Julien Sorel er yngste søn af tømmerhandleren i Verrièrres, en stor beundrer af Napoleon og holder også meget af sig selv. Han er køn og begavet, har store ambitioner og få virkelige følelser, og da han kommer i tjeneste som huslærer hos den lokale borgmester, de Rênal, udnytter han dennes hustru til at føre sig frem i den lille by. Efterhånden skaffer han sig også forbindelser i gejstligheden, opnår at komme på et præsteseminarium og derfra videre som sekretær for den magtfulde marki de La Mole i Paris, hvis romantiske og overspændte datter Mathilde han udnytter efter et lignende mønster som tidligere fru de Rênal.
Både Julien og de fleste af hans omgivelser er en flok hyklere af højeste rang, og da han endelig opdager og selv føler den virkelige kærlighed, som de to kvinder i hans liv nærer for ham, bliver det hans undergang.
Der findes flere tolkninger af bogens noget kryptiske titel - Henri Beyle (eller Stendhal, som han gerne brugte som pseudonym) har aldrig selv givet nogen forklaring –, hvoraf den mest fremherskende vistnok er Julien Sorels dilemma mellem en karriere indenfor militæret (det røde) eller kirken (det sorte). I sidste ende bliver det dog ingen af delene - og det røde og det sorte kan også lige så vel symbolisere kærligheden og døden eller livets roulettespil, eller …
