Søgeresultater: 34

Anna er 38 år, men som solofløjtenist i symfoniorkestret er hun allerede forhenværende. Nu er hun rejst nogle dage til Wien. Med sig i bagagen har hun en stor sorg samt sin computer. På den ligger hendes første optegnelser til den romanbiografi om den døve komponist Ludwig van Beethoven, som hun har sat sig for at skrive. I Wien skal hun samle stof til romanen.
Hjemme i København venter Niels, hendes mand, Dagbladets magtfulde og frygtede musikanmelder, spændt på, hvad hendes Beethoven-research i Wien har givet hende.
Tilbage i Danmark genoptager Anna kampen mod den følelse af afmagt, der udgør hendes hverdag. En kunstnerisk drøm, der har slået fejl, et kærlighedsliv, hun længe har oplevet som en pligt, en uvished med hensyn til fremtiden. Først da hun kontakter sin barndoms og ungdoms spillelærerinde tager tingene en ny drejning.

"Nina Bolts fine roman er en indgående skildring af en kvinde, der får sin identitet og sit livsgrundlag sat på prøve, da hun ikke længere kan yde sit ypperste inden for kunsten ... Nina Bolt har mange strenge at spille på. I andre af sine romaner skriver hun en gotisk uhygge frem. I denne spiller hun med sordin. Meget smukt." – Politiken

"En stille og eftertænksom fortælling, skrevet i et godt og flydende sprog." – Bibliotekernes lektørudtalelse Nina Bolt (f. 1946) er dansk forfatter og oversætter. Hun er født og opvokset i København og uddannet i dansk og teatervidenskab. Op gennem 70’erne og 80’erne var hun del af kvindebevægelsen og udgav i den forbindelse en række tekster. Efter i en årrække at have arbejdet som redaktør på skiftende forlag, sagde hun i begyndelsen af 1990’erne det faste job op for at få bedre tid til at skrive. I 1992 udkom fortællingerne "Ukendt herre i landskab" og siden er det blevet til en række romaner og bøger af kulturhistorisk tilsnit.

Vedkommende og bevægende roman, der kaster lys over alle de forskydninger og komplicerede følelser af skyld, afmagt, kærlighed og frustration, der sker i en familie, når den ene teenager dropper ud af gymnasiet og burer sig inde på sit værelse på grund af angst, mens den anden fortsat har skole, venskaber, fester og endda en spirende forelskelse, der kalder. 

Astrid og hendes storesøster Cecilie går begge i gymnasiet. Astrid burde nyde tiden i 1.g, og Cecilie burde glæde sig til studentertid og sabbatår. Men Cecilie er syg med angst og har brug for mere og mere hjælp til at klare selv de mest basale ting. Hele familien er under stort pres, men selvom alle ofrer sig for at få dagligdagen til at køre rundt, går Cecilies liv bare mere og mere i stå. Astrid vil gøre alt for sin skrøbelige storesøster, og den dårlige samvittighed over ikke at kunne hjælpe ligger som en konstant underlægningsmusik i alt hvad hun foretager sig. Men da Astrid forelsker sig, begynder livet at folde sig ud på en ny måde. Pludselig ser hun sig selv og sin familie med nye øjne. Men kan Cecilie holde til, at Astrid begynder at prioritere sig selv og følger sine følelser? Og kan man overhovedet blive sig selv uden at miste nogen eller noget undervejs?

’Kvantespring’ er fortællingen om de bittesmå bevægelser, der driver os længere og længere fra hinanden – eller tættere på. Bevægelser der har kolossal indflydelse på vores tilværelse. Og som i sidste ende kan være afgørende for, om vi finder modet til at springe ud i livet.

I det tidlige forår 1984 bliver Lis overfaldet i Utterslev Mose og hendes liv er med ét forandret. Om sommeren forsøger hun at bearbejde oplevelsen på Kvindehøjskolen i Visby, hvor healingholdet og byggeholdet lægger forskellige strategier for opgøret med patriarkatet. Det er også her Kirsten endelig overgiver sig til Lis kærlighed, men da hverdagen gør sit indtog hjemme i København, er tingene mere komplicerede end som så.
 
Det vågne hjerte er en selvstændig fortsættelse af Folkets skønhed og Vi kunne alt. Til sammen danner romanerne en stort anlagt trilogi, der kortlægger det 20. århundredes danmarkshistorie med kvinderne i centrum. Fra Langelands husmødre i 30erne, via 70ernes nye forstadsliv, når vi frem til kvindebevægelsens pulserende hjerte på Kvindehøjskolen, sommeren 1984.

En stor fortælling om kærlighed og venskab, køn og seksualitet i en tid præget af opbrud og nybrud.   

Den knap 40-årige kunsthistoriker Julie slikker sårene efter mange år med sin livsforskrækkede filosofkæreste Rune. Hun finder sig til rette i sin egen lejlighed, arbejder på galleriet Lennart Frost og skriver på en ph.d.-ansøgning om samtidskunst. Hun undrer sig over, at man ustandseligt skal involvere sig med kunstværket, og hun undrer sig i det hele taget over, at folk hele tiden involverer sig med hinanden. Selv Rune er videre med en ny kvinde. De har fået en køkken-ø og en baby, og nu skal de giftes. Det kan Julie ikke se for sig. Hun er mere tilbøjelig til at knalde med en gift mand eller gå i dvale som den lotusblomst, hun ser i Landbohøjskolens Have.

"`En anden kvinde end mig´ har genrens selvironi, som vi kender den fra for eksempel `Bridget Jones‘ Dagbog´, men Braad byder på mere end selvironi og formår med sin stramme struktur og dynamikken mellem Julies privatliv og hendes forskningsprojekt at lave en mere moden genreopdatering. En opdatering, hvor det er kvinden selv og ikke drømmen om manden, der er central i fortællingen." - Berlingske, 4 stjerner Agnete Braad, f. 1976, er cand.mag. med speciale i kernefamiliens idéhistorie. Hun debuterede i 2012 med romanen "Som om hun bare lagde røret på og forsvandt" om sin mors, præsten Anne Braads sygdom og død.

En velfortalt og medrivende Københavnerroman om et tæt venskab mellem to unge studerende, Rune og Malthe. Den usikre og søgende Rune flytter ind i det frigjorte københavnerkollektiv, hvor der er guldspray på badeværelsesgulvet og højt til luftet. Livet i kollektivet udspiller sig omkring den højtbegavede og karismatiske drømmer, Malthe. Med sin foragt for konventioner og borgerlighed bliver Malthe et beundret ideal for Rune, der længe er blind for vennens mere dæmoniske sider.

Bortset fra himlen er en roman om at finde sig selv og blive voksen. Det er en historie om identitet, illusion og idealisering; en stærk beskrivelse af den enestående periode i livet hvor alt synes muligt. Romanens tema: et erotisk præget venskab mellem to unge mænd, vækker mindelser om Rifbjergs Den kroniske uskyld.

Eske Troelstrup (f. 1974) har læst film og kultur på KUA og er nu chefredaktør på Københavnermagasinet Citadel. Bortset fra himlen er hans skønlitterære debut.

Vaniljehuset er en slægtshistorie om ambitioner og svigt og den svære kunst at stræbe efter de rigtige mål i livet.

I slutningen af 1800-tallet vokser skomagerens søn Dusinius op i Odense som den tolvte i en søskendeflok. De trange forhold i barndomshjemmet gør ham sulten efter rigdom og anseelse, og allerede som otteårig er Dusinius i gang med at købe billigt og sælge dyrt. Som ung mand grundlægger han et handelsfirma - Vaniljehuset - som snart bliver et af landets førende.

Under et ophold på Hareskov Kuranstalt i 1929 ser den ældre, hjertesvage Dusinius tilbage på sit omtumlede liv, sin barndoms trængsler, sin ungdoms forvirrede kærlighedsforhold og de lyssky forretningsforbindelser han fik under Første Verdenskrig og som endnu forfølger ham.

Frederik vokser op på Als i tyskertiden. Frederiks forældre går ikke så meget op i de nationale modsætninger, men ønsker sig tilbage til hertugdømmernes tid, hvor dansk og tysk levede i harmoni.
– Men ellers er det nu nok bedre at støtte det store Tyskland end det lille Danmark, siger Frederiks far, da de i 1920 får chancen for at afgive deres stemme ved valget forud for Genforeningen.
Farbroren, som tager Frederik i bagerlære, stemmer dansk. Frederik ved ikke, hvad han selv mener og er lettet, da han kort efter afstemningen flytter til Fyn og slipper for at skulle tage stilling. På Fyn gifter han sig med Maren. Det bliver til 4 børn og egen bagerforretning. 1930’ernes krise slår imidlertid hårdt og rammer også dem, så måske har Frederiks søskende en pointe, når de taler om Hitler, der lover Tysklands genrejsning og arbejde til alle?
Da 2. Verdenskrig bryder ud, og Frederik får tilbudt arbejde i Tyskland, synes han ikke, han har noget valg, og Maren støtter ham. Der er jo børnene at tage hensyn til. Senere da bomberne falder over Kiel, er valgmulighederne også begrænsede, da han søger ly og varme i en ung kvindes arme.

Linda Lassens dramatiske realisme har de nationale modsætninger og Frederiks mange valg som omdrej¬ningspunkt, men bag de ydre forhold fokuserer Linda Lassen ikke mindst på den svære opgave det er at blive sig selv. Er uddannet lærer og psykolog. Debuterede i 1997. Har i årenes løb udgivet en lang række romaner for børn og unge – og de senere år voksenromaner, bl.a. Håbets år – historisk roman om Gertrud Rask og Hans Egede, 2011, Men sko må jeg ha’– roman om vandrelærerinden Henriette Gubi, 2014 og Forsvar for Martha, 2016.Linda Lassens romaner er alle karakteriseret ved en høj grad af historisk og psykologisk realisme, der bringer dem tæt på en historisk dokumentarisme. Linda Lassen bor med sin mand i Gråsten.

Mit humør var dårligt, og jeg havde svært ved at koncentrere mig. Nætterne føltes uendelige. Ikke engang udmattelsen fik mig til at sove, og når det endelig lykkedes, vågnede jeg med kvælningsfornemmelse og badet i sved. Hjertet pumpede alt for hårdt i brystet, og min mave opførte sig mærkeligt. Jeg følte mig konstant utilpas og blev bange for om der var noget alvorligt galt med min krop. Sienna går i 9. klasse. Tankerne fylder meget i hendes hoved, og hun gør hvad hun kan for at aflede opmærksomheden fra dem og den indre følelse af uro som sidder i kroppen. Men da hverdagen forandrer sig, mister Sienna kontrollen. Det bliver vanskeligt at passe skole, kæreste og venner når bekymringerne tager overhånd og hun ikke engang kan overskue sig selv. ANGST-serien sætter fokus på unge med angstlidelser. Bøgerne er forbundet, men kan læses i vilkårlig rækkefølge.

Thomas: Hvis du virkelig synes det er så slemt, hvorfor fortsætter du så? Katrine: Ellers kan jeg jo ikke komme ind på jurastudiet. Thomas: Skal du da det? Katrine hader egentlig at gå i 1. g, men uden en studentereksamen kommer hun ikke ind på jurauddannelsen. De ligegyldige skoledage slæber sig af sted mens hun bare venter på at det ringer ud, så hun kan gå på cafe med veninderne eller eksperimentere i køkkenet. Først da Katrine møder Thomas som er i lære som tømrer, indser hun at der er mange andre muligheder end at følge i forældrenes fodspor. Men det er ikke let at skabe en helt ny vej for sig selv når alle regner med at man skal være advokat.

Advarsel: I denne roman er der grafiske beskrivelser af vold, voldtægt og overgreb, samt sprog som kan virke stødende (deadnaming). Sekstenårige Vivi er transkønnet. Hun har vidst at hun er en pige siden hun blev teenager. Hun er bare født i en drengs krop. Problemet er at hun ikke har fortalt det til nogen, for hvordan siger man den slags til sin familie og venner? Vil de føle sig snydt, sige at de ikke vil have mere med hende at gøre ... eller vil de acceptere det? Hun føler sig skamfuld og forkert indtil den dag hun bryder sammen over for sin søster. Hun beslutter at springe ud, men ender snart i en situation hun ikke er herre over. En situation der får hende til at genoverveje sit køn ...

"Miremare er gift med Anders. De har været gift i mange år, og i grusomme øjeblikke kan hun ikke huske, hvad det egentlig var, hun blev forelsket i, og i endnu værre øjeblikke tvivler hun på, om hun nogensinde har været forelsket. Hun kan ikke huske følelsen af forelskelse, men nærmere en følelse af, ja, hun ved faktisk ikke altid af hvad."

Det er først, da Miremare mister de ting, hun altid har set som sikre og nødvendige, at det går op for hende, at hun har klamret sig til de forkerte holdepunkter. Hun ved ikke længere, hvad hun skal drømme om, hvem hun selv er helt inderst inde, eller hvad hun skal navigere efter på livets vej. Miremares sorg over alt det, hun har mistet, fører hende til Thy, hvor hun pludselig aner noget af det, hun har længtes efter uden at vide det. Bodil Odde er en dansk forfatter, underviser og coach. Hun har over 30 års erfaring med at hjælpe mennesker til at opdage deres eget potentiale, turde drømme deres egne drømme og gå efter det, de vil have. Det er nogle af de temaer, der går igen i hendes roman "Lyden af stille ro".

"Rejsen" er den selvbiografiske roman om pigen Saphiya, der som 11-årig flytter med sin familie fra Marokko til Danmark. Det er historien om mødet med en ny kultur, om skønne barndomserindringer fra fødelandet og om et voksenliv, der har budt på både glæde, indfriede ambitioner og svære konflikter.

"Kærligheden til barndomslandet har brændt livet igennem som en lille, varm flamme dybt i mit hjerte. Vel har Danmark med årene fået en stor plads i mit hjerte, men kærligheden og stoltheden over at være født netop dér forbliver stadig i mit hjerte. Det er som et træ, der bliver ved med at vokse, men uanset hvor højt op fra rødderne, det måtte komme, er det stadig i forbindelse med sine rødder, og det kommer aldrig fri af det punkt, hvor det er begyndt. For det er lige præcis sådan, det føles. Min rejse gik fra dette punkt, træets rod, og det er dér, mit udgangspunkt er."