Søgeresultater: 2

Året er 1996. Den 26-årige Henrik Vankel er taget til Nord-norge, hvor han har fået arbejde som lærervikar. Han har det godt, indtil den dag det går op for ham, at han er forelsket i en af sine elever.

Med udgangspunkt i forholdet mellem Henrik og den unge pige Miriam fortælles her en besættende kærlighedshistorie. Men Ude af verden er også beretningen om en ung mands opvækst i Norge i 1980‘erne, historien om hans forældre og bedsteforældre samt et fabelagtigt generationsportræt.

»Overvældende norsk roman-debut … Ude af verden er cremen af ny norsk prosalitteratur ... Jeg er ærlig talt ked af at måtte tage en slem anmelderkliché i brug, men tro mig, det er faktisk svært at lægge bogen fra sig.«
– Svend Skriver, Kristeligt Dagblad

»Bare læg jer til rette, for Knausgård holder ... Det er en pine og en lyst at vandre i dette Henriks hele hule helvede ... en pine for enhver, der har bare en rem af huden, som bogen kan piske på – og en lyst, fordi det er en lyst at læse, så mærkelig er litteraturen jo, når den lykkes. Og lykkedes, det er Ude af verden. »
– Jon Helt Haarder, Jyllands-Posten

»… virkelig et nyt nordisk navn, det skal blive spændende at følge.«
– Jens Andersen, Berlingske Tidende

»Knausgårds murstensroman om Henrik Vankels kamp med skammen udfolder en suveræn fortælleteknik og store psykologiske ambitioner.«
– Søren Vinterberg, Politiken

"Disse øjeblikke" er en roman om en kvindes liv, fra hun er helt ung, til hun er en etableret forfatter. Herbjørg Wassmo genskaber en række vigtige øjeblikke fra sit eget liv: en opvækst med overgreb, oplevelsen af at blive mor i en ung alder, en krævende uddannelse og et ulykkeligt ægteskab.

"Disse øjeblikke" tegner et portræt af en kvinde, der må kæmpe sig frem i en tid, hvor kvinder lever en tilbagetrukket tilværelse. Hendes trang til at skrive og skabe er stærk, og hun må bryde forankrede tabuer for at blive i stand til at forfølge sine drømme.

De norske anmeldere skrev:

"Velskrevet, veldreid, hensynsløst ærlig.(...) Replikkene synger, menneskene i små intense scener driver framstillingen."
- VG

"Følsomheten er ikke noe ytre som forfatteren trer ned over seg selv og skriften, men en motor eller indre kraft som hever setningene opp fra en gjennomtenkt til en gjennomfølt sfære. Disse setningene har ikke gått gjennom Wassmos hode før de kom ned på papiret; de har gått gjennom hele kroppen.(...) Wassmo foreleser ikke. Livet blir ikke vurdert og forklart. Det blir fortalt. Det er Wassmos diktergave."
- Atle Christensen, Aftenposten