”En elegant skrevet, stilren roman om livet i et besat land” Sofi Oksanen
Året er 1946. Pobeda er russisk og betyder sejr. Det er også mærket på den bil, den 6-årig dreng bliver så betaget af, at han kommer til at tale over sig over for den mystiske chauffør og nævne sin far – en forhenværende modstandsmand, der lever under jorden i det lille baltiske land Estlands hovedstad. En by hvor indbyggernes håb om snart at se den engelske flåde i havnen, hastigt svinder, mens jerntæppet sænker sig over Europa – på den forkerte side af dem.
