Søgeresultater: 8

“Selvom du tror det, så spiller du ingen som helst rolle i denne verden,” siger Adalbert Hanzons far til sin søn. Det er ikke de mest fortrøstningsfulde ord at tage med sig ud i livet, men Adalbert klarer sig ganske godt alligevel. Lige indtil kærligheden og det store vanvid rammer ham. 43 år og en fængselsstraf senere er Adalbert Hanzon en overvægtig og let alkoholiseret misantrop. Pludselig gør fortiden opmærksom på sig selv. Og de eneste, der kan hjælpe ham med at finde ud af, hvad der egentlig skete for næsten et halvt århundrede siden, er ærgerligt nok hans smågnavne nabo (der nægter at stille træskoene, bare for at irritere Adalbert) – samt en snakkesalig halvkusine der forsøger at få ham til at motionere. Men i krig og kærlighed gælder alle kneb. A man’s gotta do what a man’s gotta do. HALVMORDEREN er en krimi om kærlighed og hævn, om venskab og fjendskab.

Med Søstrene fra Thy fortsætter Maria Helleberg sin slægtsfortælling, som hun påbegyndte med bestselleren Kvinderne fra Thy.

Søstrene fra Thy er fortællingen om Marie Dusines døtre Gerda og Ruth, der med besættelsen i 1940 får deres liv vendt på hovedet. Gerda er færdig med skolen og vil til København, men må blive i Thisted hos mor Marie, da faren dør. Her får hun en læreplads i en boghandel og følger på sikker afstand Ruths vilde liv i København. Ruth er til fest og jazz og flirter farligt og passioneret med en officer fra SS-hovedkvarteret på Hotel d’Angleterre. Hvad Ruth betror Gerda, tør hun ikke fortælle mor Marie. Og hvem Gerda skjuler i boghandlens baglokale, kan hun hverken fortælle sin mor eller søster. Besættelsen er fuld af hemmeligheder og løgne, af betroelser og fortielse – og forbudt kærlighed.

Farklausulen er en rørende og personlig roman om familiehemmeligheder, blodets bånd og generationskløfter, om kærlighed og svigt, og den krævende øvelse det er at være en familie, trods alt.

En far vender tilbage til Sverige for at hilse på familien, som han ikke har set i lang tid. Datteren er gravid med den forkerte mand, hans neurotiske søn er selv blevet far, og nu ønsker han, at faren som er blevet farfar skal tage vare på sig selv. Den allerede indgåede farklausul skal genforhandles. Men er det muligt? Ikke uden krig.

”Stor genkendelighed og stor humor. Jeg grinte meget og med hele kroppen.”
Aftonbladet, Sverige

”Farklausulen er en underholdende, tankevækkende og sproglig brillant roman fra Jonas Hassen Khemiri – en af Skandinaviens mest potente samtidsforfattere.”
– VG, Norge

”Med Farklausulen har Jonas Hassan Khemiri overgået sig selv … Klog og enkel, og med en storhed i gemt i detaljerne, i handlingsmønstrene som blotlægges, er Farklausulen Khemiris bedste roman – og desuden et af litteraturårets største højdepunkter.”
– Expressen, Sverige

Et råt og velskrevet samfundsportræt, der skildrer sommeren 1970 i Stockholm. En sommer i Vietnamkrigens skygge.

USA har udvidet Vietnamkrigen med invasionen af Cambodia, Beatles er opløst. I Stockholm går Kenneth på en overfyldt skole med et dårligt ry, og en dag starter en ny elev med usædvanlig selvtillid og glatte sko.

»Det var en gåde, hvor vores nye klassekammerat kom fra. Ingen havde set ham før. Han gik klædt som en voksen, som en, der ikke behøvede at gå rundt i aflagt tøj.«

Kenneth bliver ven med den mærkelige Dan og hans søster Hellen, som bor i et stort hus på grænsen til en skov af træer, som Kenneth aldrig har set før. Sumak, med blade der ligner marihuana. Som viser sig at vokse i skyggen af sumakkens blade. I skoven findes en hytte og da sommerferien begynder, ligger de alle tre indsvøbte i grønt og røg. Idyllisk, men skrøbeligt, for omverdenen kræver deres opmærksomhed. Krigen, som foregår langt væk, påvirker alle direkte eller indirekte. De tre i sumakskoven må tage stilling og træffe et valg, der får alvorlige konsekvenser.

Det er 1970, og verden er lige udenfor.

Pressen skriver:

»" I en skov af sumak" er en bog om den svære overgang til de voksnes verden - og om vores vidt forskellige forudsætninger for at lykkes. Klasseskel, intelligens, udseende, livsappetit eller det modsatte Klas Östergren moraliserer ikke. Med sin smukt svungne pen fortæller han en ret ligetil historie fra en tid, der på mange måder ligner vores egen.«
***** – Jyllands-Posten

»Det er både knugende og stilistisk knivskarpt, når forfatter Klas Östergren igen tager læserne tilbage til 1970'erne … den leverer et både sanseligt, råt og røgsløret tidsbillede af en Stockholmsk forstad på tærsklen til et nyt årti og til verden.«
***** – Børsen

»Med historien om Kenneth og hans umage bekendtskaber demonstreres det, at erindringen om teenagetidens famlen, drama, engagement, forelskelser og lyst til at overtræde grænser står lysende frisk. Her genkaldes den i et næsten undrende tilbageblik med et enkelt, men dansende sprog, der gør I en skov af sumak til en medrivende genvisit i den hede sommer 1970.«
– Weekendavisen

»Stort set hele handlingen udspilles over en dampende varm sommer og giver et præcist, suggestivt billede af en svensk ungdomskultur, som i en -undertiden lettere omtåget - tilstand er i fuld fart på vej mod den virkelige verden, samtidig med at de skal håndtere et heftigt spirende begær. «

***** – Nordjyske Stiftstidende  

»Östergren fremmaner ladede øjeblikke så fulde af flimrende lys og intensitet, at man tænker: Her begynder livet! Men det er skildringen af tidens stilstand og fællesskabernes klaustrofobi, der får romanen til at rage op blandt andre fortællinger om vejen til voksen.«
– Politiken

Strindberg skriver om ung kærlighed og svig, om den evige ungkarl, der bliver forelsket, om at gifte sig med en kvinde og få hele hendes familie med i købet, om at have et yndlingsbarn, der bliver sygt og dør, om at ruinere sig ved bryllupsomkostningerne, og om at have et stamværtshus, som man elsker højere end sin kone; alt dette så læseren helt glemmer, at det er skrevet i 1884. Så fint og smukt og rørende, som man kun finder det i den allerbedste litteratur i verden.

Sverige 1685

Den attraktive greve Gabriel Gripklo er vendt tilbage til hjemlandet efter mange år udenlands. Med sig har han et blakket ry. Det siges, at han ikke har nogen skrupler. Nu leder hans mor og søstre efter en hustru til ham.

Magdelena Swärd er den evige ungmø. Dannet, men fattig, der af sine omstændigheder bliver tvunget til at agere selskabsdame for en ung, forkælet baronesse sommeren over. Hendes opgave er at sikre en forlovelse mellem de to.

Med sit hvasse tungebånd og puritanske kjoler er Magdelena indbegrebet af alt det, Gabriel ikke bryder sig om hos kvinder. Den dekadente greve repræsenterer omvendt alt det, hun foragter hos mænd. Men et natligt møde får konsekvenser og snart befinder Magdalena og Gabriel sig i en lidenskabelig, forbudt og mere og mere skandaløs affære.

De skandaløse er en lidenskabelig kærlighedsroman, der foregår i det 17. århundrede på det svenske slot Wadenstierna, og den skorter hverken på drama eller intriger.

Da Jonas Gardells seneste romanværk, trilogien Tør aldrig tårer bort uden handsker, udkom i Sverige, blev den af avisen Dagens Nyheters læsere kåret som en af de tre største kulturelle begivenheder i Sverige gennem de sidste 150 år. En helt uhørt stor ære! Trilogien omhandlede et homoseksuelt kærestepar og kampen mod AIDS i 80’erne, men i den nye roman, Til minde om en betingelsesløs kærlighed skriver Jonas Gardell for første gang autofiktivt og giver læseren et indblik i en på samme tid benhård og kærlighedsfyldt opvækst.

Ved romanens begyndelse er den unge Arvid Stjärnblom voldsomt forelsket i den smukke Lydia Stille. Og hun i ham. Men på den tid, omkring år 1900, er kærlighed langt fra nok til, at to kan få hinanden, og den unge filosofikandidat har ikke penge til at gifte sig. ”Jeg tåler ikke tanken, at nogen går og venter på mig”, siger Arvid til Lydia, og han har da også snart fundet sig et job som journalist ved Nationalbladet – men da er det allerede for sent, og Lydia har giftet sig med en ældre, formuende mand. Arvid selv bliver lidt tilfældigt gift med sin bekvemmelighedsaffære og får to børn. Ti år senere mødes Arvid og Lydia igen, og de to indleder en affære, men Arvid vil ikke lade sig skille, og Lydia har andre mænd ved siden af; til sidst flygter Arvid væk fra Sverige, og fra både Lydia og sin kone og børn.