Søgeresultater: 38

"Jeg mødte Abram og Mania på et hotel i Israel, hvor der også boede andre udødelige. Det første, jeg lagde mærke til – bortset fra deres altid meget elegante tøj og deres upåklagelige fransk (men de talte jo også ganske udmærket polsk) – var, at når de var sammen, smilede de på samme måde; det var et kvart, hurtigt slukket smil. Som om det ikke passede sig for folk af deres race og klasse – gamle jøder, der havde overlevet krigen og klaret sig godt bagefter – at smile rigtigt."

Abram er 80 år, da Janina Katz’ tresårige fortæller forelsker sig i ham. De har aldrig mødt hinanden før, men deres hukommelser er fulde af de samme minder; Polen før, under og efter 2. verdenskrig set gennem en jødes øjne, oplevet på en jødes krop. Kvinden giver sig til at fortælle sig ind i Abrams liv og han ind i hendes, med fælles oplevelser, personlige minder, løgnehistorier og ønskedrømme. Men virkeligheden stemmer ikke helt overens med fortællerens historier; Abram er gift og bor i Paris, hun er skilt og bor i Danmark. Den polsk-fødte og jødiske oversætter, litteraturanmelder og forfatter Janina Katz (1939-2013) har et omfattende dansk forfatterskab bag sig. Med en magisterkonference i polsk litteraturhistorie og sociologi og oplevelserne fra 2. verdenskrig i bagagen kom hun til Danmark i 1969. Hun debuterede 22 år senere, som 52-årig, med en digtsamling. Temaerne i forfatterskabet spejler hendes tilværelses brud, tab og uforløste drømme, mens traumerne behandles med en sjældent rå humoristisk lethed.

"De rumænske bøfler" starter, hvor "Tørvegraverne" slap, nemlig da Clara brød med sin unge kæreste Kim, efter hun fandt ud af, at han var søn af hendes tidligere elsker. Nu finder det umage par sammen igen og sætter alt ind på at få forholdet til at fungere. Begge er imidlertid så nervøse for, at det skal falde fra hinanden, at de kommer til at bygge en mur om deres forhold, så relationen til omverden trues.

Trods alt glemmer Clara ikke sit politiske engagement, som bliver forstærket, da Nelson Mandela i 1994 indsættes som præsident i Sydafrika. For Kim er det svært at forstå, hvordan storpolitik kan betyde lige så meget for Clara som hendes egne relationer, og forholdet begynder igen at slå revner.

Den danske forfatter Inge Eriksen (1935-2015) debuterede i 1975 med "Kællinger i Danmark: agitationer fra ingenmandsland", og siden da udgav hun en lang række romaner i forskellige genrer såsom science fiction, realisme og kærlighedsromaner. Inge Eriksen var kendt som både værdikritiker, samfundsdebattør og feminist.

"Siden jeg var en lille pige, havde jeg elsket at vågne i sommerhuset; ligge og mærke dagen starte, lytte til min far, der tændte op i brændeovnen eller hentede brænde ude i skuret. Lyden af døren derude, der knirkede på en særlig måde, min mor, der lavede kaffe og altid nynnede gamle Beatles-sange. Ligge der på min skibsbriks og vente, til der blev kaldt. Men det hele var anderledes nu. Der var en nærmest gravlignende ro. Jeg ventede ikke på noget, jeg var bare mig selv. Om tre uger ville det være jul. Jeg var gravid, og Frank var her ikke. Der var kun stilheden og sommerhuset."



Ninna er gravid og alene. Hun er flygtet ud i sine forældres sommerhus. Ud i ensomheden, og væk fra de følelser, som hun har så svært ved at styre, og en omverden som hun igen og igen bliver offer for.

"En måned... så går vi fra hinanden. En måned, så tilhører jeg atter Sonja og den store idé. Idéen vil udsuge mig, så jeg for længst er død, når jeg engang falder på en barrikade. Men først skal jeg leve en måned som træ i sol, som græs i sommerregn, som mand i Helas arme."

Året er 1909 i Berlin. I 30 dage låner Sonja sin kæreste Kolja ud til Hela, en operasangerinde, som Kolja har haft en affære med. En magisk og opslidende tid begynder, da Hela og Kolja sammen rejser til Paris og holder tankerne om deres ukonventionelle og korte tid fast i dagbogsoptegnelser.

På en rejse i 1920 mødte forfatteren Karin Michaëlis den ungarske kommunist Bela Balázs. Sammen skrev de det delvist selvbiografiske manuskript til dagbogsromanen"30 dages lån", som Michaëlis efterfølgende redigerede.

Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning. Bogen blev oprindeligt udgivet i 1920. Karin Michaëlis (1872-1950) var en af sin tids bedst kendte danske forfattere nationalt såvel som internationalt. Igennem hele sit forfatterskab kredser hun tematisk om kvindeundertrykkelse og pigers og kvinders psykologi og seksualitet. Som ung rejste hun til København, hvor hun kom ind i det litterære miljø omkring Georg Brandes. Under besættelsen måtte Karin Michaëlis bosætte sig i USA på grund af sin mangeårige indsats for tyske forfattere på flugt fra nazismen, heriblandt Bertolt Brecht.

Karen Brandes indkaldes til at deltage i opklaringen af mordet på direktøren for et stort medicinalfirma. Det viser sig hurtigt, at ingen i firmaet har rent mel i posen, og politiet får travlt med at udrede trådene i de mange lyssky affærer ved siden af drabsopklaringen. Karen Brandes‘ eget liv er også i oprør; hun blev overført til Rejseafdelingen, efter hun som kriminalinspektør i Politiets Efterretningstjeneste havde været en del af en formodet Mossad-operation på dansk jord. Hendes ægteskab er for nyligt gået på grund, men en ny forelskelse og arbejdet med den nye mordsag giver et frisk pust i hendes liv.

Mette Winge (f. 1937) debuterede i 1988 med "Skriverjomfruen. En guvernanteroman" og har siden da udgivet et væld af romaner til både børn, unge og voksne. Mette Winge bevæger sig inden for forskellige genrer såsom den historiske roman, krimi og faglitteratur.

Da Christoffer og Rita, begge psykisk handicappede, skal giftes, er der lagt op til en stor familiefest – på godt og ondt. Festen og familien er midtpunktet i fortællingen om dejlige minder og skeletter i skabet.

I "En stor dag" Anne Strandvad beskæftiger med det ømme punkt i den borgerlige pænhed og giver rørende portrætter af skæbner, der kunne have været vendt.

Da Knud vender tilbage fra en tur til Aalborg, er det tydeligt, at han har været sin kone Tove utro. To røde striber fra et par lange negle på ryggen afslører ham. Knud tager hjem til Robert for at få et godt råd om, hvad han skal gøre. Robert kan ikke finde på noget, og bereder i stedet Knud på der vil ske, når Tove opdager utroskaben. Men Knud får hjælp fra en uventet kant, imens Robert ved en fejl fortæller sin kone Inga om Knuds sidespring. Pludselig er Pandoras æske åben og ud vælter neuroserne.

Erling Jepsen (f. 1956) er en dansk forfatter og dramatiker. Erling Jepsen er født og opvokset i Sønderjylland. Barndommen og egnens marsklandskaber er tilbagevendende temaer i Erling Jepsens romaner og radio- og skuespil. Han debuterede i 1977 med radiospillet "Kiks med kniv og gaffel" og som romanforfatter med bogen "Ingen grund til overdramatisering" i 1999. Erling Jepsen fik sit gennembrud med den delvist selvbiografiske roman "Kunsten at græde i kor", som blev filmatiseret i 2007.

Erling Jepsens bøger og radio- og skuespil er ofte præget af underfundig og underspillet humor, selv når temaerne er alvorlige. Han formår at udstille mennesket i al dets groteske, forstillede og absurde væren på en spidsfindig og næsten tilgivende måde, der sætter sine spor hos læseren.

Ud over "Kunsten at græde i kor" er også romanen "Frygtelig lykkelig" fra 2004 blevet filmatiseret. Erling Jepsen er blevet hædret med flere priser og legater, blandt andet Jeanne og Henrik Nathansens Mindelegat i 1999, Danske Dramatikeres Forbunds Hæderspris i 2002 og den prestigefyldte Holberg Medaljen i 2004.

I 1880‘ernes København leder den unge Christiane efter et godt parti. Hun kommer fra en af det bedre borgerskabsfamilier, og det at indgå et passende ægteskab er hendes eneste opgave. Men hendes verden tipper, da den mand, hun har udset sig, rejser bort, og barndomsveninden dør under dramatiske omstændigheder.

1800-tallets kvindeliv står i centrum i Ingegerd Danielsens roman "Frøken Christiane og parringsvalget". Frøken Christianes bevidstgørelse om livets uretfærdigheder er skarpt portrætteret, og imens vækkes datidens København til live med lyde, lugte, gadeliv og et mylder af personer.

Ingegerd Danielsen er en dansk forfatter, født 1946 i Silkeborg. Hun har en magisterkonferens i kunsthistorie og har blandt andet arbejdet som underviser, oversætter, anmelder og museumskonsulent. Hun debuterede i 1996 med "Frøken Christiane og parringsvalget", en roman om en ung kvinde fra det bedre borgerskab i 1800-tallets København.

Bedrag Anne Elise her været gift med Robert i mange år. Hun synes, hun har verdens bedste mand. Hun er stolt af ham og beundrer ham. Hun ved, at hun altid kan stole på ham. Så opdager hun, at han lyver for hende. Hvad holder han skjult for hende – og hvem er manden i telefonen? Langsomt kommer sandheden for dagen. En sandhed med sene nattemøder, en russisk mand, bestikkelse, afpresning og mordplaner. Krimi-let serien henvender sig til unge og voksne, der godt kan lide en god krimi med spændende plots, mysterier, snyd, bedrag, intriger og mord. Denne serie har det hele. Emnerne er nutidige og aktuelle eller hentet fra en tid der var engang i Danmark.

Hvor ville det være dejligt, hvis man ved hjælp af bittesmå ritualer kunne kontrollere verden omkring sig. Sørge for, at dem, man elskede, havde det godt, og at der ikke skete nogen ulykker.

Sådan tænker bogens hovedperson Anders. Anders har jinx, og laver regler og systemer for alt i sit liv. Fra farven på hans lighter (som skal være blå) til måden, han arrangerer sine kontaktlinser. Intet må være overladt til tilfældighederne. Men disse små regler vokser sig større og større, og snart er Anders fanget i et fængsel af mystiske ritualer og foruroligende tvangstanker.

"Han løber på tagene om natten" er inspireret af forfatterens eget liv og kamp med den psykiske lidelse OCD.

En pæn og velhavende familie udefra: Sisse, Henrik og den 18-årige datter Anita fra Hørsholm. Da Henrik bortrationaliserer sin egen stilling, tager familien på orlov til et fjernt sted sammen. Men deres facader sprækker hurtigt i den brændende sol – og nu er spørgsmålet, hvordan den svære kærlighed bliver let igen…

Anne Strandvads roman "Enevold & Jespersen 2970 Hørsholm" er en ironisk, og dog varm, roman om det moderne danske familieliv.

"Skæbne og hævn" er en blændende fortælling om kærlighed, løgne og hemmeligheder i et tilsyneladende lykkeligt ægteskab.
 
Lotto og Mathilde bliver stormende forelsket på college og kort efter gifter de sig. Som 22-årige er de smukke, glamourøse og med storslåede fremtidsudsigter. Ti år senere ser vennerne stadig med misundelse på deres liv og ægteskab.
 
Med en ildevarslende gysen går det dog op for læseren, at forholdet er mørkere, mere kompliceret og usædvanligt end det ser ud. Med rystende afsløringer og overraskende twists giver Lauren Groff os fortællingen om Lotto og Mathildes ægteskab set fra et andet perspektiv. Alle historier har nemlig to sider - også historien om livslange kærlighedsforhold.
 
"Lauren Groff er en forfatter med et sjældent talent, og ‘Skæbne og hævn’ er en skamløst ambitiøs roman, der leverer – med komedie, tragedie og velanvendt lærdom og umiskendeligt skær af talent hele vejen igennem." – New York Times
 
"En banebrydende triumf." – Washington Post
 
"En legesyg og fængslende læseoplevelse, der stiller spørgsmålstegn ved, hvorvidt kærligheden kan være sand, når den en er indhyllet i usandheder." – People Magazine