Søgeresultater: 23

Når frosten går af jorden skal Skarre begraves i den lille by Fagerhult i Småland. De fleste gæster er ankommet fra Danmark, og mens de venter på at få begravet Skarre, vokser historierne frem om, hvordan de forskellige personer har sat frø i hinandens liv, og hvordan de har elsket og hadet hinanden og sig selv. Begravelsen er en historie om at mærke livet i smerten og om at genfinde sig selv.

Edith Gustafsson, født ca. 1900, kommer fra landet og er ud af en stor søskendeflok. Egl. er hun uønsket, hvad moderen ikke lægger skjul på. Edith får som den eneste i flokken en studentereksamen og flytter til København, men afbryder sine universitetsstudier for i stedet at arbejde i en børnehave. Her træffer hun en kollegas bror, Robert Falck, ingeniør og enkemand, som hun gifter sig med. Han er en blid, ordentlig, lidt reserveret mand, som Edith godt ved ikke til fulde kan tilfredsstille eller modsvare den voldsomme, også seksuelle lidenskab, der ligger dybt i hende.

Romanens ramme er Roberts dødsleje. Edith kaldes til hospitalet en nat, og siddende ved hans seng reflekterer hun over sit liv. Det har på alle måder været et udmærket liv, men måske også et lidt resigneret og almindeligt liv, hvor en masse ønsker og håb ikke er blevet indfriet, og hvor blusset altid har stået lidt lavt. Der har været engagement i både arbejde, politik og familie, men alt er holdt i tømme. Edith Falck er aldrig for alvor kommet op at flyve.

Vi er i slutning af 1700-tallets Danmark. Over landet blæser oplysningstidens vinde.



Tobias‘ farmor, den kloge kone Lussemor, er blevet halshugget for fosterdrab, og han sendt på lainskole, hvilket både giver knubs og kundskaber.

Med sig har han arven efter Lussemor, en stor grøn kiste fuld af pulvere og tykke bind med opskrifter på lægemidler. Det er nu Tobias, en fattig landbodreng, skal lære at klare sig i byen. Tobias kommer ud på gyngende grund mere end én gang, men med en god portion hjerte, mod og en smule snuhed klarer han skærerene og redder mennesker fra katastrofen. Det er også hér han første gang møder kærligheden. Det kan godt gøre ondt.



"Ramsherred" er andet bind i romantrilogien om drengen Tobias.

Læs også den selvstændige fortsættelse "Stiftelsen".

Henning Prins (f. 1939 – oprindeligt Henning Gry Hansen) er en dansk forfatter og venstrefløjsaktivist. Henning Prins gjorde sig fra 1960‘erne og frem gældende som en fremtrædende figur på den danske venstrefløj. Han debuterede som skønlitterær forfatter i 1989 med romanen "En skuffe fuld af penge". Forholdet mellem samfundet og individet, kollektivet og det enkelte menneske står som centrale temaer i Henning Prins‘ forfatterskab – det være sig inden for både den skøn- og faglitterære genre.

Marie har allerede fået et barn med en tilfældig mand, da hun bliver husbestyrerinde for Villy på Fjordagergård ved Løgstør. Hun er gravid igen, da hun ankommer, men Villy, der hurtigt tilbyder hende ægteskab, tvinger hende til at bortadoptere barn nummer to. Marie og Villy lever sammen i hen ved tyve år, slider og slæber i et landbrug, der er præget af krise, og hvor truslen om konkurs er en tro følgesvend. De er to ensomme mennesker, der lever lidenskabsløst, nærmest fremmede for hinanden, under samme tag.
Det er en roman om hårde eksistensvilkår, det er en landbrugs- og hjemstavnshistorie, men det er først og fremmest en kvindeskildring.
"Det du ikke ved" er en selvstændig fortsættelse af "Vejs ende" (2006) – kanalhusene med arkitekten Holger, hans bibliotekarkone Anne og deres adoptivdatter Lærke er bifigurer i dette naturskønne, men barske og hårde romanlandskab.

Læs mere om forfatteren, Lisbeth Brun: http://gyldendal.dk/lisbeth-brun

»Skriv om din far!« udbrød redaktøren. »Det bliver en bog!« »Min far?« svarede jeg. »Han var der ikke. Man kan ikke skrive om en mand der ikke var der.« Men han gør det alligevel, Morten Sabroe.

Tristan Paladin var Isfolkets mest følsomme og dybt ulykkelige mand. Han havde meget lidt at leve for, indtil han mødte Hildegard, som blev slået og hundset med af sin mand, og som led af en livstruende sygdom. Ridderlig, som han var, ville Tristan hjælpe den stakkels kvinde. Og gennem hende fik han kendskab til en ond orden, som ofrede mennesker og, som planlagde at styrte kongen ... Dette er 14. bog i sagaen om Isfolket - om den onde Tengels efterkommere og deres pagt med djævelen.

Thorstein Thomsens meget roste romaner, Bare vi har hinanden, Roser til mor og Han er min bror kommer nu i en flot omnibusudgave. Persongalleriet i de tre romaner er beboere i det samme boligkompleks i Lyngby, og bøgerne giver et flot tidsbillede af forstadslivet fra 1950'erne til slutningen af 1980'erne - med øget velfærd, ungdomsoprør, ny musik, uddannelsesboom, kvinder på arbejdsmarkedet og opbrud i kernefamilien. Men først og fremmest introduceres vi til nogle rigtige mennesker, Gibber og hans stedfar, den festlige, men aldeles ikke uproblematiske Richard, til 16-årige Michael, der er fuld af de nye rytmer, men som skal spille dansk pop med sin far i duoen Lille Michael og Far og til brødrene Johnny og Jeff, der livet igennem bevarer en stærk samhøringhed trods forskelle og uenigheder og koner, der ikke kan tåle synes af hinanden. Trilogien henvender sig bredt - til både unge og ældre og til dem midt i mellem.

Kærlighedskomedie om rejsebureaumedarbejderen Julie og forfatteren Sune, der deler lejlighed. Den ene venter på livstegn fra sin forlovede, der er taget til Indien, den anden venter på inspiration. Med tiden viser det sig, at der alligevel er fordele ved bofællesskabet: Forfatteren mangler noget at skrive om, og kontordamen mangler en mand …

SE PÅ MIG er fortælling om bedrag og selvbedrag, om hemmelighedher og overvågningskameraer, sexlegetøj, løgne og ja, kærlighed.

Læs mere om forfatteren, Kirsten Hammann: http://gyldendal.dk/kirsten-hammann

Kirsten er vred. På sin datter, som ikke vil tage en uddannelse, der svarer til hendes evner, på sin søn, som ikke vil slippe hende, på sin mand, som er et skvat, men allermest på sin mor, Agnes, hvis anerkendelse hun lige siden barndommen har længtes efter.  Parallelt med at den viljestærke Agnes nærmer sig livets afslutning på et plejehjem, får Kirsten chancen for at ændre sit liv og for at se sig selv på en anden måde, men vil og tør hun det, når det kommer til stykket? SORTEHUSENE er en roman om kvindeliv, om forholdet mellem mor og datter og om de mørke hemmeligheder, en familie gemmer på, skrevet med fintmærkende sans for persontegninger og menneskelige relationer.

Champagnepigen er Leonora Christina Skovs gennembrudsroman fra 2007. Et sansemættet portræt af et ægteskab i krise og en samtids-thriller fra den erotiske besættelses overdrev. Den skildrer et morads af svigt og seksuel udnyttelse og åbner for overvejelser om placering af skyld og ansvar.

Linn og Isak Lauretius har berømmelsen, børnene og au pair-pigerne, og nu skal de portrætteres til et livsstilsmagasin. Men journalist Kate Klarlund ved for meget, og det eneste hun ønsker, er at rive glansbilledet af den lykkelige familie i tusind stykker. Hvad er det for handlinger, Linn har begået, som får personer fra hendes fortid til at ønske sig en frygtelig hævn?
Leonora Christina Skov debuterede med romanen Rygsvømmeren i 2003. Hun er mag.art. i litteraturvidenskab og tilknyttet WA som litteraturanmelder. Herudover optræder hun i DR2s ‘Smagsdommerne’ og er en flittig skribent og debattør.

Niels Ruel kommer i 1930'erne til København og får arbejde i en boghandel. Han bliver han ven med Flemming, en charmerende og handlekraftig ung mand. Men samtidig bliver Niels trukket ind i en kreds af mennesker, som sympatiserer med Hitlers tanker om et nyt Europa. Situationens alvor går op for ham, da Flemming melder sig til Østfronten. Romanen følger Niels Ruel i efterkrigsårene, helt frem til 2005, hvor han som olding vurderer sit livs vendepunkter i sit sommerhus i Rørvig. Vi følger hans buldrende succes som forlægger, hans betingede succes i kærlighedslivet - og hans sindrige forsøg på at forsone sig med sin fortid. DEN, DER HVISKER, LYVER blev i 2006 indstillet til BG Banks Litteraturpris og dermed et gennembrud for Thorstein Thomsen som voksenforfatter.

"... det er bare forbandet godt ... en dejlig og bevægende, uhyggelig og medrivende roman."
- Mikkel Bruun Zangenberg, Politiken
 

Leif er far til tvillingerne Jette og Marianne, men det aner de intet om. Leif er desuden invalidepensionist og får medicin og elektrochok. Flemming har samværsret med Emil, men han er ikke sikker på, han er far til drengen. Marianne er psykiater og har et middelsvært frelserkompleks, men kan ikke hjælpe sin tvillingesøster, Jette, da hun bliver psykotisk og får konstateret leukæmi. En absurd og tragikomisk historie.