Søgeresultater: 17

”Jeg blev født en iskold dag i februar. Måske er det derfor, at kulde altid har tiltrukket mig.” Da Helene begynder at vinterbade, er det med en bagtanke. Hun leder nemlig efter svar. Helenes teenagedatter, Lærke, er forsvundet. Og hun er ikke det eneste, der er væk. Ægteskabet, huset, vennerne og jobbet er røget, og Helene har ramt bunden. Men i mørket har Helene indset, at hun stadig har noget tilbage at leve for: sin søn, Oliver, og så håbet om at finde ud af, hvad der skete med Lærke. I vinterbadeklubben møder Helene tre stærke kvinder, der langsomt får hende i gang med at leve igen – og hun møder også en ny mand, Thomas. En mand, der ligesom hun har ar på sjælen. Men imellem dem står løgne, tvivl og bedrag – og i øvrigt ønsker Helene ikke at være lykkelig. For hvordan kan hun være det, når Lærke stadig er væk. Stykke for stykke finder Helene ud af, hvad der skete med Lærke i dagene op til hendes forsvinden, og svaret vil være et helt andet, end hun havde forestillet sig. En lun, sjov og dybt rørende roman om at rejse sig igen efter et sønderknusende slag.

Fern Brookbanks har spildt alt for stor en del af sit voksne liv på at tænke på Will Baxter. I begyndelsen af tyverne tilbragte hun fireogtyve timer i selskab med den irriterende lækre og idealistiske kunstner – et tilfældigt møde, der udviklede sig til et daglangt eventyr i byen Toronto. Timingen var ikke god, men samhørigheden mellem dem var ubestridelig: De delte hver eneste hemmelighed, hver eneste fantasi og indgik en pagt om at mødes igen et år senere. Fern dukkede op. Will gjorde ikke. Som toogtrediveårig er Ferns liv slet ikke, som hun engang forventede, at det ville være. I stedet for at bo i byen er Fern hjemme igen, hvor hun leder sin mors resort ved søbredden– noget, hun svor, hun aldrig ville. Resortet er i dårlig stand, hendes ekskæreste er direktør, og Fern aner ikke, hvor hun skal begynde. Hun har brug for en plan – en livline. Til hendes store overraskelse kommer denne livline i form af Will, som ankommer ni år for sent slæbende på en kuffert og med et tilbud om at hjælpe ...

<i>Ikke alle fejltagelser fortjener en konsekvens. Nogle gange er tilgivelse det eneste de fortjener.</i>Voss-familien er ikke som andre familier. De lever i en renoveret kirke, hvor moren, som er tidligere kræftpatient, bor i kælderen, faren er gift med morens tidligere sygeplejerske, hvor halv-lillebroren hverken må gøre eller spise noget sjovt og den ældste i søskendeflokken er irriterende perfekt. Og så er der Merit.Merit Voss samler på hemmeligheder, som hendes familie tvinger hende til at holde. Så møder hun Sagan. Hans humor og selvsikkerhed virker afvæbnende og tænder en livsgnist i hende – lige indtil hun opdager, at han er alt andet end ledig på markedet. Merit trækker sig ind i sig selv, og observerer sin familie, da hun opdager en forfærdelig hemmelighed.Merit beslutter sig for at knuse illusionen om den lykkelige familie, som hun alligevel aldrig har været end del af, og forlade dem for evigt. Men da hendes flugtplan mislykkes, må Merit forholde sig til konsekvenserne ved at sige sandheden og at miste den ene person som hun elsker.

Mød "Jøden", Englænderen, Sprøjtemaleren, Clamydiadronningen, Syersken, Hypokonderen og alle de andre mere eller mindre håbløse og farverige eksistenser i Tidsmaskinens brogede og morsomme univers.

En tv-meteorolog og en sportsreporter slår sig sammen for at genforene deres fraskilte chefer med uforudsete resultater i denne charmerende romantiske komedie fra forfatteren af Ekskærester on air.

I udkanten af en lille by ligger et stort gartneri og forfalder. Gartneriet var hjem for ægteparret Albert og Nelly og tvillingerne Adam og Suleima, indtil den dag ulykken ramte. Nu lever Albert alene i gartneriets gamle drivhuse, lukket inde med sin anger. I det lokale supermarked arbejder Åsa. Hun bor alene i sit barndomshjem, vandrer om natten og ser mere end de fleste. Åsa kender alle landsbyens sjæle, kender deres drømme og deres hemmeligheder, bortset fra Christines. For der er noget med Christine, som ingen forstår, heller ikke Åsa. Da en lille pige flytter ind i huset tæt på Alberts gartneri, begynder livet at ændre sig i landsbyen. Gamle hemmeligheder og glemte længsler trænger sig på, og beboerne må indse, at intet er, som det var engang.

Påskeliljerne springer ud sammen med ængsteligheden. Det er blevet forår, sæsonen, Lærke frygter. Hendes fars maniske episoder har altid fundet sted om foråret. Selvom det er to år siden, han har haft en episode, vokser Lærkes uro. I håb om at forsone sig med foråret maler Lærke sine vægge i en optimistisk gul farve og begynder i et gruppeforløb for pårørende. Her nærmer hun sig nervøse og omsorgsfulde Phillip. Lærke og Phillip bekymrer sig for hinanden, bekymrer sig for dem, de er pårørende til, bekymrer sig for bekymringerne. Samtidig begynder Lærkes fars sind at sitre. Alt han gør, aflæser Lærke som symptomer. Lærke forsøger at kontrollere både sit og sin fars sind, minder sig selv om det, hun har hørt i pårørendeforløbet, at tankerne om, at der vil ske noget slemt, bare er tanker. Men med foråret kommer søvnløsheden, psykosen, angsten.

FORÅRSSIND er en fortælling om at være sin fars datter, om sindets skrøbelighed, hyperopmærksomme øjne, brændenælder og længslen efter ro.

FORÅRSSIND er Sophie Kallehauges debutroman.

Ord for ord mod lyset er om min vej fra depressionens mørke tilbage til lyset. Igennem digte viser jeg et glimt af, hvordan min depression så ud indefra. Fra, hvordan det var at føle intet, mens tankerne myldrede frem om alt det, jeg gerne ville føle. Og til at komme tilbage til at føle alt igen og stadig kæmpe med tusindvis af tanker. Skrivning var mit redskab til at redde mig fra mit kaos af mørke og overvældende mange tanker. Digtene er her og nu-digte, skrevet mens jeg var midt i depressionen og på vej ud af den. Senere har jeg bundet digtene sammen med historien fra perioden for at vise, hvordan resten af tiden så ud, når jeg ikke skrev. I dag er jeg kommet ud af depressionen, men har stadig mén, som jeg nok aldrig helt slipper af med. Jeg håber, at jeg med Ord for ord mod lyset kan give et glimt ind i et mørke, der for mange kan være en gåde og derfor svær at forstå. Vi har brug for mere forståelse for en sygdom, som vi ikke snakker så meget om, men som er så udbredt i Danmark, at det er blevet en folkesygdom. Lad os tale om det, ikke tie.

New York slut 90'erne. Vores navnløse fortæller lever et liv, som de fleste unge kvinder kun kan drømme om, Hun er ung, smuk, tynd og rig. Hun er lige blevet færdig fra Columbia University, har et ikke særlig krævende job på et hipt gallery på Manhattan, hvor det mest handler om at gå i supersmart tøj, og bor i en lejlighed på Upper East Side, der – ligesom alt andet – er financieret af hendes arv efter forældrene. Hun burde være glad, men under under overfladen føler hun en stor og voksende tomhed. Og det handler ikke kun om, at hun mistede sine forældre, da hun gik på college, eller den måde hendes Wall Street-kæreste behandler hende på, eller had-kærlighedsforholdet til hendes bedste veninde.

Mit år med ro og hvile er en skarp, original og sorthumortistisk fortælling om en ung kvindes søvneksperiment. Godt hjulpet af en velvillig psykiater og en livsfarlig cocktail af sovemidler og psykofamaka beslutter hun sig for at gå i dvale i et helt år, så hun kan sove sig væk fra den fremmedgjorthed og isolation hun er fanget i, og forhåbentlig vågne op som et nyt og bedre menneske.

Uafrystelig og rørende roman om et barn, der er blevet gjort fortræd, men også om den stærke kærlighed mellem mor og barn.

'Elijah, min dejlige dreng. Du er elsket, som verden aldrig før har kendt kærlighed,' skriver Elijahs mor til sin syvårige søn, som hun er for syg til at tage sig af. Elijah har derfor boet hos mange fremmede familier i mange fremmede huse. Lige nu bor han hos Sue og Gary, hvor der er meget pænt og rent og lugter af kål. Men Elijah ved, at han næppe kommer til at bo der særlig længe. Han er nemlig besat af en troldmand, der får ham til at gøre onde ting, og det er kun et spørgsmål om tid, før Sue og Gary vil opgive at tage sig af ham.

Alt er gået ned ad bakke for Laura siden hun vandt en Emerging Young Artist Award på den prestigefulde kunstskole i London. Tilbage i Danmark er hendes atelier brændt ned, hun har mistet kontakten til sin bedste ven og efter et sammenbrud flytter hun ind hos sin fraskilte storesøster i provinsen. Her får hun et job i køkkenet på det lokale dagcenter hvor hun prøver at navigere i de interne sociale spilleregler mens skiftende tvangstanker og spirende følelser for søsterens kollega trænger sig på. ‘Tændstik’ er en roman om arbejde og angst. Om at være kunstner og menneske når man ikke længere føler sig som nogen af delene. Mette Norrie (f. 1984) er forfatter og billedkunstner uddannet fra det Kongelige Danske Kunstakademi i København og Gerrit Rietveld Academy i Amsterdam. Hun har tidligere udgivet novellesamlingen Statister samt en række bøger som tegneserietegner, digter og illustrator. Tændstik er hendes første roman.

Det var i 90’erne. ”Gang i 90’erne” − og det kom der. Digteren bevægede sig meget rundt i det københavnske for at ende tilbage i Aalborg i slut-90’erne, og dér mødte hun en mand, som blev hendes skæbne i mange år. Fatal skæbne. Et indblik i et årti. Et smertens årti. Et årti, der ikke helt vil give slip på hende, men havde det noget at byde hende på? Det er op til læseren at fornemme. Uddrag af bogen Én lang kærlighedsmarch. Trækker næsten ikke vejret På vej til dig. Om forfatteren Mette Hove er født i 1964 i Vendsyssel. Et 90’er-årti er hendes sjette digtsamling. Hun har blandt andet også skrevet Livssuk (2015) og Lyset over regnbuevejen (2018). Med Et 90’er-årti går hun tilbage i tiden til noget af det første, hun skrev. Hun har også virket som foredragsholder.