Brødrene Justus og Remo har med stor dygtighed opbygget den succesfulde medicinalvirksomhed GloboMed. Deres privatliv er til gengæld ingen solstrålehistorie. Remos opførsel bliver i tiltagende grad irrationel og destruktiv. Imens fortsætter Justus arbejdet med udviklingen af et nyt cancerpræparat, der kan sætte GloboMed på verdenskortet. En alvorlig konflikt udvikler sig mellem brødrene, og en dag er Remo forsvundet. Kort efter trækker Justus sig tilbage.
Remos datter, Ea, har en lederstilling i virksomhedens salgsafdeling. Hun er dygtig, men hun keder sig og drømmer om en mere tilfredsstillende og kreativ tilværelse. Hun møder den generte forsker, Tore, som fortsætter arbejdet med den nye kræftmedicin, og hun får mod til at ændre sit liv. Men så får Tore kræft. Og hvad skete der med hendes far?