Søgeresultater: 3

Strindberg skriver om ung kærlighed og svig, om den evige ungkarl, der bliver forelsket, om at gifte sig med en kvinde og få hele hendes familie med i købet, om at have et yndlingsbarn, der bliver sygt og dør, om at ruinere sig ved bryllupsomkostningerne, og om at have et stamværtshus, som man elsker højere end sin kone; alt dette så læseren helt glemmer, at det er skrevet i 1884. Så fint og smukt og rørende, som man kun finder det i den allerbedste litteratur i verden.

Den unge malerinde Jenny Winge er rejst fra Norge til Rom, hvor hun forsøger at realisere drømmen om et liv som kunstner i en varm atmosfære langt fra det kolde nord. Her møder hun studenten Helge Gram, som hun forlover sig med, og sammen rejser de tilbage til Kristiania. Men kærlighedsforholdet mellem de to forbitres i mødet med Helge Grams familie, og Jenny befinder sig snart i en vanskelig situation. Hun stiller høje krav til kunsten, til sig selv og ikke mindst til kærligheden, men virkeligheden griber ind. Sigrid Undsets roman udspiller sig i en tid, hvor kvindelige kunstnere blev ringeagtet, hvor udenomsægteskabelige affærer var ulovlige, og hvor graviditet uden for ægteskabet var utænkeligt.

Ved romanens begyndelse er den unge Arvid Stjärnblom voldsomt forelsket i den smukke Lydia Stille. Og hun i ham. Men på den tid, omkring år 1900, er kærlighed langt fra nok til, at to kan få hinanden, og den unge filosofikandidat har ikke penge til at gifte sig. ”Jeg tåler ikke tanken, at nogen går og venter på mig”, siger Arvid til Lydia, og han har da også snart fundet sig et job som journalist ved Nationalbladet – men da er det allerede for sent, og Lydia har giftet sig med en ældre, formuende mand. Arvid selv bliver lidt tilfældigt gift med sin bekvemmelighedsaffære og får to børn. Ti år senere mødes Arvid og Lydia igen, og de to indleder en affære, men Arvid vil ikke lade sig skille, og Lydia har andre mænd ved siden af; til sidst flygter Arvid væk fra Sverige, og fra både Lydia og sin kone og børn.