Søgeresultater: 5

I begyndelsen af 1950’erne bor to forskellige familier dør om dør i et af de pæne villakvarterer nord for København. Den velhavende og fremadstræbende familien Bentzon med jyske rødder og den kreative akademikerfamilie Lund. De to familier deler et fælles åg: En dominerende far, der kaster lange skygger over børnene. Specielt over sønnerne. Den neurotiske reklamemand Jørgen Lund udsætter sine tre børn og konen Esther for store prøvelser. Esther plages af skyld over sine egne svigt og hemmeligheder, men forsøger at beskytte børnene, især sønnen Peter, og datteren Barbara, der tidligt har appetit på livet og kærligheden. Lars, den yngste søn i familien Bentzon, lever sit eget rebelske liv. Hans frækhed og humor kender ingen grænser. Han drømmer om at rejse, om frihed og muligheder stik imod, hvad familien og hans afdøde far havde forventet af ham. Barbara og Lars bliver sjælefrænder og hinandens fortrolige i en turbulent tid i 50’erne, hvor familien er i opbrud og rollemønstre for både mænd og kvinder ændrer sig afgørende. Naboens søn er er en fortælling om at turde. Om fædre, der forventer det umulige af deres sønner, om mødre med evig skyldfølelse, om den store kærlighed man kæmper for, og den kærlighed man får.

Første del i Ole og Ida triologien, en historie- eller krønikeskrivning om perioden fra omkring 1940 til i dag. Forestil dig, at du pludselig bliver kontaktet af en ung mand, der påstår, han er din søn. Og at denne mand oven i købet er en skinhead i sort læder. Noget af en omvæltning, måske glædelig – men er denne søn nu også, hvad han giver sig ud for? Ole Jørgensen er fritidsjazzmusiker, efterlønner og lidt af en eneboer, og mange ville nok kalde ham en halvgammel, sur fyr. Han er ikke meget for alt for store følelser, men han har en bolleveninde, Ida, som han ser ind imellem. Pludselig dukker sønnen Karl op på arenaen. Men er Karl racist eller autonom eller noget helt tredje? Eller er han i virkeligheden på de pæne drenges side? Ole bliver trukket ind i et miljø præget af fordomme og racehad, og samtidig bliver det sværere og sværere at holde følelserne på afstand. Ole og Ida triologien: - Bag døren (2003) - Flyttedag (2007) - Idas hus (2013) Per Vadmand har arbejdet som oversætter siden 1979. Han har oversat tegneserier, fag- og skønlitteratur. Han er tekstforfatter til adskillige tegneserier, bl.a. Valhalla og Poeten og Lillemor. Per Vadmand er selv ivrig jazzmusiker, forfatter til en lærebog i orkestersammenspil og har komponeret og arrangeret jazz-cd’er. Bag døren er hans første roman. ANMELDELSER I DANSKE MEDIER Per Vadmand har gjort sin hverdagshelt så grå og uanselig, at læseren faktisk starter med at overse ham. Både på grund af alder og ved selvvalg er Ole mere eller mindre koblet af det danske samfund. Og han lukker heller ikke sin bolleveninde Ida gennem 25 år langt ind i sit liv. I det hele taget er det svært at hamre døren ind hos Ole, indtil den ukendte søn Karl melder sig på banen. Romanen har sikker tæft, når den afdækker Karls fortid som institutionsbarn og hans grove sprog på internettet. Med en blanding af stædighed og ligefremhed får Vadmand fat på sproget i de ekstreme submiljøer, når Karl kalder indvandrerne for »vandrende telte på gaderne« og »verdenserobring med fyldte barnevogne«. Det groteske og ekstremistiske sprog er ramt på kornet. - POLITIKEN - "En gammeldags roman med en masse god atmosfære i skildringen af dagens København, og den emmer af de spændinger, der også er. En sen, men lovende debut, og en roman, der skriver sig varm og op, og som man hygger sig med trods det lidt dystre emne, ikke mindst fordi handlingen med den træske anti-'detektiv' af en far er både meningsfuld og kriminalistisk, spændingsopbygget med et fint håndelag." - INFORMATION - »Bag døren« har en sorgmunter tone, som passer til emnet, der skifter mellem det tragiske og det bare hverdagsagtige, og så pludseligt skrider over i det ekstreme. Ganske som Ole Jørgensen har Per Vadmand et frygtsomt forhold til klicheer, der gør, at han både citerer dem og skaber distance til dem... »Bag døren« er solid realistisk underholdning med et politisk stof. - BT - ...en af den slags bøger, man falder ind i og føler sig hjemme... "Bag Døren" fænger fra side 1, og bogen kunne i virkeligheden også godt have været markedsført under "spænding"... godt plot, troværdig psykologi og en plausibel forløsning. - DR KULTUR - Per Vadmands roman "Bag Døren" handler om familiefølelse og tilhørsforhold, men den handler så afgjort også om racehad, nynazisme og andengenerationsindvandrere. Emner, som alle er genkendelige og uhyre aktuelle i samfundet i dag. Der rodes op i fortiden, og flere døre åbnes, mens andre kan lukkes. Det billede, der langsomt tegnes af Karl, er ligeledes veltegnet ubehageligt. - DAGBLADET KØGE - Per Vadmand giver i "Bag døren" en fin skildring af en midaldrende jazzglad mand. Det Danmark, han er den lidt gnavne registrant af, står skarpt. Netop passeret de 60 lever Ole Jørgensen et stille liv som efterlønner ... Der sker ikke meget i det daglige, men han registrerer alle de tegn på tidernes forfald, der omgiver ham. Han er sig rollen som jeronimus bevidst og nyder den. Oplivende momenter er, når han udfolder sig på trompet i et jazzorkester eller er sammen med bolleveninden Ida. - FLENSBORG AVIS -

EN PIGE OG EN DRENG er en roman om et menneskes illusioner, omkærlighedens begyndelse og ophør, om forandringer og tab, om den størstelykke, om tiden og sorgen - og om en dag at tage den store beslutning omat forsvinde fra verden.

Odense August 1943: Oprøret mod den tyske besættelsesmagt og den danske samarbejdspolitik igangsætter en klapjagt på værnemagere og tyskertøser. For den 17-årige, Maja Niemann, og hendes familie får begivenhederne skelsættende konsekvenser. Majas forelskelse i en tysk officer bliver fatal. Forfulgt, flygter hun til København og flytter ind hos sin faster. Sommeren i København bliver varm i mere end én forstand. Maja konstaterer, at hun er gravid, og da fasteren arresteres, tvinges hun til at forlade København. Maja må se i øjnene, at en fremtid som enlig mor til en uægte tyskerunge, vil stemple og ødelægge både hendes og barnets fremtid. Som fødslen nærmer sig, bliver de valg hun stilles over for mere og mere uopsættelige.

Med Jacob Skyggebjergs romandebut Vor tids helt kommer man umiddelbart til at tænke på Klaus Rifbjergs Den kroniske uskyld. Der er den samme frækhed og selvbevidsthed. BANG siger det.
Men hvor Rifbjerg er borgerlig, er Skyggebjerg proletar og enhver lighed hører op. Her handler det ikke om dengsedrengen, men om hvordan underklassedyret klarer sig. Og hvad dyret skal klare sig imod. Misbrugsforældre, karantænestation for uvorne knægte, skandaløse arbejdsforhold på dødedyrs- og kagefabrik og stoffer, og ikke mindst kærlighedens troløshed.
Og hvad når dyret er lidt for kvik i hovedet. Hvor stupide autoriteterne så tager sig ud. Værkførere og værelsesudlejere og spansklæreren. For naturligvis skal det kvikke hoved læse spansk. Foragten er vores helts foretrukne positur, grotesken den stilistiske manøvre, hvormed verden gribes og begribes. Men tag ikke fejl.
Dyret er mere følsom end som så. Den sproglige ekvilibrisme, som arter sig så ekstrem i by- og fabriks og menneskeskildringerne, bliver ren naturpoesi, når hjemegnens bakkelandskab omkring Horsens beskrives. Stofkulturen er ikke på noget tidspunkt blevet beskrevet bedre på dansk. Manden ved, hvad han taler om. Der er ingen plads til romantik, ’68 er en gang for alle et overstået stadie, hjernen blæses ud. Arbejderen er og bliver arbejder, han og hun befinder sig på bunden, dannelse i betydningen borgerskabets dannelse er en by i Rusland. Det gode selskab findes ikke. Juleaften derhjemme hos faren afsluttes med en joint og Morten Korch og hans ”Kampen om Næsbygaard”. Men der er styr på det.