Søgeresultater: 10

I 1881 drager den fattige tjenestepige Karen fra Kerteminde til Amerika. Bag sig har hun et forlist kærlighedsforhold til den velhavende købmandssøn Clemmen, som er far til hendes uægte barn.



Karen håber, at hun i Amerika kan skabe en bedre tilværelse for sig selv og sin lille søn, Hans. Indtil da efterlader hun ham hos sin mor i Kerteminde – hun ser ham aldrig igen.



Hendes plan er via New York at tage til Nebraska. Men hun fascineres af storbyens liv og mange udfordringer og vælger at søge lykken der.



Hun møder indvandrere fra hele Europa, blandt dem den unge italienske Roberto, der forelsker sig heftigt i hende. Men tør Karen tro på en mand igen?



"Karen" er ikke bogen om den fattige emigrant, der bliver millionær, eller om den unge pige, der går til grunde. Det er fortællingen om overleveren, der med energi og ukuelig optimisme forlanger, at livet skal lykkes. Birthe Stemann Knudsen (f. 1936) er uddannet tandlæge. Hele sit voksenliv har hun beskæftiget sig med samfundsforhold blandt andet som viceborgmester i Kerteminde. Birthe Stemann Knudsens politiske interesse har ført til mange indlæg og artikler i aviser og tidsskrifter om specielt kvindepolitiske spørgsmål.

I romanen "Hver dags billeder" skildrer Lotte Linck den totale magtesløshed, som overvælder den arbejdsløse taxachauffør Troels, der sammen med sin pilleslugende kone har en næsten voksen søn. Sønnen nægter at lade håbløsheden overmande ham, og i et forsøg på at undslippe den, beslutter han sig for at flytte hjemmefra for at realisere sine drømme. Den danske forfatter Lotte Linck (f. 1940) bevæger sig i mange forskellige genrer og har udgivet bøger for både børn og voksne. Linck fik sin litterære debut i 1984 med digtsamlingen "Vi kan roligt være bange" og udgav samme år børnebogen "Det er bare Rita". Igennem sin lange forfatterkarriere har Linck blandt andet udgivet novellesamlingen "To gange Hansen" (1955), den historiske roman "Tiden der revnede" (1997) og den socialrealistiske roman "Krages skygge" (1999).

Fortidens fodspor er den tredje og sidste roman i en sammenhængende trilogi, der foregår i vores tid. Det er en fordel, hvis man har læst de to forrige bøger, Drømmen om den danske prins og Den lange vej til Joanna, men det er ikke en forudsætning. Denne roman kan sagtens stå alene som en spændende fortælling om et familiedrama, der her får sin foreløbige afslutning. Det er op til læseren at forestille sig, hvad der videre sker med de personer, der er tilbage, men én ting er sikkert: Livet fortsætter, uanset hvilken tid vi befinder os i, og hvilke menneskeskæbner der tegner historien, mens vi er her. Mennesker fødes, og mennesker dør. Det er der ikke noget nyt i. Det uforudsigelige er, hvordan livet former sig undervejs, hvilke valg vi træffer, og hvilke konsekvenser det får. Uddrag af bogen Stine kigger ud i haven. Sandkassen er tom. Joannas lyserøde hue ligger forladt på trækanten. Stine øjne spejder søgende rundt, men hun kan ikke få øje på hende. Med bankende hjerte løber hun ud i haven. Joanna er ingen steder. Så ser hun, at døren ned til den gamle frugtkule står åben. Da hun kommer nærmere, kan hun høre, der er nogen dernede. Det er Joanna. Hun maser med de tomme frugtkasser. De fleste har hun fået stablet sammen i det ene hjørne. Nu vender hun sig stolt mod sin mor: – Joanna arbejder ligesom far! Stine ler, løfter sin datter op og svinger hende rundt, mens hun tænker, at det vil hun fortælle Johannes. Måske vil det glæde ham, at hans barn tænker på ham, når han ikke er hjemme. Hun gemmer sit ansigt i Joannas bløde krøller og hvisker glad: – Din lille røver! Du må ikke sådan gå og gemme dig. Mor blev rigtig bange. Joanna ler tilbage, henrykt over at have magt til at gøre sin mor bange. Om forfatteren Hanne Bistrup er sprunget ud som forfatter i en moden alder. Hendes bøger omhandler menneskeskæbner fra mange forskellige miljøer. De handler om vores allesammens kamp for at få så meget ud af livet, som vi evner, uanset alder og herkomst. Hendes bøger er skrevet i et letlæseligt sprog, så de kan nå ud til rigtig mange mennesker. Hanne Bistrup siger selv: ”Det er min klare ambition at fortælle historier, der kan vække genkendelse og eftertænksomhed hos læseren. Man må gerne både le og græde undervejs. Mine bøger skal ses som afslappende underholdning for folk i en hektisk og fortravlet tid. Det er altid mentalt stimulerende at slappe af med en god bog!

Suspensefuld roman af Cæcilie Lassen. En nat på highway 70 i Missouri forulykker den danske kvinde Sidsel. Cirkusartisten Sheila finder hende bevidstløs på førersædet, og synet af den kvæstede kvinde vækker pludselig mindelser om begivenheder fra hendes barndom. Hvordan kender Sidsel og Sheila hinanden, og hvilken mørk hemmelighed gemmer de på? De følgende døgn bliver lige så skelsættende som begivenhederne 20 år tidligere, som de begge har fortiet.

Pressen skriver:

»Enormt spændende.« **** – Nordjyske Stiftstidende

Vores vej er en roman om Svend og Irene, et ungt par i 1960’erne og 70’erne. Et par, som tidligt bliver gravide, og som sammen prøver at finde deres ståsted mellem forældrenes efterkrigsgeneration og de mange nye muligheder og ideer i 60’ernes København. Det er historien om Irene og Svend, der er unge i 1968, men som ikke bliver 68’ere. De bliver i stedet en del af den store middelklasse, der bærer Danmark fremad og ind i den digitale tidsalder. Svend følges på hans færd ad sin egen vej, før han til sidst slår ind på den fælles vej. Det er en smuk almenmenneskelig historie om det at blive voksen og de kompromisser, der må indgås mellem egne drømme og omverdenens krav. Vores vej giver et overbevisende og nuanceret billede af den tid, den skildrer. Uddrag af bogen Og jeg finder svar, når jeg stiller mig ind midt på scenegulvet og tager del i livet, tager del i samtalen. Kulisserne har far og mor skabt. De har på deres måde sat grænser og begrænsninger for mig. Der var ensrettede magtrelationer hjemme hos os. De gik fra far til mor til os tre drenge. Men nu er jeg klar til at være mig selv. Være mig, Svend. Klar til selv at flytte grænserne langt ud i horisonten. Den mulighed skulle jeg have haft, fra jeg var en lille dreng, for jeg skal snart komme til ved selvsyn at erfare, at et menneske fra begyndelsen er helt sin egen. Irene har længe været i gang med at skabe sit liv. Om forfatteren Klaus Møller er født i 1950 i Næstved og opvokset i Tårnby på Amager. Har boet og arbejdet i Grønland i en længere årrække. Blandt andet på Disko og i Nuuk. Har tidligere udgivet digtsamlingen Tumit – Spor i mig af Grønland (2016).

Da Mia mødte Jesper, var hun overbevist om, at han ikke var noget for hende. Hun tog fejl. De blev forelskede, fik børn, blev gift, købte hus og levede lykkeligt indtil den dag, da Jesper kom hjem med sin ekskæreste, den smukke Nathalie, fordi han troede, at Mia ikke var hjemme.

En flirt mellem venner handler om Mia, der håber, at Nathalie vil forsvinde fra Jordens overflade, og om Jesper, der påstår, at han er helt uskyldig.

En flirt mellem venner handler også om veninderne Laila, Anna og Karin, om Jesper og Mias forældre, om Mias fars nye kone, Ketty, - og ikke mindst om alt det, der sker, da Mia tager sig sammen og handler som en mand.

Isabella Smiths roman udkom oprindeligt i 1997.

59-årige Claudia sidder anspændt i flyet til København. Hun hader at flyve og forude venter et risikabelt gensyn. Konferencen, hun er på vej til, er et påskud til at opsøge ungdommens store kærlighed. Mødet med fortiden i den danske hovedstad bliver kun begyndelsen til en følelsesmæssig rutsjetur, der tilbage i Buenos Aires tvinger hende til at kigge dybt i sit ægteskab, forholdet til den 34-årige, gravide adoptivdatter og til de endnu ikke lukkede sår fra Argentinas tid som militærdiktatur, med bortførelser, tortur og mord. Også arbejdsmæssigt, som antropolog og leder af et nyt, indiansk kulturcenter, udfordres hun. På vej hjem til Argentina efter konferencen, betror hun sig til sin sidemand, den syrisk-amerikanske astrofysiker, Samir Adar. Deres spor krydses igen et halvt år senere, og han bliver romanens fortæller. Det onde, jeg ikke vil hvirvler læseren ind i dramatiske begivenheder, som gør nogle af livets store spørgsmål smertelig nærværende: Hvor godt kender vi os selv og vore nærmeste? Hvor langt er vi parate til at gå for at sikre egen lykke? Er det muligt at elske og samtidig holde grufulde hemmeligheder skjult for dem, vi elsker? Kirsten Boas, født 1951. Journalist på bl.a. Politiken, Berlingske Tidende og Kristeligt Dagblad. Tilbragte fem år som barn i Buenos Aires, hvor faderen var dansk præst. Det onde, jeg ikke vil er hendes debutroman. Udkom første gang i 2016 i spansk udgave, på forlaget Ediciones de la Torre i Madrid

Vi kender B.S. Ingemann for hans salmer og hans digte, der emmer af skønhed og drømme. Ikke alle tog denne verdensfjerne eventyrdigter helt alvorligt, men bag det stille og idylliske ydre gemte der sig en spændende og kompliceret person, som vi gennem Marianne Hesselholts biografiske roman "Dejlig er Jorden" kommer til at kende indgående. Den danske forfatter Marianne Hesselholt (f. 1943) er uddannet cand.mag. i fransk og dansk fra Aarhus Universitet og arbejdede efterfølgende som gymnasielærer. Marianne Hesselholt har udgivet en lang række novellesamlinger samt historiske og biografiske romaner. I sine noveller har hun blandt andet beskæftiget sig med sygdommen demens.

Efter at have boet nogle år i en mindre by på Sjælland flytter Svend og Irene med deres niårige søn, Benjamin, til Nordgrønland og bosætter sig dér i en længere årrække. De efterlader den næsten voksne datter, Stella, i Danmark. Svend, Irene og Benjamin fascineres af Grønland, af naturen, kulturen og menneskene. Benjamin så meget, at han som voksen bliver boende i landet, mens Svend og Irene vender tilbage til Danmark, hvor Stella har stiftet familie. Vor nordlige vej er historien om Svend og Irene, der er splittede mellem to kulturer og to verdener, som de holder lige meget af, og som de forsøger at bygge bro imellem for at skabe sammenhæng og forståelse i tilværelsen. Vor nordlige vej giver et levende og nuanceret billede af Grønland og det grønlandske samfund. Bogen er en selvstændig fortsættelse af romanen Vores vej, som udkom i maj 2018. Uddrag af bogen Men nu er vi her. I Qeqertarsuaq. Vores slutdestination. – Vi skal lige huske at stille urene fire timer tilbage, så vi kan følge med den rigtige tid, siger jeg og tager armbåndsuret af. Vi finder et par sandwich frem fra posen og spiser i stilhed. Noget skal lige bundfælde sig. Meget skal bundfælde sig. Irene bryder tavsheden. – Hvad laver vi egentlig her? siger hun spøgende. Vi udfordrer os selv. Når du flytter, udfordrer du dig selv. Når du flytter til et sted så anderledes end Karrebæk, udfordrer du dig selv endnu mere. Vi er kommet for at arbejde som lærere, passe et job, udforske naturen, opleve og tage ved lære af en anden verden, en anden kultur, en anden måde at leve livet på. Indgå i nye sammenhænge, nye fællesskaber. Om forfatteren Klaus Møller er født 1950 i Næstved. Opvokset i Tårnby på Amager. Har boet og arbejdet i Grønland i en længere årrække. Blandt andet på Disko og i Nuuk. Han har tidligere udgivet digtsamlingen Tumit – Spor i mig af Grønland (2016) og romanen Vores vej (2018).

Tyve år efter deres fælles, mærkelige oplevelser i Danmark læser Joe Allston sin dagbog fra dengang op for sin kone, Ruth. Hvad var det egentlig, der skete? På deres tur til København dengang lejede Joe og Ruth sig ind hos den ulykkelige grevinde Astrid Wredel-Kramp, som de bliver venner med. Hun er fortællingens smukke, men tragiske og gådefulde kvinde, der er forbandet af en gammel familiehemmelighed. Hendes mand var landsforræder under krigen, men det er kun en del af forklaringen på, at hun er udstødt af det gode selskab. En dag tager grevinden dem med på en køretur, hvor de undervejs stopper for at møde en af hendes slægtninge, Karen Blixen. Under besøget antyder Blixen, at der er noget usædvanligt på færde i grevindens familie. Senere arrangerer grevinden, at Allston-parret kan besøge familiens gods, hvor de inviteres til en frokost. Langsomt går det op for det amerikanske ægtepar, hvad de er blevet vidner til i deres ellers uskyldige møde med den gamle verden og dens dekadence.