Søgeresultater: 28

12 øjeblikke i løbet af en enkelt nat. 12 forskellige glimt af kærlighedens mange facetter. 12 stykker af en mosaik. På en helt almindelig fredag aften på Østerbro følger vi et udvalg af meget forskellige mennesker, der alle har en ting til fælles: De elsker. Unge, gamle, kvinder, mænd - alle elsker de nogen, på hver deres måde. Østerbro i København er rammen om de 12 historier, der glider ind og ud mellem hinanden, passerer hinanden i månelysets skær og rører hinandens liv på større eller mindre måder. Og oven over det hele skinner månen ned på byen...

Rune er boghandler i en mindre by, en dygtig boghandler, fordi han er interesseret, både i litteratur og i sine medmennesker. Rune bor alene, er tilpas i sin tilværelse, indtil han en aften møder Ea, som læser op af sine digte i bogladen. Han bliver betaget af hende. For første gang i sit liv bliver han for alvor forelsket. Også hun er parat til at binde sig, og de flytter sammen. Men Ea er ikke rask, hun har depressive perioder, ind imellem så dybe, at Runes evne til at rumme hende bliver sat på en hård prøve. Under en af deres gode perioder er de på ferie på en græsk ø. På en udflugt vandrer de på en høj klippeskrænt mod havet, hun tættest på kanten. Rune tænker, hvis hun nu faldt. Og hun falder. Mogens Fjord Christensens roman om Ea og Rune er først og fremmest en eksistentiel roman om at være menneske og udfolde sig i en verden, hvor faldgruberne er legio.

“I smukt oversatte mesternoveller som den bittersøde "Mitjas kærlighed", den ironisk frivole "Zojka og Valeria" og den brutale "Jelagin-sagen" skrev Bunin mindst lige så elegant som en Tolstoj eller en Tjekhov. I små fjerlette skitser som "Natalie", "Nostalgi", "Et koldt efterår" og "Et let åndedræt" fremmanede han med vemod og virtuositet forsvundne rum, stemmer og skikkelser.” – Jørgen Herman Monrad, Weekendavisen

Denne samling indeholder et udvalg af den russiske nobelpristager Ivan Bunins bedste noveller. Det er et repræsentativt udvalg af noveller fra 1915 til 1949, fra forskellige perioder af forfatterskabet.

Bunin fik som den første russiske forfatter Nobelprisen i 1933 med følgende begrundelse: “For den stringente artistiske færdighed, med hvilken han har videreført de klassiske russiske traditioner i prosadigtning.” Bunins noveller ligger tematisk og stilistisk i forlængelse af Tolstojs og Tjekhovs forfatterskaber, men han videreudvikler og forfiner stilen, og det sanselige og erotiske er mere fremtrædende.

Stilen i novellerne er kendetegnet ved en lyrisk musikalsk tone, og beskrivelserne er præcise med en malers øje for detaljerne, men samtidig kontrollerede uden overflødige ord. De skaber en stemning, der underbygger personernes følelser og oplevelser. De centrale temaer er kærlighed, erotisk besættelse, desillusionering og livets forgængelighed, og de er typisk bygget op over en afgørende hændelse i hovedpersonens liv.

Handling: I Sommeren 1969 følger vi familien Levin, der ferierer i et velhaverkvarter på øen Nantucket. Børnene er helt uvant spredt for alle vinde, idet den ældste datter er højgravid og strandet i Boston, den mellemste har taget sig et arbejde på naboøen, og sønnen er udstationeret i Vietnam. Det er derfor kun den yngste, Jessie, der er i sommerhuset sammen med sin mor og mormor. I løbet af en af de mest tumultariske somre i USA’s historie kører Edward ’Ted’ Kennedy en bil af Dike-broen, Neil Armstrong lander på månen, og Jessie og hendes søskende gennemlever op- og nedture, mens tiderne for alvor skifter for dem såvel som for resten af nationen. Anmeldelser af Elin Hilderbrands Sommeren 1969: Hilderbrand leverer en superb roman … Denne publikumssucces vil med garanti tilfredsstille både nye og gamle fans. – Publishers Weekly Sommeren 1969 passer perfekt ned i den nostalgiske læsers strandtaske. – National Public Radio

En uhyggelig, morsom og rørende antiskilsmisseroman fra dansk bestseller biografiforfatter. Til læsere af Liane Moriarty og Lotte Kaa Andersen. Mette er flyttet fra en jysk landsby med mand og tvillinger til Himmellund, hvor ingen taler om penge. Men hvor samtalerne handler om vidunderlige rejser, grønne juicer og den rigtige vejrtrækning. Mette vil gøre alt for at passe ind. Men alt er som bekendt for meget. For pludselig mister man ikke bare topmaven i en kur uden hvede. Men måske ligefrem sig selv. Bogen følger igennem 7 år en forældregruppe et privilegeret sted i Danmark, hvor ingen er for voksne til at mobbe, for lykkelige til et sidespring eller for fine til at slå ihjel. Det lyder grimt. Men så er der heldigvis kærligheden. Den redder jo alt i sidste ende. I hvert fald hvis den overlever. Karin Heurlin er journalist og står bag flere bestsellerbiografier, bl.a. om Ole Henriksen. Syv år efter er hendes anden roman.

EN DRAMATISK FORTÆLLING OM, HVORDAN KÆRLIGHED OG KUNST KAN FORANDRE VERDEN. 1949 – Sovjetunionen. Manuskriptet til kærlighedsromanen Doktor Zjivago af den berømte forfatter Boris Pasternak, bliver af myndighederne stemplet som systemkritisk og bandlyses, inden det når at blive udgivet. Forfatterens nære ven, elskerinde og muse, Olga Ivinskaja, bliver sendt i arbejdslejr. Manuskriptet smugles ud af landet, og romanen bliver en international sensation. 1956 – Washington D.C. CIA planlægger at bruge Pasternaks roman som våben i Den Kolde Krig. Agenterne, der skal i spil, er imidlertid ikke som spioner er flest. To maskinskriversker – den charmerende, erfarne Sally og den lovende nybegynder Irina – får deres livs udfordring: De skal smugle romanen tilbage ind i Sovjetunionen, koste hvad det vil. I EN VERDEN DOMINERET AF MÆND ER KVINDER DE PERFEKTE SPIONER.

Maiken er på flugt. Mest fra sig selv, men også fra noget rod, som hun ikke kan overskue. Hun er lige blevet alene, igen, hun har mistet sit arbejde og måske også sin lejlighed. Hun synes ikke, hun har fortjent al den modgang. Hun får job i Saudi-Arabien, hvor hun som antropolog skal følge nogle patienters kostvaner. Her kommer hun med i en kvindeløbeklub, og det er et chok for Maiken at lære moderne, arabiske kvinder at kende, for intet er, som hun har fået fortalt. I løbeklubben møder hun den fascinerende Jamila. Hun er lidt af en mundfuld, og hun kommer til at vende op og ned på Maikens selvforståelse. Løbeklubben i Saudi foregår i et arabisk miljø, som Lotte Garbers selv har været en del af i nogle år. Det er både eksotisk og meget fremmed, og diktaturet og det saudiske powerhouse viser sit ansigt. Og det har stadig fuldskæg.

'Det er de danske som flygter' er første selvstændige bind i Lise Ringhof og Erik Valeurs romantrilogi om familien Brinch og Danmark – fra begyndelsen af 1900-tallet og frem til i dag. Fanø-drengen Erling Brinchs liv forandrer sig afgørende, da han syv år gammel mister sin lillebror ved en drukneulykke, som han kunne have forhindret. Kort efter ulykken møder han Hubert, en mærkværdig vanskabt dreng fra den lokale fattiggård – og de udvikler et hemmeligt venskab. Erling forlader både Hubert og sit barndomshjem, da han står til søs med den brutale fribytter Sivert, som bliver hans nye beskytter. Rejsen ender i København, hvor han læser til læge og forsøger at frigøre sig fra det lukkede fisker- samfund, han er rejst fra. Han tilbringer aftnerne på værts- huset Flynderen, hvis stamgæster er et broget sammenrend af bohemer og originaler, som diskuterer tidens store emner – ikke mindst danskernes lilleputsind – alt imens Første Verdenskrig raser udenfor. I storbyen forelsker han sig i den oprørske Kate, men flygter fra hende og ender i Vejle, hvor han bliver gift med en af bygens rigeste piger. I fjordbyen opbygger han inden besættelsen i 1940 en blomstrende lægepraksis og forsøger at glemme alt det, der var: sin lillebrors død, sin familie, den fattige Hubert, sin store kærlighed Kate – og Sivert, der er blevet hans dødsfjende. Lise Ringhof er datter af Gert og Hanne Ringhof, der er den ene halvdel af grundlæggerne af forlaget Lindhardt og Ringhof. I 1986 overtog hun forlagets kontakt til boghandlerne og har siden arbejdet med salg, marketing og presse på danske forlag, inden hun i 2017 stoppede på Politikens Forlag for at hellige sig arbejdet på romantrilogien sammen med Erik Valeur. Erik Valeur er tidligere journalist på bl.a. Berlingske, Information, Månedsbladet Press og DR. Har modtaget Cavling-prisen to gange, Krygerprisen, P1-prisen og Publicist- klubbens Jubilæumspris. Debuterede i 2011 med Det syvende barn, der blev en markant bestseller. Modtog Debutantprisen, Weekendavisens Litteraturpris, DR Romanprisen, Harald Mogensen-prisen og Glasnøglen."

Romanen ”Connect” leger med begreberne fiktion og virkelighed i en tid, hvor flere og flere får deres viden fra de sociale medier. Hvad er facts? Hvad er ”fake”? Forfatteren (i bogen) vil gerne skrive en bog om rigtige menneskers liv. Derfor anvender han en ny app til at finde sine hovedpersoner ude i ”virkeligheden”. App’en hedder ”Connect” og fungerer på den måde, at hvis to mennesker mødes med app’en åben, bliver de automatisk connected og får herved adgang til allehånde data og opdateringer om hinanden. ”App’en ved mere om dig og dine vaner end din kæreste gør”, udtaler en ekspert. En torsdag formiddag i september går forfatteren optimistisk ud i virkeligheden for at finde personer til sin nye roman. Den første person, han møder, er Eva, som er på Blågårds Plads i et lettere lyssky ærinde. Hun har app’en åben og forfatteren connect’er hurtigt med den unge sygeplejeske. Hjemme studerer forfatteren Eva’s profil og venter spændt på nye opdateringer og data om Eva, så han kan komme i gang med første kapitel. På lignende vis finder forfatteren en række andre virkelige personer til sin roman. Alle hentet i den virkelige verden. Hver med deres historie at fortælle.

13 lange noveller – hver af dem som en lille intens roman – af den amerikanske novellekunst suveræne mester Alice Munro. Det er fremragende portrætter af søstre, mødre, døtre, tanter, bedstemødre og veninder og af mændene i deres liv.  Helt almindelige hverdagsliv fra første verdenskrig til nutiden. Helt almindelige liv, hvor de store katastrofer, den store kærlighed eller det store savn, den smerte, skam – eller kedsomhed, som ethvert liv rummer, uden at vi måske lægger mærke til det eller nogensinde taler om det, belyses i glimt så præcise, at det gibber i én af genkendelse. Og af fryd over Munros skarpe og dybe menneskekundskab og hendes mesterlige evne til at sætte ord på.

Med forord af Ida Jessen. 

Et rids over det 20. århundrede med en jødisk skæbne i midten. Han færdes hjemmevant iblandt det 20. århundredes store navne i både Paris og København som den vigtige kunstskribent, han er, men da hans ene søn pludseligt dør, hives tæppet væk under ham. Mens antisemitismen ruller ind over Europa, begynder Ernst Goldschmidts liv langsomt og selvforskyldt at falde fra hinanden. Jeanne Goldsmidt debuterer med en roman om sin fjerne bedstefar, og hun tegner et skarpt billede af det 20. århundredes menneskelige, kunstneriske og politiske strømninger og af den evigt vandrende jøde.

Så længe Helene ikke selv tilbereder kokainen, men kun ryger, når det bliver budt, er hun ikke afhængig. Hun lever et liv som alle andre, men føler ingen attraktion ved den tilværelse, hendes venner søger, kun rusen kalder på hende. I miljøet omkring Istedgade møder hun bandemedlemmet Sammi, og mens vennerne fra gymnasietiden forsvinder ind i normaliteten, bruger de to sammen dagene på at skaffe stoffer og indtage dem, hvor de kan komme til det.

S er kærlighedshistorien om Helene og Sammi og om kærligheden til stoffer, om hustleren Mona, den utilregnelige Ron og pusheren Mor, og om at ville slå familiehunden ihjel og drømme om at blive guldsmed, selvom man er indbrudstyv.

Simone Mørch Stjer debuterer som forfatter med romanen S.