Søgeresultater: 22

Svar på Helgas brev er en bevægende fortælling om den lidenskabelige kærlighed og de svære valg den kan medføre. En lille perle, en stor kærlighedshistorie!

Kongelig dødedans Det dramatiske og tragiske ægteskab mellem kong Christian den 4. og Kirsten Munk. Det kunne have været en barok komedie/tragedie på Det kongelige Teater.

”Så smukt skrevet at det er ren magi.” – Sofi Oksanen Én nat – et liv. En gammel kvinde fortæller sin historie i en indre monolog, der vokser til en beskrivelse af en hel tidsalder. Det er historien om en barndom i mellemkrigstidens Finland med en højtelsket far, der opdrager sin datter i heroisk germansk ånd – og med en mor, der tugter hende og lærer hende frygten at kende. Den dobbelthed fører den unge kvinde i armene på en 30 år ældre oberst, der er overbevist nazist og på tyskernes side under anden verdenskrig.

Ilse M. Haugaards FANDEN OG HANS PUMPESTOK er et mysterium om vold. Romanen fortæller nådesløst om ægteskabet mellem en veluddannet, velhavende mand i erhvervslivets top og en kvinde, som er hans diametrale modsætning politisk, økonomisk og socialt. Et ægteskab, hvor manden forsøger at cementere sin position gennem fysisk vold.

Man kan vælge at læse bogen som fiktion, som biografisk beskrivelse af et fysisk tyranni eller som et lærestykke om bøddel og offer. Den gør i hvert fald sit yderste for at afdække et langt mere udbredt fænomen, end pæne mennesker bryder sig om at kende til.

En TIDERNE SKIFTER-UDGIVELSE.

DU SAGDE DET SELV er en roman om forfatterparret Sylvia Plath og Ted Hughes’ kærlighedshistorie. De er et af den moderne litteraturs mest berømte par. Efter hende selvmord i 1963 er der blevet skrevet utallige biografier om hende, hvor hun fremstår som et offer og han som forræder og morder. Han er blevet dømt af fremmede og anklaget af mennesker, han anså for venner. I DU SAGDE DET SELV selv giver den hollandske forfatter Connie Palmen stemme til Ted Hughes.

Han døde i 1998, men i de 35 år, der fulgte efter afslutningen på deres passionerede ægteskab, blev det hendes død, der kom til at styre hans liv. Indfølt og skarpsindigt beskriver Palmen deres forhold og ægtemandens angst, tanker og besværgelser – og de dybe, tragiske bånd til den kvinde, der skulle bestemme hans skæbne. En uafrystelig roman om liv og død.

Forfatteren Connie Palmen (f. 1955) er uddannet filosof og er en af Hollands mest læste forfattere. På dansk er tidligere udkommer  Lovene (1995), Venskabet (1998) og Din hengivne (2005).

Navnet Lucrezia Borgia forbindes med renæssancens værste sider såsom incest, politiske snigmord, seksuelt misbrug, giftintriger og en helt skrupelløs higen efter magt. Imidlertid er sandheden meget mere fascinerende end myten, for Lucrezia Borgia var hverken et uhyggeligt monster eller en forførende lille sag, der med anvendelse af vold søgte at fremme sine muligheder. Hun var derimod en målrettet kvinde, som brugte sin store skønhed og enestående intelligens til at sikre sig en central rolle i sin samtids politiske liv. Hendes liv blev en hård kamp som højt placeret kvinde i renæssancens Italien. Der blev ikke taget hensyn til hendes holdninger eller ønsker om et godt liv. Det måtte hun selv skabe og fandt både støtte og modstand hos sin broder, Cesare Borgia. Denne bog er blevet til efter mange års ophold i Rom og grundigt forarbejde med tilgængeligt kildemateriale og søger at give en så objektiv skildring som muligt af Lucrezia Borgias liv og valg. Med baggrund i det nævnte kildemateriale er bogen skrevet som roman og dermed let læselig. Uddrag af bogen Alexander brød ind i deres samtale. ”Selvfølgelig er I at betragte som familie, men din onkel vil præsentere dig for et forslag, som vi har drøftet her, og det er faktisk et rigtig godt forslag – men prøv at forklare dig, Ascanio.” Paven lænede sig tilbage og tog et æble fra fadet på bordet. Lucrezia hoppede ned ad skødet på Ascanio og satte sig på en stol. Hun så afventende fra den ene af de to mænd til den anden. ”Du har snart nået en alder, hvor du skal giftes,” begyndte Ascanio Sforza, ”og det har din fader og jeg drøftet for at give dig de bedst mulige forhold ved et bryllup. Du skal helst blive glad og lykkelig, så jeg har et forslag til dig.” Inden han nåede længere, afbrød Lucrezia ham. ”Jeg har været forlovet to gange uden at møde den, jeg skulle giftes med. Det blev aldrig aktuelt med de to, der begge var spanske adelsfolk. Den første giftede sig med en anden, og fader betalte den anden for at holde sig væk, så hvad nu? Skal jeg forloves igen uden at møde min kommende ægtemand, som jeg alligevel ikke skal giftes med?” Den unge pige var synligt både ophidset og vred over det forløb, hun havde været igennem. Om forfatteren Torben Hangaard er uddannet historiker fra Odense Universitet og har tilbragt en længere årrække i Rom med særlig uddannelse i den italienske renæssance. Hans hovedemne har været studier i den betydning, familien Borgia har haft for renæssancen og den efterfølgende udvikling af kirkens historie. Som et naturligt led i sin interesse for historie og kultur uddannede han sig ligeledes i teologi for gennem 35 år at være beskæftiget som sognepræst i den danske folkekirke, samtidig med han har fortsat sit arbejde med forskning i den italienske renæssance, og han opholder sig så meget, det er muligt, i Rom.

Ingeborg Pamperin er det kvindelige midtpunkt i kredsen om den unge digter Viggo Stuckenberg i 1880'erne, de falder pladask for hinanden og bliver gift. Kærligheden har dog trange kår, begge lever udsvævende og finder ikke ro hos hinanden. Derfor bliver de skilt, og Ingeborg rejser til New Zealand med sin elsker i håbet om et bedre liv. Men det bliver imidlertid ikke indfriet.

"Ingeborg" er den biografiske roman om Ingeborg Stuckenberg liv og dens tragiske afslutning. Den dannede forlægget til den populære tv-serie "To som elsker hinanden".

Grete Anna Povlsen (1915-1996) debuterede med romanen Trojka i 1964 og modtog allerede året efter den første af en stribe anerkendelser for sit arbejde som "Forfatterne Harald Kiddes og Astrid Ehrencron-Kiddes Legat". Fra 1981 og til sin død modtog hun Statens Kunstfonds livslange ydelse. I 1985 udgav hun romanen "Ingeborg", der blev bogen bag tv-serien "To som elsker hinanden" – om Ingeborg og Viggo Stuckenbergs tragiske kærlighedshistorie.

"Grete Poulsen får tidsbilledet til at leve, glød og mættet tyngde, næsten besathed, til disse kendte figurer fra halvfemsernes danske digtning. Kvindebog, kulturhistorie, kærlighedsroman i samme fine åndedrag".
– Hans Andersen, Jyllands-Posten

"Et strejf af rosmarin" handler om en kvindes opgør med en barndom og et ægteskab, som er stærkt forsømt, og om hvordan hun klarer sig til trods for den udeblevne kærlighed.

Jeanne er sigtet for et bedrageri, hun ikke har haft nogen medvirken i. Desperat prøver hun på at komme i tanke om, hvor hun har gjort af et brev, hendes afdøde ægtemand efterlod hende. Et brev, der kan bevise hendes uskyld, og dermed rense hende for mistanke.

Under et af de talrige retsmøder, hun er indkaldt til, går hendes tanker tilbage til det seneste ophold hos en af parrets venner i Frankrig.

Et voldsomt uvejr hærger flere dage i området og isolerer hende fra omverdenen. Hun er alene i huset, ude af sig selv af angst, med en kat som eneste selskab. En kat kan man ikke snakke med, kun tale til. På en af sine mange rundture i huset opdager hun et maleri af sig selv. Hun anede ikke eksistensen af det.

Med maleriet og fundet af nogle dagbøger som katalysatorer gennemlever hun herefter sit liv fyldt med sorger og glæder. Jeanne henter skeletterne frem fra mørket og gør op med dem for atter at begrave dem til evig glemsel.

Romanens hovedperson er en ældre mand, der ofte, og i al slags vejr, går tur på stranden syd for Sæby. Han filosoferer over sit liv og tilværelsens foranderlighed og skæbnens tilskikkelser. Han tager udgangspunkt i forældrenes og bedsteforældrenes liv og beskriver, hvor meget der umærkeligt ændrer sig over tid. Mens man underholdes over hans daglige liv, oplever han i kronologiske tilbageblik sin barndom og ungdom i byen Haslev, der i årene omkring og efter krigens afslutning var Indre Missions højborg og kaldtes Guds by. Farverige skikkelser som pastor Bartholdy, politimester Vagn Bro og livgardens chef oberst Freiesleben beskrives i humoristiske klip i anekdoteagtig form. Bogen er skrevet i en let og munter form, men med alvorlige undertoner.

Ingmar Bergmans anmelderroste, selvbiografiske romaner Den gode vilje (1991), Søndagsbarn (1993) og Personlige samtaler (1996) udkommer nu for første gang samlet. Romantrilogien skildrer en medrivende slægshistorie om kærlighed, familie og parforhold, fortalt med humor og intellekt midt i den svenske idyl - med Ingmar Bergmans egen familie i centrum.

Den gode vilje handler om mødet mellem Ingmar Bergmans forældre og skildrer deres forelskelse og ægteskab, indtil de umiddelbart før Ingmar Bergmans fødsel forlader præstegården i Forsboda og flytter til Stockholm. Søndagsbarn skildrer en sommer i Ingmar Bergmans barndom med den bergmanske familie, men også ægteskabet mellem Ingmars far og mor, som det opleves gennem barnets øjne. I Personlige samtaler belyses forældrenes ægteskab, og den katastrofe, det har udviklet sig til, gennem fem personlige samtaler.

Romantrilogien præsenteres nu for første gang i samlet form med et forord af The New Yorker-skribenten Daniel Mendelsohn.

"Disse øjeblikke" er en roman om en kvindes liv, fra hun er helt ung, til hun er en etableret forfatter. Herbjørg Wassmo genskaber en række vigtige øjeblikke fra sit eget liv: en opvækst med overgreb, oplevelsen af at blive mor i en ung alder, en krævende uddannelse og et ulykkeligt ægteskab.

"Disse øjeblikke" tegner et portræt af en kvinde, der må kæmpe sig frem i en tid, hvor kvinder lever en tilbagetrukket tilværelse. Hendes trang til at skrive og skabe er stærk, og hun må bryde forankrede tabuer for at blive i stand til at forfølge sine drømme.

De norske anmeldere skrev:

"Velskrevet, veldreid, hensynsløst ærlig.(...) Replikkene synger, menneskene i små intense scener driver framstillingen."
- VG

"Følsomheten er ikke noe ytre som forfatteren trer ned over seg selv og skriften, men en motor eller indre kraft som hever setningene opp fra en gjennomtenkt til en gjennomfølt sfære. Disse setningene har ikke gått gjennom Wassmos hode før de kom ned på papiret; de har gått gjennom hele kroppen.(...) Wassmo foreleser ikke. Livet blir ikke vurdert og forklart. Det blir fortalt. Det er Wassmos diktergave."
- Atle Christensen, Aftenposten

Papegøjen i denne romans titel er en udstoppet fugl, som den store franske forfatter Gustave Flaubert (1821-1880) havde stående foran sig på sit skrivebord, da han i 1870 erne skrev historien om en gammel tjenestepige. Denne fugl spiller en afgørende rolle for romanens hovedperson, en pensioneret læge, der vil vide alt om Flauberts liv.

Julian Barnes følger sin excentriske hovedperson på hans jagt efter sandheden om den forgudede forfatter. Fra Flauberts seksuelle debut til alderdommens tab af hår og tænder. Fra 1850ernes Rouen og helt ind i soveværelset hos Flauberts veninde Louise. Bogen udkom på engelsk 1984, og den danske oversættelse kom 1987 på forlaget Tiderne Skifter.

Den ihærdige amatørforsker citerer flittigt fra Flauberts bøger og breve. Moderne litteraters naragtige meninger om den berømte forfatter spiddes med satanisk ironi. Men Braithwaite har også selv en historie som han nødtvungent må afsløre. Om sit ægteskab. Om sin kone. Som han elskede men var ham utro og så tog sit eget liv. En sorg han ikke kan komme over og heller ikke finde ord for.  

Julian Barnes (f. 1946) er en af Englands mest læste forfattere. Stort set hele hans forfatterskab bestående af romaner essays og noveller foreligger i dansk oversættelse. Efteråret 2011 fik Barnes årets Man Booker Prize for sin seneste roman Når noget slutter (2011).