”Du, siger jeg stille, mens jeg lytter efter fuglene. Du, det er, som om der ikke er mere tilbage. Af det, jeg prøvede at blive, af det, jeg troede, jeg var. Du tænker det kun. Imens jeg blev til noget andet.”
"Februar slår krystaller i sindet
eller er det i vævet?
vintergækker står som hvide lys
i muldens mørkemættede sprækker min bror fylder seksten og kan alt selv jeg sner inde
med min kærlighed til ham"
