Søgeresultater: 5

Plaget af fortidens spøgelser og druk på den lokale knejpe i Berlin snubler Johannes Knudsen, en dansk tredjerangs privatdetektiv, over en forbrydelse af et uoverskueligt omfang. Kriminalitet, der trækker tråde bagud til den kolde krig i det delte Berlin, hvor ofrene var østtyske borgere, og gerningsmændene arbejdede for DDR-staten. Hvorfor forsvandt almindelige mennesker i 1980’erne, og hvorfor dukker der uforklarlige dødsfald op i det genforenede Tyskland anno 2018? For at opklare forbrydelserne må Johannes konfrontere sin egen fortid i Danmark i 1970’erne og de omstændigheder, der tvang ham til Østberlin, et sted, hvor få danskere tog hen. Det bliver en rejse gennem smertelige minder om den store, lidenskabelige kærlighed hen over jerntæppet til en østtysk pige, om kommunistisk forblindelse og om rå vold som både udvej og levevej for Johannes. Uddrag af bogen Johannes mærkede, hvordan øltågen for et øjeblik fortrængtes af noget andet, hvordan tandhjul automatisk gled ind i andre tandhjul og blev synkroniseret uden for viljens kontrol og åbnede sanserne for noget gemt og glemt. Kropslugten hos den fremmede, denne distinkte blanding af kemisk desinfektionsmiddel og rådnende kål, det blege ansigt og tøjets 60’er-snit. Og så det skjulte, men på en gang ydmyge og udfordrende blik hos manden, der sad ludende med begge hænder placeret tæt ved siden af hinanden på bordkanten. Alt ved manden fremkaldte et ubehag hos Johannes, og alt ved manden råbte DDR i hans hoved. ”Jeg er bange for, at De forveksler mig med en anden, Herr … ?” Om forfatteren Andreas Monrad Pedersen er født i 1967 og er uddannet historiker og gymnasielektor. Han er forfatter til flere historiske publikationer om besættelsestiden (bl.a. Schalburgkorpset 1943-45). Gennem de seneste 10 år har han opholdt sig med delvis bopæl i Berlin. Åbne hænder er hans debutroman.

"Modløs er jeg. Pengeløs tillige, endnu værre; det havde overhovedet ikke været min mening at rejse længere end til Oberstdorf og familien dér, i denne omgang. Så blev det bare for meget, det hele, med sne og bjergtinder og Arturo og Tomassino Mio, og det hele; og mindet om min bedstemors kære lille rynkede ansigt begyndte at distrahere mig dagligt indtil det syntes mig soleklart, at jeg måtte af sted, med det samme, sydpå og videre sydpå, væk –"

Tomas lever et fattigt liv i Berlin, hvor det er meningen, han skal studere, for ikke at ende med at arbejde på sine forældres pizzeria resten af livet. Men Tomas har alt for travlt med at drømme til at passe sine studier. Han drømmer om mødet med sin afdøde yndlingsforfatter, John Fante, som Tomas er overbevist om at have mødt i en tidligere inkarnation. Mens han venter på Fante, møder han den meget virkelige men mindst lige så magiske romapige Camilla, og hun gør kun drømmene endnu mere virkelige. Charlotte Inuk er en dansk forfatter, der har skrevet en lang række romaner. Hun debuterede i 1982 med romanen "Maria Mia". I 1993 modtog Charlotte Inuk som den indtil da yngste prismodtager Kulturministeriets Børne- og Ungdomsbogspris. Flertallet af Charlotte Inuks romaner kan ikke desto mindre læses af både unge og voksne.

Klas Östergren har skrevet en roman om Ibsens birolle-karakter Hilde Wangel, der optræder i dramaerne Fruen fra Havet og Bygmester Solness. I Hilde får vi et portræt af en kvinde, der både er fange i sit eget liv og samtidig mærkværdigt fri. Ikke mindst gennem sin evne til at manipulere andres selvopfattelse med skæbnesvangre konsekvenser til følge.

Den Hilde Wangel, vi først møder i Klas Östergrens nye roman, virker til at leve et meget kontrolleret og sundt liv. Hun arbejder på et rejsebureau i Berlin, som arbejder for at få tyskerne til at holde ferie i de norske fjelde, og hun lever fuldt op til de æblekindede turistplakater.
     Så hvorfor hjemsøges hun pludselig af angstanfald? I sin nød henvender hun sig til en nervelæge, som henviser hende til den nye tids psykoanalytiker, og her begynder hun at fortælle: om moderens død, om stedmoderens mærkelige mørke sider og længsel mod havet, om den bygmester hun beundrede som trængte hende op i et hjørne, da hun bare var en pige, om hvordan hun langt senere opsøgte ham, lokkede ham og styrtede ham i fordærv.
     Alt er på mærkelig vis sammenfattet i et engelsk stel, et tilsyneladende uskyldigt landligt motiv i blåhvidt porcelæn, hvor hyrden og hyrdinden i fadets midte synes involveret i noget meget mere skummelt, end først antaget.

“Madonna i pelskåbe” fra 1943 er en skønlitterær roman af Sabahattin Ali (1907-1948) , der forbinder 1920’ernes krigstrætte, men kunstnerisk dynamiske Berlin med 1930’ernes fattige og korrupte Tyrkiet ud fra den intense kærlighed mellem en indadvendt ung tyrk, som sendes til Berlin for at lære om sæbe, men i stedet får interesse for litteratur og kunst, og kunstmaleren Maria Puder. ”Madonna i pelskåbe” er oversat fra tyrkisk af Orhan Dogru. Oversættelsen er støttet af STATENS KUNSTFOND.

Det er højsommer, og Philip er lige blevet færdig på Scenekunstskolen. Men han er kommet i tvivl: om han har valgt rigtigt, om han egentlig har talent som skuespiller, om han hellere skulle være blevet danser. En pludselig indskydelse får ham til at oprette en profil på All Right Amor, og her kommer han i kontakt med Ladre Salmacis, en græsk performancekunstner på turné i Berlin. De indleder en intens og fortrolig samtale om forældre og barndom, kunst og ambitioner, og om at være et ungt menneske i vildrede. I håb om at møde Ladre beslutter Philip sig for at tage til Berlin. Uden noget konkret at holde sig til trawler han byens spillesteder igennem en lang, desperat, hallucinerende og angstfuld nat.

Sophia Handler følger den kritikerroste debut Feberfrihed op med en roman, der undersøger, hvordan det digitale er en del af vores verden og samtidig fuldkommen fucker med vores virkelighedsopfattelse.