Søgeresultater: 4

Den modne lektor Asger Christensen møder den betydeligt yngre skuespiller Lea Egå i forbindelse med en forestilling. Han føler sig med ét tilbage i en historie, han aldrig helt har kunnet slippe. Den går 40 år tilbage og har "den vrede pige", Astrid Egå, som omdrejningspunkt. Det viser sig, at Lea er Astrids datter. Historien med Astrid er slet ikke forbi. Nu sættes Asger igen i forbindelse med den gamle historie og alt det, der har forfulgt ham siden tiden med Astrid: skyld og tilgivelse, vrede og kærlighed. Og hans evindelige spørgsmål til tilværelsen: Er det muligt at begynde forfra? Det er en fortælling om fravær og nærvær i et menneskes liv. Astrids fravær har gjort det vanskeligt for Asger at være nærværende. Kan han gøre sig fri af den gamle historie og begynde forfra?

Denne bog er skrevet til dem, der godt kan lide at læse en god historie. Personerne er hentet fra hverdagslivet og er derfor let genkendelige for de fleste. Der er tale om skæbner, som livet har leget med på forskellig vis med overraskende resultater til følge. Historierne foregår i en tidsramme på ca. 70 år fra 1940 og op til i dag. De er som store, blandede bolcher: hver enkelt er en oplevelse for sig, holder længe og giver en fin eftersmag.

Novellerne er psykologiske portrætter af kvinder, der befinder sig i tilspidsede situationer eller i afgørende livsvalg, og som derfor er tvunget til tage stilling og handle. Den virkelighed, kvinderne befinder sig i, er truende, begrænsende eller destruktiv, så de må mønstre al deres styrke, hvis de fortsat skal bevare deres selvstændighed og deres menneskelighed. Bag kriserne ligger kærligheden – både den kærlighed, der lover lykke, og den, der spreder sorg og fortvivlelse. Hvad enten den er det ene eller andet, så er den svær – ja, næsten umulig – at bemestre, så kampen er i sit udgangspunkt den sværest tænkelige. Men der er ingen vej udenom, for tør man ikke tage livtag med kærligheden, hvad er det hele så værd? Disse kvinder tør. Også selvom konsekvenserne kan være uoverskuelige.

At gå pilgrimsvandring på caminoen er i dag en oplevelse mange opsøger. Men i middelalderen var ruten ikke en fornøjelsestur – tværtimod – det var en bodsgang. I Pilgrimme på verdens veje får vi den medrivende historie om nogle af dem, der gik den i 1300-tallets slutning. En tur, der skal vise sig at blive en rejse i menneskesindet såvel som i en vanskelig religiøs brydningstid. Omkring 1370 kontrollerer den katolske kirke Europa med hård hånd. Den har sin helt egen dagsorden, der handler mere om verdslig magt og økonomisk vinding end om at udbrede Guds ord. Det kommer den veluddannede stormandsdatter til at erfare bittert, da hun af sin formynder fratages sit gods Assekilde efter farens død og sendes i kloster, meget mod sin vilje. Derimod synes lykken at tilsmile biskoppens væbner Thyge, der indsættes som foged på godset. Intet kommer til at gå som forventet, og personerne hvirvles ind i en lang række dramatiske begivenheder. Misforståede løfter, forræderiske løftebrud og æreskrænkelser sender dem hver sin vej ned gennem Europa. Den ene på hovedløs flugt og den anden på bodsvandring sammen med en munk, der har mistænkeligt mange kætterske idéer. En færd, der skal vise sig at blive en nødvendig pilgrimsvandring til Santiago de Compostela i Galicien.