Søgeresultater: 26

Da Christoffer og Rita, begge psykisk handicappede, skal giftes, er der lagt op til en stor familiefest – på godt og ondt. Festen og familien er midtpunktet i fortællingen om dejlige minder og skeletter i skabet.

I "En stor dag" Anne Strandvad beskæftiger med det ømme punkt i den borgerlige pænhed og giver rørende portrætter af skæbner, der kunne have været vendt.

"Jeg mødte Abram og Mania på et hotel i Israel, hvor der også boede andre udødelige. Det første, jeg lagde mærke til – bortset fra deres altid meget elegante tøj og deres upåklagelige fransk (men de talte jo også ganske udmærket polsk) – var, at når de var sammen, smilede de på samme måde; det var et kvart, hurtigt slukket smil. Som om det ikke passede sig for folk af deres race og klasse – gamle jøder, der havde overlevet krigen og klaret sig godt bagefter – at smile rigtigt."

Abram er 80 år, da Janina Katz’ tresårige fortæller forelsker sig i ham. De har aldrig mødt hinanden før, men deres hukommelser er fulde af de samme minder; Polen før, under og efter 2. verdenskrig set gennem en jødes øjne, oplevet på en jødes krop. Kvinden giver sig til at fortælle sig ind i Abrams liv og han ind i hendes, med fælles oplevelser, personlige minder, løgnehistorier og ønskedrømme. Men virkeligheden stemmer ikke helt overens med fortællerens historier; Abram er gift og bor i Paris, hun er skilt og bor i Danmark. Den polsk-fødte og jødiske oversætter, litteraturanmelder og forfatter Janina Katz (1939-2013) har et omfattende dansk forfatterskab bag sig. Med en magisterkonference i polsk litteraturhistorie og sociologi og oplevelserne fra 2. verdenskrig i bagagen kom hun til Danmark i 1969. Hun debuterede 22 år senere, som 52-årig, med en digtsamling. Temaerne i forfatterskabet spejler hendes tilværelses brud, tab og uforløste drømme, mens traumerne behandles med en sjældent rå humoristisk lethed.

Sjette bind i serien om den noget forknytte Esben Poulsen fra Skarring, som indledtes i 1977 med Puslinglandet og siden blev fulgt af Fra asken, Lystgården, I fjederhammen og Sommerblusset. Esben indkaldes til militæret, og de næste seksten måneder må han ikke bare finde sig i kadaverdisciplin, meningsløst okseri og afstumpede befalingsmænd; han må også undvære Lise, deres dreng, det nye lærerarbejde og sine elskede bøger.

"De rumænske bøfler" starter, hvor "Tørvegraverne" slap, nemlig da Clara brød med sin unge kæreste Kim, efter hun fandt ud af, at han var søn af hendes tidligere elsker. Nu finder det umage par sammen igen og sætter alt ind på at få forholdet til at fungere. Begge er imidlertid så nervøse for, at det skal falde fra hinanden, at de kommer til at bygge en mur om deres forhold, så relationen til omverden trues.

Trods alt glemmer Clara ikke sit politiske engagement, som bliver forstærket, da Nelson Mandela i 1994 indsættes som præsident i Sydafrika. For Kim er det svært at forstå, hvordan storpolitik kan betyde lige så meget for Clara som hendes egne relationer, og forholdet begynder igen at slå revner.

Den danske forfatter Inge Eriksen (1935-2015) debuterede i 1975 med "Kællinger i Danmark: agitationer fra ingenmandsland", og siden da udgav hun en lang række romaner i forskellige genrer såsom science fiction, realisme og kærlighedsromaner. Inge Eriksen var kendt som både værdikritiker, samfundsdebattør og feminist.

Sjette bind i serien om Holger Mikkelsen fra De nøgne træer.

Holger Mikkelsen er tilbage. Han har solgt sin advokatforretning og bor alene i sin lejlighed i Århus. Den oprørske Eva, datter af Mikkelsens ungdomskærlighed, flytter ind hos ham. Hun møder den rolige pædagog Mads, og på trods af de umiddelbart store modsætninger mellem dem gifter de sig. De flytter til Sjælland, og alt tegner lyst, indtil Mads får blindtarmsbetændelse og dør på grund af fejlbehandling. Eva tager kampen op mod systemet og søger råd hos Holger Mikkelsen, som stiller op for hende.

"Tage Skou-Hansens roman giver mere stof til eftertanke end en hel sæsons såkaldte debatbøger. Og så er det et kunstværk, med en rigtig levende, tvetydig hovedperson."

„Det er barskt, klogt og tit boblende morsomt.“ – Hans Hertel i Politiken

„Tage Skou-Hansen skriver lige ind på læserens nethinde, lidt tøvende, sanset, sandskuret rent og råt.“ – Tom Ekeroth i Det Fri Aktuelt

- John Chr. Jørgensen i Ekstra Bladet

Syvende og sidste bind i serien om Holger Mikkelsen fra De nøgne træer.

Gerda, Holger Mikkelsens ungdomskærlighed, dukker en forårsaften op i sin nye Golf og inviterer ham på bilferie i Sydfrankrig. Holger bliver overrumplet og kører med. Endelig er de sammen igen, og alt virker ligetil i begyndelsen. Men Gerda provokerer, hun vil have nøglen til Holgers liv og mener at vide hvor den findes. I barndommen nemlig, som Holger mistede, da hans far svindlede den bank væk, han var direktør for. Men Holger vægrer sig ved at fortælle hvad der egentlig skete, og Gerda er selv blevet en del af historien, før han rykker ud med de afgørende hemmeligheder.

„Denne gang får vi … historien foldet ud for alvor: mere nøgen, mere sanset, mere bevægende." –Niels Gunder Hemsen, Berlingske Tidende

I et sanseligt samspil med naturbeskrivelser af Limfjordens vitalitet og energi fortælles historien om kærlighedsforholdet mellem godsejersken Frøken Saltbæk og en ung storbydigter. Et forhold, hvis indre og ydre drama tydeliggør konflikterne mellem by og land, mand og kvinde og mellem tradition og frigørelse. Jeppe Aakjær (1866-1930) er kendt for sin stemningsfulde naturlyrik fra og om den vestjyske hede og optaget af at skildre menneskets større sammenhæng med og afhængighed af naturen. Altid i et letforståeligt sprog og undertiden endog på dialekt. Men Aakjær var i virkeligheden en politisk forfatter. Arbejde, landskab, arv og miljø var alle vigtige komponenter i hans beskrivelse af almuens undertrykte tilværelse og trange kår, men også i forsøget på at få gamle traditioner til at spille sammen med den moderne verdens præmisser. Aakjær var en del af Den jyske bevægelse, som opstod i starten af 1900-tallet, og hvis medlemmer netop var engageret i at beskrive livsvilkårene på deres hjemstavn – med en hidtil ukendt grad af realisme og sanselighed. Deres mål var at undersøge og beskrive forholdet mellem menneskets sociale betingelser, samspil med naturen, arvemæssige dispositioner og tilfældigheder for at kortlægge den retning, et menneskeliv tager.

Hovedpersonen Frida ønsker at starte og påbegynde et helt nyt kapitel i sit liv, så i et forsøg på at frigøre sig fra sine forældres kærlige omklamring, tager hun på rygsækrejse til Østen, hvor hun blandt andet møder tangodanseren Toivo, før hun rejser hjem. Tilbage i København følger vi Fridas tilværelse, heriblandt hendes forhold til den gamle skolekammerat, Morten.

Kim så sin skolekæreste Elina blive tæsket ihjel. Eller kun halvt ihjel, for ni år senere dukker hun op i hans liv. I skolen havde de et særdeles turbulent forhold, og han har følt sig skyldig siden mordet, fordi han ikke kunne afværge det. Gensynet river Kims verden op, så han flakser rundt i følelser, sære idéer og Elinas kriminelle voksenliv, hvor han suges ind i medskyld. Efter en skilsmisse gifter han sig med hende, men et lykketræf redder parret fra dansk politi og arrestation. Parret skjuler sig i Østberlin. Her griber Kim til illegale humanitære aktioner, der styrter ham ned i sorteste ulykke. Gennem romanens handling erindrer Kim sin barndom og ungdom, der i alt for høj grad har påvirket voksenlivet. Han udvikler også sin helt egen forestilling om dødens hemmeligheder.

Radiojournalist og fodboldfan Mark Lilsø er døden nær – eller er han? Og er der tale om et selvmordsforsøg, eller har nogen stræbt ham til livs? Uanset hvad er det noget af et regnestykke at finde frem til, hvordan det er gået så galt i den tilsyneladende velfungerende gennemsnitsdanskers liv.

Peter H. Fogtdal (f. 1956) er forfatter til en lang række romaner, bl.a. bestsellerne Zarens dværg, Flødeskumsfronten, Drømmeren fra Palæstina og Lystrejsen. Flere af dem er udkommet i udlandet. Han vandt den frankofone litteraturpris i 2006 for Le Front Chantilly (Flødeskumsfronten). Er uddannet dramatiker, har skrevet to tv-spil til DR og har arbejdet som satiriker på P3 samt som skrivelærer på Portland State University i Oregon, hvor han har boet siden 2005.

"Bud på en ny Panduro. Fogtdal er godt på vej til at nå forbilledets niveau. ... ‘En danskers død‘ er en såre interessant sammenbrudsroman. Det er Peter Fogtdals fjerde epos og typisk for ham skrevet i en pudseløjerlig crazystil med burleske ind- og udfald sat op på et vildtskydende juletræ af et plot."

– Politiken

"‘En danskers død‘ er en samtidsroman, en af tidens mest begavede, loyal over for roligans som over for intellektuelle hooligans. Med en klar miljøtegning om os danskere fra 80‘erne. Gennem alle sider og tider. Og elementært underholdende. Peter Fogtdal er en stor forfatter, der også er morsom."

– Fyns Amtsavis

Lars Gerlev er midt i trediverne og ansat i et ingeniørfirma med interesser i Tanzania. Han har kone og to børn og lever et let og ukompliceret liv på en villavej nord for København - indtil politiet en dag står på hans arbejdsplads, og han pludselig ikke har styr på noget som helst. Hvem forfalskede Danidas regnskaber, da Lars var udstationeret i Afrika? Hvorfor kan han ikke længere finde ud af at tale med sine venner? Hvem sendte ham dødstruslen? Og hvorfor kan han ikke få den mørkhårede kriminalkommissær ud af hovedet? Hvordan skal man undgå at lade sig friste, når man samtidig er rædselsslagen for at gå glip af noget? Skal man give slip på det udmærkede man har og gå efter den perfekte lykke? Hvordan i det hele taget håndtere livet, når man er i det for egen vindings skyld?
Overbevisende parforholdsroman om underslæb og utroskab... Den melder sig med forbløffende sikkerhed i bestsellerlitteraturens overhalingsbane med direkte kurs mod en attraktiv målgruppe: 90?ernes børnefamilier... Et spændende plo t med både trusselsbreve, aflytninger og skyderier i sigte. Samt nogle lidt dybere overvejelser om, hvor Lykken er, når livet er sandet til i karriereræs og parmiddage... Sproget er kvikt og mundret og lige på kornet i forhold til generationen. For egen vinding er en bog, hvor man kan læse om sig selv, hvis man er midt i trediverne og står i tøjvask til halsen. Med en god chance for at føle sig underholdt undervejs. Susanne Bjertrup, Politiken.

Gudrun er fyldt 70, og hendes guldbryllup nærmer sig. Nu ser hun tilbage i et forsøg på at gøre op med et liv, der i høj grad har været levet på andres præmisser. Barndommen i et indremissionsk hjem lærte hende, at livsglæde var knyttet til skyldfølelse og at selvtillid var et udtryk for hovmod. Først i sit voksenliv lykkes det hende at frigøre sig en smule fra den traditionelle kvinderolle og engagere sig i job, højskole og politik. Hvad gik galt, og hvor gik det galt? Og vil det lykkes hende at få afdækket sine smertepunkter, så hun afklaret kan se frem til sit guldbryllup?

Grete Stenbæk Jensen (1925-2009) er primært kendt for sine litterære skildringer af arbejdermiljøet og af den arbejdende kvinde. Hun voksede op i et indremissionsk hjem i Vestjylland og blev som voksen hjemmegående husmor. Senere fik hun arbejde på et æggepakkeri, hvilket blev inspirationskilde til debutromanen "Konen og æggene" (1973). Grete Stenbæk Jensen trækker i mange af sine romaner på egne erfaringer og livsoplevelser.