Søde”. Efter et turbulent år har Amalie og Kasper endelig gjort det forbi. Amalie er blevet kæreste med den flotte succesfulde Daniel, og hun er meget forelsket. Men under Daniels perfekte overflade lurer dæmoner fra barndommen, og hvem er den gifte hjertelæge, som Amalie pludselig får en forbudt relation til? SMS-romanen er baseret på en ægte korrespondance, der varede ca. et år. Læserne kan følge ca. 3200 beskeder fra hovedpersonerne, som de oprindeligt blev skrevet og sendt. Bogen fik, ved sin udgivelse, meget medieomtale ikke mindst fordi, indholdet er baseret på private sms'er mellem forfatteren Ida Holst, en daværende kæreste, og en gift mand. Bøgerne bliver anset for kontroversielle, da de sætter spørgsmålstegn ved privatlivet i den digitale sfære.

"Jeg mødte Abram og Mania på et hotel i Israel, hvor der også boede andre udødelige. Det første, jeg lagde mærke til – bortset fra deres altid meget elegante tøj og deres upåklagelige fransk (men de talte jo også ganske udmærket polsk) – var, at når de var sammen, smilede de på samme måde; det var et kvart, hurtigt slukket smil. Som om det ikke passede sig for folk af deres race og klasse – gamle jøder, der havde overlevet krigen og klaret sig godt bagefter – at smile rigtigt."

Abram er 80 år, da Janina Katz’ tresårige fortæller forelsker sig i ham. De har aldrig mødt hinanden før, men deres hukommelser er fulde af de samme minder; Polen før, under og efter 2. verdenskrig set gennem en jødes øjne, oplevet på en jødes krop. Kvinden giver sig til at fortælle sig ind i Abrams liv og han ind i hendes, med fælles oplevelser, personlige minder, løgnehistorier og ønskedrømme. Men virkeligheden stemmer ikke helt overens med fortællerens historier; Abram er gift og bor i Paris, hun er skilt og bor i Danmark. Den polsk-fødte og jødiske oversætter, litteraturanmelder og forfatter Janina Katz (1939-2013) har et omfattende dansk forfatterskab bag sig. Med en magisterkonference i polsk litteraturhistorie og sociologi og oplevelserne fra 2. verdenskrig i bagagen kom hun til Danmark i 1969. Hun debuterede 22 år senere, som 52-årig, med en digtsamling. Temaerne i forfatterskabet spejler hendes tilværelses brud, tab og uforløste drømme, mens traumerne behandles med en sjældent rå humoristisk lethed.

Det er mærkeligt at det skal være så svært at vide hvem man er og hvad man virkelig vil. Sæt nu at man valgte forkert uden at opdage det. At det man egentlig skulle have haft ved et tilfælde gik til en anden. Eller at man kom til at tage noget uden at det var meningen?

Hestens fødselsdag følger en kvinde gennem en turbulent og noget uoverskuelig periode i hendes liv. Hun har netop forladt sin samlever og er blevet fyret fra sit job i det firma hvor hun har arbejdet i en del år.

Nu skal hun starte som rengøringsassistent i en forlystelsespark. Men hvor kommer det udslæt fra hun har på kroppen og var det virkelig hende der bed chefen i armen?

Så en dag finder hun en broche som nogen har glemt til en fest.

Sidsel Falsig Pedersen (f. 1970) debuterede i 1997 med romanen En hel dags kærlighed. Siden har hun udgivet tre novellesamlinger og i 2012 udkom romanen Måske går det over. Om den skrev pressen:

Det imponerende ved denne undseelige roman om en unavngiven kvinde en unavngiven mand i en unavngiven by og det der fik mig til at læse den flere gange er dens rummelighed. At den på samme tid er en fiktionaliseret sygejournal en tidløs kærlighedshistorie og et eksistentielt måske endda politisk drama om angstsamfundet. Politiken

En foruroligende klaustrofobisk parforholdsroman ... Det er imponerende sikkert gjort.

Weekendavisen

Sjette bind i serien om den noget forknytte Esben Poulsen fra Skarring, som indledtes i 1977 med Puslinglandet og siden blev fulgt af Fra asken, Lystgården, I fjederhammen og Sommerblusset. Esben indkaldes til militæret, og de næste seksten måneder må han ikke bare finde sig i kadaverdisciplin, meningsløst okseri og afstumpede befalingsmænd; han må også undvære Lise, deres dreng, det nye lærerarbejde og sine elskede bøger.

"De rumænske bøfler" starter, hvor "Tørvegraverne" slap, nemlig da Clara brød med sin unge kæreste Kim, efter hun fandt ud af, at han var søn af hendes tidligere elsker. Nu finder det umage par sammen igen og sætter alt ind på at få forholdet til at fungere. Begge er imidlertid så nervøse for, at det skal falde fra hinanden, at de kommer til at bygge en mur om deres forhold, så relationen til omverden trues.

Trods alt glemmer Clara ikke sit politiske engagement, som bliver forstærket, da Nelson Mandela i 1994 indsættes som præsident i Sydafrika. For Kim er det svært at forstå, hvordan storpolitik kan betyde lige så meget for Clara som hendes egne relationer, og forholdet begynder igen at slå revner.

Den danske forfatter Inge Eriksen (1935-2015) debuterede i 1975 med "Kællinger i Danmark: agitationer fra ingenmandsland", og siden da udgav hun en lang række romaner i forskellige genrer såsom science fiction, realisme og kærlighedsromaner. Inge Eriksen var kendt som både værdikritiker, samfundsdebattør og feminist.

Måske går det over er Sidsel Falsig Pedersens første roman. Gennem en serie tableauer tegnes et portræt af en ung kvinde og hendes forhold til en unavngiven mand. Hun har været ude for en rystende hændelse og forsøger nu på sin egen stille måde at finde tilbage til livet og til sig selv.  Som i Sidsel Falsig Pedersens noveller er der tale om en enkel og præcist registrerende prosa der med sin stærkt underspillede humor balancerer hårfint mellem hverdagsrealisme og surrealisme. Enhver form for sproglige overflødigheder er barberet væk og alle forklaringer udeladt. Med sit næsten skræmmende skarpe blik for de psykologiske spil der uafladeligt udspiller sig mellem mennesker afdækker hun uroens og tvivlens øjeblikke skarpt og illusionsløst. Få i nyere dansk prosa skriver så knivskarpt og uden mislyd som Sidsel Falsig Pedersen. Sidsel Falsig Pedersen (f. 1970) debuterede i 1997 med novellesamlingen En hel dags kærlighed. Hun har efterfølgende udgivet yderligere tre novellesamlinger senest Så må vi se 2008.