Irène Némirovsky fokuserer på mennesker hvis livsbane af en eller anden grund bliver forstyrret. De befinder sig i situationer som kan vende op og ned på deres tilværelse, men hvor de samtidig er påvirkelige eller lader sig fange i en ruslignende tilstand. Némirovsky fremstiller dem med psykologisk dybde og indlevelse, ofte med bidende ironi i forhold til det velbjergede borgerskab.
Et orgie af vold, druk og løssluppen sanselighed i et samfund der normalt domineres af borgerskabets pæne og tilbagetrukne måde at leve på. De fleste lader sig rive med, mens få sover fra det eller gør et hjælpeløst forsøg på at stoppe galskaben. Sådan skildrer Némirovsky en enkelt nats konfrontation mellem oprørske bønder, arbejdere, matroser, tidligere officerer og militssoldater i tiden kort efter den russiske revolution i titelnovellen Blodrus.
