Søgeresultater: 8

Det siges om Klokkekilden, at når to elskende drikker af det samme vand, giver de deres hjerter til hinanden, og skulle de svigte hinanden derefter, bringer det ulykke og død. Er det derfor gårdejer Hans Ulrik har haft mere ulykke i sit liv end de fleste? I hans tidligste ungdom elskede han Truesen-familiens yngste datter, Birthe, og hun elskede ham. Men en gammel strid blandt de to familier brød ud i lys lue, og kærligheden bristede. Birthe forlovede sig med en anden, og Hans svor, at han ville ødelægge hele slægten. Det lykkedes ham, og som straf tvang han Birthe til at løse sin forlovelse og gifte sig med ham. Kort efter brændte hans gård ned, og han blev anklaget og fængslet for at have stjålet af landsbyens Sparekasse. Den stolte Birthe har aldrig villet tilgive ham for at ydmyge hende, og kun plejedatteren Ruth, kaldet Kildeprinsessen for sit lattermilde væsen, bringer glæde til de to. Men gåden om branden skal løses, og da en ny ledetråd dukker op, kommer gamle hemmeligheder op til overfladen. Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen Humoresker – Fyensk Humør, der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som Flintesønnerne, Der brænder en ild og De røde heste blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maes, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

Den gamle, romantiske Svanegård er i store, økonomiske problemer. Ejeren, Jens Toft, er dybt forgældet, og nu ser det ud til, at han vil miste gården. Den lyssky kromand Sivert og hans ven, Jeppe Jeppesen, har planer om at udnytte Tofts gæld til selv at få fingrene i Svanegården, men de har ikke tænkt på Henrik Mikkelsen, en ung forretningsmand fra København, der har tilbragt mange somre på gården. Sammen med Lisbeth, Jens Tofts plejedatter, forsøger Henrik at sætte en stopper for Sivert og Jeppesens planer om at sælge jorden til tyske spekulanter, men forretninger i København kalder ham hjem. Vil det lykkes Henrik at nå hjem i tide og redde Svanegården og Lisbeth?

Da den jordnære bonde Malte Kjær finder, at hans elskede gårds økonomi er i fare, sætter han alt ind på at redde sit livsværk og sin videre arv til sønnen. Først ofrer han sin egen førlighed ved en vild løbskørsel, sådan at han får udbetalt forsikring og kan redde gården. Siden må bonden dog gå endnu længere, således at han ofrer sin egen søns livslykke ved at tvinge ham til at gifte sig ind i et i et fornuftsægteskab med en formuende kvinde. Thit Jensen skriver med denne roman en spændende beretning om en mands forhold til sin jord og sin ejendom, men også om hans forhold til sin søn og den dybe generationskløft, som ligger imellem dem.



Jorden er en spændende beretning om menneskenes evige kamp for deres ejendom og deres samfundsposition.



Bogen er skrevet i tidens sprog og ud fra datidens retskrivning.

I et sanseligt samspil med naturbeskrivelser af Limfjordens vitalitet og energi fortælles historien om kærlighedsforholdet mellem godsejersken Frøken Saltbæk og en ung storbydigter. Et forhold, hvis indre og ydre drama tydeliggør konflikterne mellem by og land, mand og kvinde og mellem tradition og frigørelse. Jeppe Aakjær (1866-1930) er kendt for sin stemningsfulde naturlyrik fra og om den vestjyske hede og optaget af at skildre menneskets større sammenhæng med og afhængighed af naturen. Altid i et letforståeligt sprog og undertiden endog på dialekt. Men Aakjær var i virkeligheden en politisk forfatter. Arbejde, landskab, arv og miljø var alle vigtige komponenter i hans beskrivelse af almuens undertrykte tilværelse og trange kår, men også i forsøget på at få gamle traditioner til at spille sammen med den moderne verdens præmisser. Aakjær var en del af Den jyske bevægelse, som opstod i starten af 1900-tallet, og hvis medlemmer netop var engageret i at beskrive livsvilkårene på deres hjemstavn – med en hidtil ukendt grad af realisme og sanselighed. Deres mål var at undersøge og beskrive forholdet mellem menneskets sociale betingelser, samspil med naturen, arvemæssige dispositioner og tilfældigheder for at kortlægge den retning, et menneskeliv tager.

Livet på gården Lunehøj er udadtil ren idyl, men bag det romantiske ydre, gemmer sig en stor sorg. Da han var ganske ung, havde Rasmus Jakob forelsket sig i Margrethe, en ung, forældreløs pige. Men da hans mor truede med at gøre ham arveløs, forlod han hende og giftede sig med en anden. Margrethe, der var blevet gravid, flygtede hjem til Rasmus' gamle faster Jette, og både mor og barn døde i barselssengen. Rasmus har aldrig tilgivet sig selv, at han svigtede Margrethe, og han hjemsøges af tanken om det lille barn, han aldrig fik at se. Rasmus‘ kone, Trine, kan ikke tilgive ham, at han tog hende for pengenes skyld, og selvom de to inderst inde er kommet til at holde så frygteligt meget af hinanden, tør ingen af dem vise det. En dag skriver faster Jette og beder Trine om at komme hjem til sig. Den trofaste Jette har set den sorg, de to har forvoldt hinanden, og nu vil hun lukke op for glæden på Lunehøj. Da Trine kommer til fasterens gård, finder hun en lille pige i dragkisten, og den kolde is i Trines hjerte brister. Men Margrethe fik Jette til at love, at hun aldrig vil fortælle Rasmus, at hans datter lever, og det løfte aftvinger faster Jette også af Trine. Trine må nu gøre op med sig selv, om hun kan bryde sit løfte og gøre Rasmus lykkelig igen. Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen Humoresker – Fyensk Humør, der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som Flintesønnerne, Der brænder en ild og De røde heste blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maes, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

Den gamle etatsråd på godset Kampholm efterlader ved sin død to sønner: Poul, der er universitetsuddannet, følsom og idealistisk, og Otto, som er arbejdsom, energisk og fremadstormende. Poul har tilbragt mange år i udlandet, og da han kommer hjem, er meget forandret. De to brødre er så forskellige som nat og dag, og det kommer hurtigt til brydninger mellem de to. Otto, der har drevet godset og den tilhørende fabrik i alle de år, Poul har været væk, føler sig tilsidesat af faderens testamente, der ligeligt fordeler arven, og da begge brødre forelsker sig i den samme kvinde, den smukke Ingeborg, slår konflikten ud i lys lue.

"En kvinde ved bålet" beskriver en dyster kærlighedshistorie, der foregår på den jyske hede i et fattigt bondesamfund. Romanen viser, hvor svær den unge famlende kærlighed kan være i et nøjsomt miljø, hvor selv det mindste tegn på kærlighed er sparet væk.

Ole Offor er netop blevet færdiguddannet fra landbrugsskolen, da han får at vide, at hans kæreste Henriette har svigtet ham til fordel for en anden mand. Med knust hjerte planlægger Ole at emigrere til Canada, men et telefonopkald ændrer hans liv for evigt. Gården Enekær, der ejes af hans faders barndomsven, Anders Munk, er i fare for at blive opkøbt af dyremishandleren Stefan Willers, for Anders ligger for døden, og hans datter Bente, der har fået ødelagt sit ben i en ulykke, magter ikke at drive gården alene. Ole tager til Enekær for at se, om gården kan reddes, og møder der den smukke, men sky Bente. Munk havde før sin sygdom bygget en ny staldbygning og anlagt travbane til sine røde fuldblodsheste i håbet om at vinde Derbyet og præmien på 15.000 kr. Ole kaster sig ud i arbejdet med de røde heste. Kan han vinde hovedpræmien og redde gården – og derved vinde Bentes hjerte?