Søgeresultater: 3

En slægtsroman om kærlighed og indavl.

For at redde sin mor må Johan gifte sig med Marie, selv om han elsker Hannah. De bosætter sig på et fyrtårn to havmil fra byen Uthaug i Norge, hvor det blæser så meget, at deres børn må bindes fast for ikke at blæse i havet. Sønnen tror, han er en kalv, datteren er besat af mænd, Marie lugter forkert, og Johan sidder i toppen af fyrtårnet og føler sig bedraget af livet. Men som historien skrider frem, bliver det mindre og mindre sikkert, hvem der egentlig bedrager hvem.

Året er 1890 og Dina Grønelv skal begraves. I den fyldte kirke stiller hendes barnebarn Karna sig op over for meningheden og beretter om det, der lå hendes bedstemor på sinde, lige inden hun døde: De to mænd hun slog ihjel. Efter Karna har tilstået Dinas synder, holder Karna op med at tale og lukker verden ude.

Hverken hendes far Benjamin eller hendes stedmor Anna kan trænge igennem til hende, og hendes tavshed kommer til at fylde alt i deres liv. Anna må leve med, at Benjamin stadig har følelser for sin ungdomskæreste Hanna, og Anna har svært ved at tilgive ham. Da Karna forsøger at begå selvmord, træffer Anna en beslutning: Hun vil tage Karna med sig til sin fødeby København og lade hende indlægge på et sindssygehospital.

På den måde lægger Anna afstand til Benjamin. Tiden sammen med Karna giver hende mulighed for at overveje, hvad hun skal stille op med sit liv; overvejelser, der bliver vanskeliggjort, da hun i København møder Joakim, den unge læge, der behandler Karna.

Den som ser er en roman om skyld, genforening og tilgivelse samt fortsættelsen på historien om Dina Grønelv og hendes efterkommere. Historien om den karismatiske kvinde Dina har siden udgivelsen af Dinas bog i 1989 fascineret adskillige generationer af læsere. Læs også Dinas bog, Lykkens søn og Karnas arv.

Lucie er en falden kvinde, en danserinde i Tivoli, som tiltrækker mænd fra alle samfundslag med sin livsglæde og vildskab. Det er begyndelsen på Lucies endeligt, da Theodor, en mand fra det bedre borgerskab, forelsker sig i hende og charmerer hende til at gifte sig med ham. Men Lucies usædvanlige seksuelle erfaringer og sociale baggrund gør det umuligt for hende at blive accepteret af borgerskabets hustruer, og Theodors forsøg på at knuse hendes ubelejligt selvstændige sind bliver mere og mere brutale.

"Lucie" er skrevet i 1888 kort før Amalie Skram blev indlagt på et sindssygehospital og er endnu et eksempel på Amalie Skrams nådesløst rammende skildringer af den undertrykkende seksualmoral og kvindesyn, der herskede i Norge i 1800-tallet.

Amalie Skram (1846-1905) var en norsk forfatter og feminist. Hun skrev inden for genren naturalisme, og i sine talrige romaner forsvarede hun kvinders rettigheder og udforskede kvindens psyke og livsvilkår. Amalie Skram anses for at være den vigtigste kvindelige forfatter inden for Det moderne gennembrud.