Søgeresultater: 18

Krigen i 1864 danner den historiske baggrund baggrund for Herman Bangs klassiske roman TINE. Romanen foregår på Als i tiden fra krigsudbruddet til stormen på Dybbøl. Men først og sidst er det en historie om et kærlighedsforhold mellem degnens unge datter, Tine, og skovridder Berg, hos hvem hun er hushjælp. Tine er forelsket, men historien udvikler sig tragisk.

På kollegieværelset i Haderslev hjemsøges den 17-årige Erling af familien i Gram og fortidens trængsler. Da hans gymnasieårgang får til opgave at lave skolekomedien i 3.g, melder han sig til forfatterholdet i håb om at få afledt tankerne og komme på hold med Randi fra klassen, som han har et godt øje til.

Erling bliver som besat af ideen om at skrive et dramatisk mesterværk og finder uventet en muse i sin dansklærerinde, fru Sonnenberg. I en rus af søvnløshed, skrivemani og psykofarmaka begynder han langsomt at miste grebet om, hvad der er fakta, og hvad der er fiktion. Er fru Sonnenberg forelsket i ham eller er det fantasien, der spiller ham et puds?

Erling Jepsens Skolekomedie er en kulsort, humoristisk og fængslende fortælling om kærlighed og kunst, begær og bedrag.

Romanen er tredje bind i Erling Jepsens delvis selvbiografiske serie om familiehemmeligheder, Gramhavet (2016) og Hjemmefra (2019), og kan læses selvstændigt.

En historie om mord og lidenskab. Historien udspiller sig på Tønder-egnen omkring genforeningen og tager sit udspring i krigen og de nationale spændinger mellem dansk og tysk,

som skiller familier og elskende ad.

Da husmandens Holger drukner vågner det snævre sønderjyske sogn op af dvalen. Gennem syv sogneboeres synsvinkler lukkes der op for hemmeligheder og fortrængninger inden man kommer til rette med hinanden

Andet bind i Gråstenertrilogien. ’Når solen står højest’ er et forrygende familiedrama og en selvstændig fortsættelse af ’Vent på mig Marie’. Anders kæmper for at glemme krigen og komme videre. Marie går sine egne veje, og imens vokser børnene Carl og Jenny op. Carl er god til at lave ballade i skolen, og Jenny drømmer om at forandre verden.

Da det sidst i 1863 trækker op til krig mod Preussen om Slesvig og Holsten, er Jens Peter ikke i tvivl: De danske besiddelser skal forsvares for enhver pris. Selv vil han melde sig frivilligt, for de unge soldater må have støtte af erfarne folk, og Jens Peter var med i 1848-50. Men det går ilde. Da krigen bryder ud i 1864, bliver de danske tropper løbet over ende, og Danmark må afstå Holsten og Slesvig. Heller ikke Jens Peter slipper fra de grusomme krigshandlinger med livet i behold. Afståelsen af de to hertugdømmer efterlader dybe ar i lokalbefolkningen, og heller ikke blandt Jens Peters fire børn er der enighed om, hvordan man skal reagere på det nye tilhørsforhold. Sønnerne vælger at flytte til kongeriget, den ældste søster gifter sig med en lokal gårdmandssøn, som kæmper for Slesvigs tilhørsforhold til Danmark, mens den yngste søster forblændes af alt tysk. Samtidig er Danmark på vej ind i en brydningstid. Landbrugssamfundet er ved at udvikle sig til et industrisamfund, indre mission er i hastig fremmarch, og dertil kommer en gryende arbejderbevægelse, kvindekampen - ikke mindst kampen for den kvindelige valgret - og den overordnede politiske indsats for at få indført parlamentarisme og egentligt demokrati. De tre ældste søskende gør deres bedste for at holde sammen på familien. Det bliver en kamp med store udfordringer, for de mange bevægelser griber ind i deres liv på kryds og tværs, ligesom tabet af Slesvig stadig trækker dybe spor helt ind i næste generation.

Januar 1945. Millioner af tyskere er på vej mod vest på flugt fra den russiske hær. Erika er en 18-årig pige, der sammen med sine forældre er på flugt fra Königsberg. Efter en måned ankommer Erika til Danmark. På vejen har hun og moderen måttet sige farvel til faderen og broderen, der er blevet taget til den afsluttende folkestorm. Udmattede ankommer de til Sønderborg en eftermiddag i februar. Her bliver de indkvarterede på en af byens skoler. Cirka 250.000 mennesker svarende til en stor del af befolkningen i Sønderjylland, og alle fra den tyske besættelsesmagt er flygtninge som Erika og hendes mor. Myndighederne står med et gigantisk problem og anmoder det tyske mindretal om at åbne deres døre for flygtningene. Erika og hendes mor bliver tilbudt husly hos værnemager Verner Ernst, der med sine nazistiske sympatier står stærkt i det tyske mindretal og i øvrigt arbejder for den tyske sag. Under opholdet i Sønderborg forelsker Erika sig i hjemmetyskeren Karl, men i sommeren 1945 bliver de tyske flygtninge interneret i Oksbøl i Vestjylland. Efter få måneder vokser lejren og det samme gør afstanden mellem Erika og Karl. Kan Erika og Karls kærlighed holde? Tilsyneladende ikke, men måske dog alligevel. Karsten Skov er en forrygende, folkelig fortæller, der endnu en gang beviser sit værd efter succesromanerne 'Enkeland' og 'Knacker', der i 2018 blev filmatiseret af Kasper Torsting under titlen 'I krig og kærlighed'. 'Under samme måne' er baseret på virkelige begivenheder fortalt til Karsten Skov af Karl selv. Erika er død, men Karl lever endnu

Mirian Dues tredje udgivelse falder i 4 kapitler: Kæruldens kærtegn ; Voksne bønner ; Uro og lindring ; Kalven græder.

Nogle gange må man rykke tilbage til start for at finde sig selv …

Anna har altid haft styr på alting. Med topkarakter i studenterhuen er hun strøget gennem sin CBS-uddannelse med kurs mod drømmejobbet på et prestigefyldt PR-bureau. Men da stillingen går til en anden, står hun for første gang uden en plan og med en stigende følelse af panik. Imens er Annas fraværende far tilbage i Danmark for at overtage det sønderjyske familiegods, og han er opsat på at ansætte hende. Selvom tanken ikke huer storbypigen Anna, er opgaven med at lægge godsets nye brandingstrategi vel bedre end ingenting?

På godset møder Anna chefkokken Thomas, som har fødderne solidt plantet i den jyske muld. Da de skal samarbejde, står konflikterne i kø, for hvorfor skal hun ændre ved et image, der har fungeret fint i mange år? Og hvorfor har han så svært ved at forstå, at ikke alle gæster drømmer om brun sovs året rundt? Men måske kan de også lære noget af hinanden? Hvis de altså ikke river hovederne af hinanden først …

"Kærlighed for kontrolfreaks" er en romantisk komedie om modsætninger, der mødes, uventet kærlighed og om måske at være blevet voksen lidt for hurtigt.

Har du været til gudstjeneste og oplevet, at dine tanker begyndte at kredse om alt mulig andet end præsten og prædikenen og salmerne? Det er det, der sker for det fortællende jeg i Byen under himlen. Hans tanker går på langfart, da han noget mod sin vilje sidder i kirken en søndag formiddag. Han kommer til at tænke på de mennesker, han har mødt og kendt i sine år i den lille sydvestjyske by, hvor han bor. Han tænker på deres liv med sorger og glæder og lykke og ulykke, og han overvejer, om det er Gud, der bestemmer, eller om det er meningsløse tilfælde, der råder, når et mellemrum mellem fortænderne eller en ældre, blå Opel Astra får afgørende betydning i menneskers liv

Så er slag- og handlekraftige Erna tilbage! Altså den Erna, som vi lærte at kende i Erling Jepsens roste roman ERNA I KRIG, der foregik omkring 1. Verdenskrig.

Nu har forfatteren flyttet Erna cirka 100 år frem i tiden, nærmere bestemt til en 2018-19 stykker, og Erna i nutiden er den forrige Ernas barnebarn. Hun er lige så målrettet, og hun bor også i Bramstrup sammen med sønnen Kalle, som (heller ikke nu) har mange kopper i skabet, som man siger i Sønderjylland. Kalle er i øvrigt opkaldt efter mormorens plejesøn. Sådan er det bare, for man har altid heddet Erna og Kalle i den familie.

Bramstrup har til gengæld forandret sig. Der er godt nok kommet biler og tv til, men den lille by ligger noget isoleret og virker lidt nedslidt. De sociale forhold har også ændret sig. Pludselig beslutter kommunens sagsbehandler, at nu har Erna været på kontanthjælp længe nok. Erna stritter imod, men der er intet at gøre. Hun uddannes til handicaphjælper, og på den måde møder hun Sergiu, en rumænsk indvandrer. Han sidder i kørestol og er afhængig af sin respirator – men er langtfra så hjælpeløs, som man skulle tro …

En fiskekutter går på grund på en lille dansk ø. På dækket ligger to unge dræbt af knivstik. Den ene er Saya Shariq, datter af en kontroversiel politiker, den anden Emil Andresen, søn af en lokal fisker. Drabsefterforsker Jacob Moritz arbejder under pres fra offentligheden, mens ukendte gerningsmænd truer ham og familien. Jacobs kone og datter må forlade landet. På gerningsstedet vækker et vidne øjeblikkeligt Jacobs mistanke, og jagten på at afsløre mandens fortid fører til fundet af grufulde hemmeligheder og sandheden om, hvorfor han forlod sit gamle liv. Vidnet Schillinger lever isoleret bag mur og pigtråd dybt inde i en af øens plantager. Da det viser sig, at en kvinde meldte sin mand savnet i slutningen af 1980’erne, leder Jacob efter en forbindelse til Schillinger og indser, at fortidens og nutidens synder hænger sammen – men ikke som han tror. Snart står Jacob over for flere brutale drab, der ryster øboerne og får hadet til at blusse op i det lille samfund. Alt tyder på, at de, som kendte den virkelige Saya Shariq, bliver dræbt én efter én. Ulrik Lauritzen, f. 1974, er uddannet cand.mag. i dansk og psykologi med speciale i argumentation og retorik i konspirationsteorier. Dødsstriben afrunder trilogien i grænselandet og efterfølger de anmelderroste og prisnominerede bøger Flod og Dæmon. Bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden.