Søgeresultater: 41

"Silhuetter" skildrer en brevkorrespondance mellem manden Sam og hans læge dr. Lund. Sam beretter udførligt om sit ægteskab med Laura, som han mistænker for at være ham utro. Gennem brevvekslingen får vi indblik i Sams stigende jalousi og vrangforestillinger, som mere end antyder, at han har en syg virkelighedsopfattelse.

I 1998 blev bogen filmatiseret af Henning Carlsen under titlen "I wonder who's kissing you now."

Ib Lucas (f. 1946). Dansk forfatter og tidligere lektor på Sankt Annæ Gymnasium, hvor han underviste i dansk og dramatik. Ib Lucas debuterede i 1981 med novellesamlingen "Når virkeligheden flimrer", efterfulgt af "Lystens labyrinter" (1983), hvori han skildrer 1968’er generationens livsformer. I romanerne "Maskepi" (1984) "Playback" (1986) og "Aftalt spil" (1989) kredser forfatteren om temaerne køn og identitet i en moderne virkelighed. Romanen "Silhuetter" (1995) blev filmatiseret af Henning Carlsen under titlen "I wonder who’s kissing you now" (1998).
Senest har Lucas udgivet spændingsromanen "Manden på tapetet" (2008), hvori han fremsætter en opsigtsvækkende hypotese om forholdet mellem Tycho Brahe og Shakespeare.

Hovedpersonen Niels flytter ind i en ejendom der er ejet af Åke, en svensk pianist. Niels er 39 og har besluttet sig for at lære J. S. Bachs 15 inventioner på klaver til sin 40 års fødselsdag. "Ludwig" er igen en minimalistisk roman fra Thøger Jensens hånd fra 2004, hvor handling og rækkefølge åbenbarer sig i de korte kapitler for forfatteren undervejs.

Ronald Sørensen er en mand, der hele livet har tilsidesat sig selv for at gøre andre tilfredse - både i sit ægteskab og på sin arbejdsplads. Men en dag opdager Ronald, at hans grænse er nået. Han kan ikke ødelægge mere af sig selv for andres skyld. Spørgsmålet er blot, hvordan han skal vende tilbage til livet, når han i bund og grund ikke aner, hvem han selv er. Men så møder Ronald en kvinde, der vender op og ned på alting..

"Et andet ansigt" er en spændende psykologisk skildring af et menneske, der må tage sit liv og sin identitet op til genovervejelse. Bogen udkom første gang i 1970.

Poul Ørum (1919 - 1997) var en af det 20. århundredes mest kendte og elskede forfattere i Danmark. Han debuterede i 1953, men slog især sit navn fast i 1958 med romanen "Lyksalighedens ø". Senere blev han kendt for krimierne med kriminalassistent Jonas Mørck i centrum. Poul Ørums forfatterskab var ofte præget af en optagethed af samfundets yderområder, uretfærdigheder og de svage skikkelsers skæbner.

Læreren Ronald Sørensen sidder alene i et sommerhus ved den jyske vestkyst. Efter mange års indre fravær er han endelig ved at lære sig selv at kende. Tidligere har han forsøgt at undgå selv sig og sine behov ved at tilpasse sig alle andre. Men en kærlighedsaffære har gjort Ronald i stand til at åbne øjnene. Dog venter stadig den egentlige udfordring; nu skal han også lære at se ind i sig selv.

"Den stjålne ild" er den selvstændige efterfølger til "Et andet ansigt". Titlen udkom første gang i 1971.

Poul Ørum (1919 - 1997) var en af det 20. århundredes mest kendte og elskede forfattere i Danmark. Han debuterede i 1953, men slog især sit navn fast i 1958 med romanen "Lyksalighedens ø". Senere blev han kendt for krimierne med kriminalassistent Jonas Mørck i centrum. Poul Ørums forfatterskab var ofte præget af en optagethed af samfundets yderområder, uretfærdigheder og de svage skikkelsers skæbner.

Knud Hjortøs roman "Dengang man var ung" (1908) skildrer en ung mand fra seminarietiden i 1880'erne og frem. Bogen handler især om fortællerens forhold til Eugenia, der er en af hans studiekammeraters kæreste. Han bliver skiftevis tiltrukket og frastødt af hende og kan ikke blive klog på hende. Senere møder han hende igen, da han er blevet færdig med sin uddannelse og ansat som skolelærer i en provinsby. Hun bliver gift med en velhavende manufakturhander, men det forhindrer ikke, at forholdet mellem fortælleren og hende hele tiden ligger og ulmer i baggrunden og til sidst blusser op. * Dansk Litteraturs Historie skriver om Hjortøs stil: På tværs, i opposition og uforløst drives han igennem sin prosa med en egen nådesløs konsekvens, der bedst kan lignes med Harald Kiddes, Albert Dams og Vagn Lundbyes senere i 1900-tallet

Da Edmund vender hjem til sin mors begravelse i Nordengland, er han overbevist om, at besøget kun bliver kortvarigt. Edmund har aldrig brudt sig særlig meget om sin familie og hans sympati vokser ikke just, da Edmunds bror, Otto, laver en scene under bisættelsen, hvor han på stavrende fuldemandsben må slæbes ud af kirken.

Efter bisættelsen bliver Edmund overtalt af snart den ene, snart den anden til at blive i byen. Både Otto, hans kone Isabel og deres datter Flora involverer ham på forskellig vis i det hemmelighedskræmmeri, der holder familiemedlemmerne i en dysfunktionel skakmat. Ikke et af familiemedlemmerne kan se sig fri fra af utroskab eller uhellige kærlighedsaffærer - og Edmund tvinges undervejs til at se sit eget skamløse begær i øjnene.

Iris Murdoch (1919-1999) var en irsk forfatter og filosof, der særligt beskæftigede sig med dualistiske spørgsmål om godhed og ondskab. Iris Murdochs filosofiske ideer smittede af på hendes skønlitterære forfatterskab, der også tager netop samme spørgsmål om menneskets gode og dårlige sider, om moral, etik, kærlighed og ondskab.

Den 53-årige komponist Peter Vejland er kørt hjemmefra en fredag morgen for at tilbringe en uge i en bekendts sommerhus i Jylland. Han tager med katamaranfærgen fra Kalundborg, men da skibet lægger til i Århus, står hans bil tilbage på vogndækket, og han selv er ikke til at finde.

Af en eller anden grund bliver den forladte bil det stærkeste billede for kriminalreporter Jesper Lunds indre blik. Der er noget mere uheldsvangert ved det end ved synet af et smadret ulykkesvrag på en motorvej. Det er som om det ikke bare taler om en tragisk tilfældighed, men om et gådefuldt skæbneforløb.

Sammen med fotografen Madeleine Arnvad beslutter Jesper Lund sig for at forsøge at opklare mysteriet om den forsvundne mand. Er han faldet overbord, er han blevet myrdet, har han begået selvmord eller…

Hjulpet af siameserkatten Sursas fornemmelse for nærvær og menneskelige relationer - og af en “grå mand”, der måske optræder i hans drømme, måske i virkeligheden - kommer Jesper Lund på en ydre og indre rejse, der skildres i et atmosfærefyldt, medrivende sprog. Den fører ham ind i en historie, der handler om hvorfor mænd får børn, om identiteter og identitetsskred i god og ond tro.

Efter succes’en med den gotiske roman Ramoth-Bezer har Niels Brunse skrevet en psykologisk thriller, der tager pulsen på det moderne menneskes ofte klaustrofobiske tilværelse i en tilstand mellem skyld og pligt - og lysten til at leve et frit og ubundet liv.

Syvende og sidste bind i serien om Holger Mikkelsen fra De nøgne træer.

Gerda, Holger Mikkelsens ungdomskærlighed, dukker en forårsaften op i sin nye Golf og inviterer ham på bilferie i Sydfrankrig. Holger bliver overrumplet og kører med. Endelig er de sammen igen, og alt virker ligetil i begyndelsen. Men Gerda provokerer, hun vil have nøglen til Holgers liv og mener at vide hvor den findes. I barndommen nemlig, som Holger mistede, da hans far svindlede den bank væk, han var direktør for. Men Holger vægrer sig ved at fortælle hvad der egentlig skete, og Gerda er selv blevet en del af historien, før han rykker ud med de afgørende hemmeligheder.

„Denne gang får vi … historien foldet ud for alvor: mere nøgen, mere sanset, mere bevægende." –Niels Gunder Hemsen, Berlingske Tidende

Kim så sin skolekæreste Elina blive tæsket ihjel. Eller kun halvt ihjel, for ni år senere dukker hun op i hans liv. I skolen havde de et særdeles turbulent forhold, og han har følt sig skyldig siden mordet, fordi han ikke kunne afværge det. Gensynet river Kims verden op, så han flakser rundt i følelser, sære idéer og Elinas kriminelle voksenliv, hvor han suges ind i medskyld. Efter en skilsmisse gifter han sig med hende, men et lykketræf redder parret fra dansk politi og arrestation. Parret skjuler sig i Østberlin. Her griber Kim til illegale humanitære aktioner, der styrter ham ned i sorteste ulykke. Gennem romanens handling erindrer Kim sin barndom og ungdom, der i alt for høj grad har påvirket voksenlivet. Han udvikler også sin helt egen forestilling om dødens hemmeligheder.

"Günthers anden verden" er fortællingen om den københavnske antikvarboghandler Günther Hakonsens liv, da han langsomt opdager, at der er en levende verden uden for bøgerne.

Anna Ladegaard (1913-2000) er en dansk forfatter med et internationalt udsyn; Hun arbejdede med turisme i flere europæiske lande og blev senere ansat ved den danske ambassade i Stockholm. I 1953 flyttede hun til Rhodesia, men vendte tilbage til Danmark i 1960. Hendes internationale baggrund spiller en stor rolle for forfatterskabet, som består af både rejseartikler, noveller, kronikker og anmeldelser til dag- og ugeblade. Debutromanen Opbrud i oktober (1966) udspiller sig desuden i Rhodesia og er en psykologisk analyse af et ægteskabs opløsning. Ud over ægteskabsanalytisk indhold er Anna Ladegaards romaner kendetegnet ved en omhyggelig komposition og elementære spændingsmomenter. Synsvinklen er altid kvindens. Anna Ladegaard blev tildelt boghandlernes prestigefulde pris De Gyldne laurbær i 1973 for Egoisterne.

Forfatteren Leo Blau beslutter sig for at selv at følge handlingsforløbet i sin nye roman ved at rejse fra motel til motel, ligesom hans hovedperson, detektiven Vermund Dal, gør i bogen.



Undervejs møder han Inga, som er stukket af fra sin mand og hans elendige behandling af hende. De to rejsende indgår et midlertidigt forhold, begge indforståede med at følelserne holdes ude – den slags har Leo fået nok af fra sine tidligere forhold.



Men efterhånden som arbejdet med romanen skrider frem, og han nærmer sig Inga, vækkes fortidens spøgelser, og ubehagelige erindringer om hans mor og far og de forliste forhold trænger sig på sammen med overvejelser om kunstnerens ret til frihed og troløshed og hans søgen efter sig selv.
Ole Henrik Laub (f. 1937) er en dansk forfatter, der har udgivet både noveller, romaner, børnebøger, hørespil og skuespil. Hans forfatterskab er præget af en realistisk stil, og mange af hans værker er blevet oversat til fremmedsprog. Ole Henrik Laub har modtaget en lang række prestigiøse stipendier og legater heriblandt Statens Kunstfonds store legat og treårige stipendium.