Søgeresultater: 10

Den modne lektor Asger Christensen møder den betydeligt yngre skuespiller Lea Egå i forbindelse med en forestilling. Han føler sig med ét tilbage i en historie, han aldrig helt har kunnet slippe. Den går 40 år tilbage og har "den vrede pige", Astrid Egå, som omdrejningspunkt. Det viser sig, at Lea er Astrids datter. Historien med Astrid er slet ikke forbi. Nu sættes Asger igen i forbindelse med den gamle historie og alt det, der har forfulgt ham siden tiden med Astrid: skyld og tilgivelse, vrede og kærlighed. Og hans evindelige spørgsmål til tilværelsen: Er det muligt at begynde forfra? Det er en fortælling om fravær og nærvær i et menneskes liv. Astrids fravær har gjort det vanskeligt for Asger at være nærværende. Kan han gøre sig fri af den gamle historie og begynde forfra?

Livet er i sit væsens rod et evigt skift mellem lys og mørke. Det er dette skift, digtene beskæftiger sig med. De omhandler også det åbne sinds kamp mellem lys og mørke og det deraf fødte livssuk, der rækker ud efter noget større at holde fast i midt i tilværelsens ofte tilfældige hændelser. Mærk sukket, se håbet. Uddrag af bogen Sommetider tvunget i knæ af sorgens sorte kappe. Men i dag stråler den indre diamant som jeg frarøvede dragen. Der er flere ædelstene i kisten og jeg erobrer dem alle over tid. Min kærlighed tager dem tilbage.

På Tørresnor er digtsamlingen til dig, der ellers aldrig gider at læse digte. Den er skrevet med et humoristisk glimt i øjet og kan læses af børn såvel som voksne. Digtene handler om dig, mig og alt dét, der gør livet værd at leve, lige fra kærlighed til kage.

Denne bog er skrevet til dem, der godt kan lide at læse en god historie. Personerne er hentet fra hverdagslivet og er derfor let genkendelige for de fleste. Der er tale om skæbner, som livet har leget med på forskellig vis med overraskende resultater til følge. Historierne foregår i en tidsramme på ca. 70 år fra 1940 og op til i dag. De er som store, blandede bolcher: hver enkelt er en oplevelse for sig, holder længe og giver en fin eftersmag.

Det tabte er måske menneskets eneste sande ejendom. Hver dag veksles det intense nu om til skrøbelig erindring, og med årenes gang inddæmmer tabet stadig større arealer af vores livsverden. Denne erfaring løber gennem Lena Krogh Bertrams digte, der uafladelig genbesøger det tabte og forsøger at komme overens med det, at få det til at resonere i det nærværende. Det er ofte smertefuldt at erindre, men det er under alle omstændigheder et intenst og frugtbart arbejde. Af den sørgmodige generindring kryber livserfaringerne nemlig frem fra deres skjul. De fylder ikke blot nuet med melankoli, men tilfører livet en sælsom styrke, giver det et dybere nærvær. Og det er måske kernen i disse digte: en uvilje mod at lade det tabte tilintetgøre os. De indrømmer smerte og sorg en plads, men afviser at give rum til bitterhed og magtesløshed. Måske er det tabte evigt, men paradoksalt nok er det også et levende og givende afsæt for nuet og fremtiden.

Novellerne er psykologiske portrætter af kvinder, der befinder sig i tilspidsede situationer eller i afgørende livsvalg, og som derfor er tvunget til tage stilling og handle. Den virkelighed, kvinderne befinder sig i, er truende, begrænsende eller destruktiv, så de må mønstre al deres styrke, hvis de fortsat skal bevare deres selvstændighed og deres menneskelighed. Bag kriserne ligger kærligheden – både den kærlighed, der lover lykke, og den, der spreder sorg og fortvivlelse. Hvad enten den er det ene eller andet, så er den svær – ja, næsten umulig – at bemestre, så kampen er i sit udgangspunkt den sværest tænkelige. Men der er ingen vej udenom, for tør man ikke tage livtag med kærligheden, hvad er det hele så værd? Disse kvinder tør. Også selvom konsekvenserne kan være uoverskuelige.

Romanen skildrer to kvindeskæbner i hhv. 1890´erne og 2011. Romanen har således to parallelle spor, der dog skal vise sig at løbe sammen. I 1890-delen hører man om den 13-årige køkkenpige Sørine fra Aalborg, der udvandrer til Vestaustralien og om hendes hårde liv i et guldgravermiljø. Langsomt lykkes det hende dog at arbejde sig op, og hun ender efter et omtumlet liv som en mærket, men holden kvinde. I 2011-delen kæmper Jeanette for at undslippe et liv i narko- og prostitutionsmiljøet. Hun kommer på sporet af Sørine, der viser sig at være hendes tipoldemor, og da hun pludselig befinder sig i knibe i forbindelse med nogle rockerpenge, vælger hun at flygte til Vestaustralien. Her følger hun tipoldemoderens spor og ender med at finde både sin egne sande identitet og forudsætningerne for at bygge sit liv op på egne præmisser.

At gå pilgrimsvandring på caminoen er i dag en oplevelse mange opsøger. Men i middelalderen var ruten ikke en fornøjelsestur – tværtimod – det var en bodsgang. I Pilgrimme på verdens veje får vi den medrivende historie om nogle af dem, der gik den i 1300-tallets slutning. En tur, der skal vise sig at blive en rejse i menneskesindet såvel som i en vanskelig religiøs brydningstid. Omkring 1370 kontrollerer den katolske kirke Europa med hård hånd. Den har sin helt egen dagsorden, der handler mere om verdslig magt og økonomisk vinding end om at udbrede Guds ord. Det kommer den veluddannede stormandsdatter til at erfare bittert, da hun af sin formynder fratages sit gods Assekilde efter farens død og sendes i kloster, meget mod sin vilje. Derimod synes lykken at tilsmile biskoppens væbner Thyge, der indsættes som foged på godset. Intet kommer til at gå som forventet, og personerne hvirvles ind i en lang række dramatiske begivenheder. Misforståede løfter, forræderiske løftebrud og æreskrænkelser sender dem hver sin vej ned gennem Europa. Den ene på hovedløs flugt og den anden på bodsvandring sammen med en munk, der har mistænkeligt mange kætterske idéer. En færd, der skal vise sig at blive en nødvendig pilgrimsvandring til Santiago de Compostela i Galicien.

Der er ikke mange digtere, der kan besynge en ægtefælle, som er tæt på at fylde 100. Og ingen af dem kan besynge en ægtefælle, der er verdensberømt og så elsket som Ellen Bick Asmussens mand. Det er nemlig jazzlegenden Svend Asmussen, der siden 1930’erne har henrykt publikum på begge sider af Atlanten. Ellen og Svend fandt hinanden sent i livet – han var tæt på de 90 – så deres forhold var fra starten lidt ud over det sædvanlige. Når den man elsker nærmer sig de 100, så gælder det om at udnytte hvert øjeblik, man har sammen. Der skal være et stærkt nærvær i forholdet, for ingen ved, hvor lang tid der er igen. Måske er det ligefrem et privilegium, fordi kærligheden får en dybde og en intensitet, som det nok kun bliver de færreste beskåret at opleve. Inspiration/Exspiration er Ellen Bick Asmussens bevægende kær­lighedserklæring til mennesket, kunstneren og ægtemanden Svend Asmussen. Det er digte om den jublende lykke, det er at have fundet sin soulmate, og om, at kærligheden ikke mister sin styrke, som årene skrider frem. Men det er også digte, der mediterer over dødens nærvær og minder os om, at kærlighedens tid er lige nu. Bogen er en tosproget udgave, idet de engelske tekster ledsages af Niels Brunses kongeniale oversættelser. Fem af samlingens digte er desuden oversat af Svend Asmussen.