Søgeresultater: 13

I 5. bind af Finnskog-serien, Det synger i løvet, er vi kommet til tiden omkring 1900. Igen møder vi Linas uægte datter Annikka, der stadig går og sørger over det barn, hun engang fødte i hemmelighed og begravede i et stenskred. Vi møder den afsatte, godhjertede, men fordrukne præst, der engang elskede en mand, og som har en ulykkelig og opofrende kone. Og der er den snart 100-årige, ekstremt nærige kone på Valkola. Parallelt med handlingen i Finnskogen følger vi de udvandrere, der har arbejdet sig op i Amerika.

Finnskog-serien foregår i midten af 1800-tallet i området mellem Hedmark i Norge og Värmland i Sverige og handler om de såkaldte skovfinner; efterkommere af finske emigranter der slog sig ned i de store nåleskove og gjorde finnskog-kulturen til noget helt særegent med røghytter, badstuer, finnesprog og en overtro, der holdt sig meget længe. Seriens forfatter stammer selv fra skovfinnerne.

Tredje bind i Lucinda Rileys store serie De syv søstre, der denne gang tager læseren med til England – fra det smukke og idylliske Lake District i nord til storbyen London i syd – hvor den tredje søster Star leder efter sit ophav.

Star d’Aplièse står ved en skillevej i sit liv, efter at hendes elskede adoptivfar, Pa Salt, er død. Ligesom sine fem søstre har Star også modtaget en ledetråd til at finde sine rødder. Men Star – der er den mest forsigtige og tryghedssøgende af søstrene – er bekymret for, hvad det kan betyde for hendes forhold til de andre søstre, ikke mindst til den dominerende CeCe. Hun beslutter sig dog alligevel for at følge det første spor, Pa Salt har efterladt hende, hvilket fører hende til et gammelt antikvariat i London, hvor hun skal spørge efter en kvinde ved navn Flora MacNichol.

Hundrede år tidligere lever den nittenårige Flora MacNichol et lykkeligt og ubekymret liv i det naturskønne Lake District, hvor hun bor tæt på sit store idol, forfatterinden Beatrix Potter. Men skæbnen vil det anderledes og fører Flora til London, hvor hun indlogeres hos en af selskabslivets største personligheder, Alice Keppel, der er kong Edward 7.s elskerinde. Her bliver Flora en uskyldig brik i et spil, som hun ikke kender reglerne til.

Efterhånden som Star dykker længere og længere ned i Floras utrolige historie, bliver hun også klogere på sin egen og måske klar til endelig at træde ud af sin søsters skygge.

Pressen skriver:

»Læs den. Det er underholdning og medrivning på højt plan.«
****** – Femina

»[…] en selvstændig og spændende historie fuld af gennemtænkte detaljer, twists og uforudsigelighed.«
***** – ChriChri

»Det er simpelthen god underholdning hele vejen igennem […]«
**** – Bogrummet.dk

6. og næstsidste bind i serien om folket i Finnskogen.

Efterkommerne efter bjørnejægeren Taneli og hans Lina er blevet mange. Nogle er rejst til Amerika, andre til Oslo, som nu har fået sit oprindelige navn igen. Men der er stadig mange tilbage i skoven, og klasseskellene er fortsat lige store.

Storbønder og skovejere kan stadigvæk gå lige ind i folks hytter og tage en hare med sig, der er skudt på ulovlig vis. Mange skovfinner er blevet kommunister, hvilket truer de fattige familiers eksistens endnu mere, fordi de kan blive arbejdsløse, eller deres kontrakt på de små gårde blive sagt op. Også alkoholen er og var en alvorlig trussel for familierne. Mest skræmmende er den for børnene, der ikke kan genkende deres far, når han drikker.

Næsten alle Britt Karin Larsens skovfinner er varmblodige, og mange af dem har ufattelig meget kærlighed i sig. Forfatteren gør ingen til helgen, og karaktererne er ikke udelukkende ofre. Meget elendighed skyldes dårlige valg.

Nogle forlader skoven, men skoven forlader aldrig dem. Både amerikafinner og osloboere længes hjem og håber på at kunne købe et husmandsbrug. Daniel, Lina og Tanelis søn, der er blevet amerikaner, drømmer hele livet om at gense sit hjemland. Den tilbagestående Gudsdrengen venter efter mange år stadig på, at sangfuglen Karin skal komme hjem fra Amerika. Og på Store Valkola venter den aldrende Valborg på kærligheden.

Larsen skriver poetisk og visuelt. Hun folder landskabet ud og formulerer generelle livsbetragtninger, inden hun zoomer ind på de konkrete menneskeskæbner. For nogle bliver fattigdommen, kampen for det daglige brød og de evige skænderier for meget. Nogle forlader hjem og familie, andre havner på galehus.

Det er kvinderne, der holder samfundet i Finnskogen oppe. De mænd, der vælger familien fra eller mister den, går til bunds.

Britt Karin Larsens kærlighed til skovfinnerne er stadig usvækket her i hendes sjette bog om folket i Finnskogen. Som en kærlig gud svæver forfatteren over trætoppene og skildrer naturen og sit folk.

Som træet falder er en smuk, poetisk og storslået roman.

Hr. Cevdet og hans sønner er en familiesaga, som spænder over tre generationer i Istanbul i det 20. århundrede.

Ved romanens start i 1905 møder vi den senere familiepatriark Hr. Cevdet, som stædigt arbejder sig op og bliver en rig forretningsmand. Sammen med sin hustru, der er datter af en velhavende og indflydelsesrig pasa, flytter han ind i det hus i Nisantasi-kvarteret, der skal blive ramme om familiens liv og vidne til nøglebegivenheder i byens historie.

Gennem romanen følger vi den dramatiske overgang fra en traditionel osmannisk familieform til en mere vestlig livsstil. Sønnen Refik drømmer om at blive digter og europæer og fjerner sig mere og mere fra Koranens verdensopfattelse – og fra sin egen far. For barnebarnet Ahmet står der politik og kunst på dagsordenen i starten af 1970'erne.

Hr. Cevdet og hans sønner er en slægtsroman fuld af liv, humor, politik, kærlighed og kunst.

Den tyrkiske Nobelprismodtager Orhan Pamuk debuterede i 1982 med Hr. Cevdet og hans sønner, som både er inspireret af en europæisk romantradition og af forfatterens egen familiehistorie. Romanen foreligger nu for første gang på dansk.

Det spøger på den gamle mølle – en kvinde blev for mange år siden pisket ihjel af en herremand, og siden da har hun ikke kunnet finde fred. På de omkringliggende gårde og i landsbyen kæmper de unge for deres lykke, mens de forsøger at finde den rigtige partner, og forældrene har svært ved ikke at blande sig.

Lars Nielsens livsbekræftende roman tegner et omfattende og interessant portræt af livet på landet i første halvdel af 1900-tallet.

Den danske forfatter Lars Nielsen (1892-1963) debuterede i 1938 med bogen "Bo", og siden da er det blevet til over 60 romaner. Langt de fleste af Lars Nielsens bøger foregår i landdistrikter og følger slægters gang, men de har også ofte en udpræget psykologisk vinkel, der gør hans bøger tidsløse og relevante uanset hvilket miljø, de læses i.

Andet bind i Lucinda Rileys nye store serie De syv søstre, der denne gang tager læseren med på en medrivende rejse rundt i Europa i jagten på at afdække den anden søster, Allys, historie.

Ally d'Aplièse er i gang med at forberede sig til en kapsejlads, da hun bliver kaldt hjem til sit barndomshjem ved Genèvesøen, fordi hendes adoptivfar pludselig er død. Her mødes hun med sine fem søstre og opdager, at deres far – en mystisk millionær, som søstrene kalder Pa Salt – efter eget ønske allerede er begravet, men har efterladt dem hver en nøgle til at finde deres rødder.

Allys nøgle fører hende til Norge, hvor hun opdager, at hendes fortid er forbundet til en ung ukendt sangerinde, Anna Landvik, som levede for hundrede år siden og sang til premieren af Henrik Ibsens Peer Gynt, kendt for den stemningsfulde musik, som den store komponist Edvard Grieg komponerede til stykket. Jo mere Ally opdager om Anna, jo mere begynder hun også at spekulere over, hvem hendes far, Pa Salt, virkelig var. Og hvorfor hendes syvende søster aldrig er dukket op ...

Pressen skriver: 

»Sproget flyder, historien er knaldgod, og der er ingenting at komme efter […]«
***** – Femina

»Lucinda Riley gør det igen […] Det er simpelthen bare elementært spændende læsning.«
 – Søndag

»[…] siderne vender sig selv, når man først er i gang. Et forårs-mustreed!«
**** – Litfix

»[…] en virkelig dejlig læseoplevelse.« 
 – Litteratursiden.dk

Ole Henrik Laubs slægtsroman "Alle himlens farver" tager sin begyndelse i starten af 1900-tallet hos kræmmeren Konrad, der ikke altid holder sig på den rigtige side af loven i sin søgen efter en god handel. Driftig og skruppelløs, som han er, bliver han efterhånden en rig mand, og efter ham følger flere generationer af kræmmere, kunstnere og forretningsfolk, der hver på sin egen måde repræsenterer de forandringer, der sker i deres samfund og i den danske mentalitet op igennem det tyvende århundrede.

Ole Henrik Laub (f. 1937) er en dansk forfatter, der har udgivet både noveller, romaner, børnebøger, hørespil og skuespil. Hans forfatterskab er præget af en realistisk stil, og mange af hans værker er blevet oversat til fremmedsprog. Ole Henrik Laub har modtaget en lang række prestigiøse stipendier og legater heriblandt Statens Kunstfonds store legat og treårige stipendium.

Da det forfaldne og forgældede gods Hjortholm går i arv til den forældreløse og oprørske Fanny, får egnen, og ikke mindst godsets personale, deres at se til. Men lidt efter lidt tæmmes hendes oprørskhed af den patriotiske ingeniør, Kongsted.

Sophus Gustav Bauditz, 1850-1915, forfatter. Født i Århus, hvor han som barn levede et aktivt og muntert friluftsliv, dog afbrudt af krigen i 1864, der bragte en alvor ind i hans liv. Efter at være blevet student rejste han til Kbh. for at studere jura. I storbyen mødte han en række kunstnere, særligt spillede forfatteren Thomas Lange og dennes litterære vægt på samspillet mellem menneske og natur en betydningsfuld rolle for Sophus Bauditz. Han var i en længere årrække ansat ved skolevæsenet; som dansklærer ved Borgerdydskolen på Christianshavn og som forstander for Det kgl. teaters balletskoles læseskole. I 1896 blev han skoledirektør i Kbh., først for de private skoler, siden også for de kommunale. Han var desuden litterær anmelder ved den nationalliberale avis "Fædrelandet".

I 1873 debuterede han om forfatter med de to små fortællinger "Ved Søen" og "I Skoven", efterfulgt af flere småbøger, men først med novellecyklussen "Historier fra Skovrider-gaarden" fra 1889 lykkedes det ham at få et egentligt gennembrud. Hans udgivelser er præget af barne- og ungdomsårene i Århus og omegn, men i 1901 supplerede han forfatterskabet med en københavnerroman. Det var dog provinslivet, naturskildringerne og jagt- og friluftshistorierne, der optog ham mest. Derudover skrev han en række småting for teatrene. Sophus Bauditz‘ lette bøger med deres danske stemning og forsonende livssyn skaffede ham en stor læserskare i en tid, hvor dansk litteratur i øvrigt brød nye veje.

"Er du min mor?" spørger den unge godsejerdatter Adèle chokeret, da baronesse Eva – som ganske rigtigt påstår at være hendes mor – skælder hende hæder og ære fra, fordi hun har kastet sin kærlighed på godsets forvalter, Ivar Kemp. Men Eva bliver det mindste af Adèles problemer, for da hun og hendes elskede endelig har fundet sammen, trækker det pludselig op til storm …

Den danske forfatter Lars Nielsen (1892-1963) debuterede i 1938 med bogen "Bo", og siden da er det blevet til over 60 romaner. Langt de fleste af Lars Nielsens bøger foregår i landdistrikter og følger slægters gang, men de har også ofte en udpræget psykologisk vinkel, der gør hans bøger tidsløse og relevante uanset hvilket miljø, de læses i.

En slægtsroman om kærlighed og indavl.

For at redde sin mor må Johan gifte sig med Marie, selv om han elsker Hannah. De bosætter sig på et fyrtårn to havmil fra byen Uthaug i Norge, hvor det blæser så meget, at deres børn må bindes fast for ikke at blæse i havet. Sønnen tror, han er en kalv, datteren er besat af mænd, Marie lugter forkert, og Johan sidder i toppen af fyrtårnet og føler sig bedraget af livet. Men som historien skrider frem, bliver det mindre og mindre sikkert, hvem der egentlig bedrager hvem.

FØR SNEEN KOMMER er Britt Karin Larsens fjerde fritstående bog i den kritikerroste serie om folket i Finnskogen, om skovfinnerne fra området mellem Hedmark og Värmland i attenhundredetallet.

Centralt i denne bog er den fantastiske skildring af brylluppet på Mostamägg, hvor Taneli og Linas datter Anna gifter sig med Hildas søn Lars. På Mostamägg samles så at sige alle fra Finnskogen, og festen sår både nye frø samt tager dramatiske vendinger.

Pressen skrev om første bind i serien, Der vokser et træ i Mostamägg:

”Britt Karin Larsens roman om en ringeagtet etnisk minoritet er nænsom og drabelig, pirrende og poetisk. […] Det er historisk romanskrivning af høj klasse med genkendelige træk fra nutidens syn på etniske minoriteter.” - Weekendavisen

”Fremragende fortælling om skovfinnerne, der lever i de dybe skove på grænsen mellem Norge og Sverige. Romanen emmer af stemning og er en fryd at læse. Til alle med interesse for slægt, historie og norsk litteratur.” - Bibliotekernes lektørudtalelse

”Det er en farverig fortælling på liv og død, vi er ude i med slægtens videreførelse som det bærende dramatiske drive. […] Meget kan ske, men en ting er sikkert - skovfinnen holder vi med.”- Politiken

Om de tre første bøger:

”En unik norsk forfatter.” – VG, Norge

”Forfatteren har en fortællerstemme af Guds nåde.” Dagens Nyheter, Sverige

”Det er imponerende hvordan Britt Karin Larsen formår at holde både intensiteten og den vældige bredde i Finnskog-serien. […] Dette er fortsat romaner helt i topklasse.”  - Hamar Arbeiderblad, Norge

”Dette er fantastisk! […] Storslået litteratur. Det er som en rus, man bare vil have skal vare ved.”

 - Dagbladet, Norge

Året er 1890 og Dina Grønelv skal begraves. I den fyldte kirke stiller hendes barnebarn Karna sig op over for meningheden og beretter om det, der lå hendes bedstemor på sinde, lige inden hun døde: De to mænd hun slog ihjel. Efter Karna har tilstået Dinas synder, holder Karna op med at tale og lukker verden ude.

Hverken hendes far Benjamin eller hendes stedmor Anna kan trænge igennem til hende, og hendes tavshed kommer til at fylde alt i deres liv. Anna må leve med, at Benjamin stadig har følelser for sin ungdomskæreste Hanna, og Anna har svært ved at tilgive ham. Da Karna forsøger at begå selvmord, træffer Anna en beslutning: Hun vil tage Karna med sig til sin fødeby København og lade hende indlægge på et sindssygehospital.

På den måde lægger Anna afstand til Benjamin. Tiden sammen med Karna giver hende mulighed for at overveje, hvad hun skal stille op med sit liv; overvejelser, der bliver vanskeliggjort, da hun i København møder Joakim, den unge læge, der behandler Karna.

Den som ser er en roman om skyld, genforening og tilgivelse samt fortsættelsen på historien om Dina Grønelv og hendes efterkommere. Historien om den karismatiske kvinde Dina har siden udgivelsen af Dinas bog i 1989 fascineret adskillige generationer af læsere. Læs også Dinas bog, Lykkens søn og Karnas arv.