Søgeresultater: 8

Arvind er en ung, indisk mand, som rejser ud i verden for at opdage. Hjemme venter hans familie og hans forlovede, som han endnu ikke har mødt. Destinationen er Danmark, hvor han skal bo på en gård hos en solid, grundtvigiansk familie. Undervejs lærer Arvind en masse – og især at man aldrig bliver færdig med at gå på opdagelse ...

"I afskedens time gjorde Ayás hånd krav på at være, hvad den aldrig havde været, hans barnepiges hånd. Eller var det Miras hånd, og forvekslede hun ham med Krishna? Forhåbentlig var der, ingen som bemærkede den hånd. Forhåbentlig kunne heller ingen se på ham, at han var bange. At den forestående rejse syntes ham en forvisningssttraf, en tid hyllet i mørke, og hinsides den hvad? At han var mørkeræd, altid havde været mørkeræd, kun spillet rollen som den tapre."

Erik Stinus (1934-2009) var en dansk forfatter, digter, oversætter, redaktør, og anmelder. Som ung gjorde Erik Stinus tjeneste i handelsflåden og fik i den forbindelse lejlighed til at besøge Aden, Pakistan og Indien. Erik Stinus debuterede i 1958 med digtsamlingen "Grænseland". Sidenhen fulgte en omfattende produktion, af og til i samarbejde med andre forfarttere. Erik Stinus er gentagne gange blevet hædret for sit forfatterskab. I 1979 modtog han Kritikerprisen, i 1981 fik han overrakt Gelsted-Kirk-Scherfig-prisen, i 2005 blev han hædret med Drassows Legat foruden arbejds- og rejselegater fra Statens Kunstfond samt den livsvarige kunstnerydelse.

Fortællingen begynder 2. juledag, hvor de tre studenter, Corpus Juris og Nicolai, drager af sted til Nøddebo præstegård.

Her stifter de bekendtskab med den lune pastor i Nødde og hans kone samt de to kønne præstedøtre Andrea Margrethe og Emmy. Nicolai forelsker sig omgående i dem begge, men hvem af dem skal han dog vælge?

Værket er bearbejdet og tilrettet moderne retskrivning.

Henrik Scharling (1836-1920) var en dansk teolog og forfatter. Blandt hans vigtigste bøger er Ved nytårstid i Nøddebo Præstegård (1862), Menneskehed og kristendom, 1-2 (1872-74), Christelig sædelære efter evangelisk-luthersk opfattelse, 1-2 (1885-86) og Dogmatikens historiske forudsætninger (1908).

Forfatterskoleelev Iben Konradi Brodersen debuterer med en litterær roman om de voldsomme kræfter, der gemmer sig i venskabet imellem to unge kvinder.
　
Piger kan leve længe måske for evigt handler om 12-talspigen Gro. Hun er en mønsterelev, men har alligevel ikke den mindste lyst til at starte i gymnasiet. Da hun møder den gådefulde pige Faxe på sin første dag, kan hun ikke lade være med at se hende som en redning fra sin egen usikkerhed og de forkrampede skoledage. Faxe knytter Gro til sig i et intenst venskab og lærer hende fryden ved at skride fra timerne og gymnasiefesterne og iagttage verden på suveræn afstand. Men langsomt kommer Gro også på afstand af sig selv og mister grebet om den kontrol, der er så vigtig for hende.
　
I en fintregistrerende, afdæmpet prosa undersøger Iben Konradi Brodersen, hvordan det første dybe venskab kan få afgørende betydning i dannelsen af et menneske.

Rosa er en kærlighedshistorie og en stærk, vedkommende skildring af de sidste besættelsesår. Baseret på Williams dagbøger fra gymnasietiden, den aldrende Williams refleksioner samt den unge Rosas breve til søsteren Elsebeth, fortæller forfatterne Lotte og Søren Hammer den tragiske og troværdige historie om, hvad der sker, når en ung, gådefuld og ’fremmed fugl’ flytter til en gymnasieklasse i provinsen - alt imens en kamp om at være 'på den rigtige side' i de sidste besættelsesmåneder udspiller sig.

Den 21. juli 1969 landede Ørnen, og mennesket tog sit første skridt på Månen.

Tyve år efter finder Daniel Madsen en kasse med minder fra den tid, da så meget skete.

Nu ser han tilbage på den sommer, da verden åbnede sig for ham i skikkelse af Marianne, Pigen med de Grønne Øjne.

PIGEN MED DE GRØNNE ØJNE er en lille perle af en erindrings- og kærlighedshistorie, og et billede af Danmark på en tid, da alt syntes muligt.

Lederen af Det Radikale Venstre og landets kommende statsminister myrdet i sine forældres hjem i Charlottenlund. Fundet i sin brors blodige favn og med drabsvåbnet – en økse – ved sin side.

Presset ud af politikorpset og med en bror, der er dræbt i tjenesten, er Andreas Bjørn på vej direkte mod afgrunden. Og da ekskæresten Katharina, lillesøster til bøde offer og hovedmistænkt, beder om hjælp, står han over for sit livs dilemma. Og morderen er langtfra færdig ...

33 år tidligere i Athen slog juntaen ned på fredelige demonstranter med uhørt brutalitet. I et kaos af molotov-cocktails og revolutionsromantik mødte en ung dansk arkæolog kærligheden og blev forandret for altid.

Hvilken andel har fortidens heksekedel af sex og politik i nutidens tragedie? Og kan Andreas undslippe sin døde brors skygge og standse morderen, før det er for sent?

ELEKTRA er inspireret af fortællingen om Kain og Abel. Det er en krimi om, hvad der sker, når kærlighed bliver til had, om hævnens altødelæggende kraft – men også om menneskets evne til at overvinde selv den sværeste modstander.

"De blinde" (1906) er anlagt efter et samme psykologiske grundskema som "Aage og Else". Her oplever en unge Bent Havlykke kærligheden til legekammeraten Helene Kønig med en så voldsom kraft, at den bliver hele hans tilværelses mening. Da hun svigter ham, vælger han et asketisk eneboerliv i en schweizisk bjergdal i ubrydelig trofasthed mod deres første kærligheds fryd og smerte. Der er en vældig tragisk linieføring i denne roman, der har adskillige, af Kidde selv vedgåede, berøringspunkter med "Når vi døde vågner". Bent og Helene har krænket den samme moralsk-religiøse lov som det ibsenske kunstnerpar og går tilgrunde i snefjeldenes lavineskred. Men et øjeblik før døden har de set ind i det store ansigt bag bjergtoppene og følt den isnende retfærdighed i den dom, der venter dem. Bogen er konstrueret med en interessant brug af ledemotiver, hvorved en række bifigurer gennem deres heroiske skæbner belyser og forbereder de elskendes undergang. (Danske digtere i det 20. århundrede, 1. udgave 1951)

En skærsommerdag foregår i en have, en ganske særlig have – en børnehave – eller er det en slags edens have? To unge mennesker mødes under et kastanjetræ og forelsker sig. Helenaroserne gror, kærligheden vokser, børnene leger, og alle er i gang med at forberede en traditionsrig fest for at fejre den længste og lyseste dag på året. Alt skal være fint og rent, der skal pyntes op og kostumerne skal ses efter, og der skal øves på sangen ”Og det var en skærsommerdag”. Laila Ingrid Rasmussen kredser i sit forfatterskab om, hvad det vil sige at være et menneske. I En skærsommerdag stiller hun skarpt på hverdagslivet i en børnehave, og hvad det vil sige at blive et menneske. Med sit fine, klare og poetiske sprog fortæller hun minutiøst og detaljeret om barnet og kærligheden, om dannelse i ordets oprindelige betydning, om alt det der skal til for at tilegne sig livet og verden. En skærsommerdag en roman der handler om det vigtigste i livet: Kærligheden. Barnet. Nærværet. Laila Ingrid Rasmussen, f. 1960, er uddannet fra Forfatterskolen. Hun har et stort forfatterskab bag sig med bl.a. Stjernen, 2004, som var månedens bog i boghandlerne og nomineret til Radioens Romanpris. Novellesamlingen Tordenkaffe 2006, og senest Mit kvarter, 2010, præmieret af Statens Kunstfond.