Søgeresultater: 59

Sara arver uventet et hus på Anholt efter sin onkel. Hun rejser til den lille ø i Kattegat med planer om at sælge, men ‘Dværgkrukken‘, som huset hedder, har sin helt egen historie, og Sara er fascineret af øens forblæste landskab, så hun beslutter sig for at blive.

Det isolerede liv på øen får Sara til at reflektere – over kærligheden og over sit forhold til andre mennesker generelt. Og særligt mødet med en jævnaldrende kvinde, fyrmesterens kone, vækker noget nyt og sætter skub i hendes tanker.

Nina Bolt er uddannet som cand. mag. i dansk og teatervidenskab. Var derefter ansat en årrække på forskellige forlag som fagbogsredaktør. Fra 1993 til nu har hun arbejdet som forfatter og oversætter både af fiktion og nonfiktion.

Hun har boet i København indtil 1997, hvor hun flyttede til Sydsjælland.

"Nina Bolt har skrevet en rislende og underholdende roman om at blive plantet om og folde sig ud i fuld pragt ... Nina Bolt boltrer sig i landskabets, sindets og fantasiens mange muligheder for at forføre og forvirre og får således gennemtærskede emner som moderopgør, frigørelse og kønsbevidsthed til at sprudle." – Jylands-Posten ****

"Nina Bolts roman fanger som tidsbillede og frysende familielivs-skildring, men allermest som Anholt-roman. Man vil derover nu, uanset årstiden." – Berlingske Tidende

"gedigen fortællekunst ... ufejlbarlig kompositionsteknik ... sikker personskildring." – Nordjyske Stiftstidende *****

"I Dværgkrukken optræder provinsen som et blodløst stenansigt, og samtidig viser romanen spændingerne under overfladen og de eksistentielle forløsninger hos den enkelte på en ganske vellykket måde." – Kristeligt Dagblad

"Velskrevet, stille og sansende." – Bibliotekernes lektørudtalelse

"Mystikken breder sig mere og mere, og der er hele tiden urolige strømme under den blanke overflade og dramatisk drive i fortællingen." – Lolland-Falsters Folketidende

"Dværgkrukken er en vellykket og spændende fortælling, hvor Nina Bolt overbeviser ved at jonglere flot mellem begivenhederne og det lettere mytiske univers." – Litteratursiden

Rebecca Bloomwood er lykkelig. Hun har et drømmejob og bor i en fantastisk lejlighed på Manhattan sammen med sin kæreste. Så frier han! Og Rebeccas liv ændres dramatisk. Hendes mor vil holde brylluppet i England, og hans mor vil holde en kæmpe bryllupsfest på Plaza i New York. Rebecca har meget svært ved at vælge... Man bliver jo kun gift én gang, ikke? br br Bogen er nr. 3 i serien En Shopaholic.

Den engelske forfatter Madeleine Sophie Wickham (f. 1969) er bedst kendt for "Shopaholic"-serien skrevet under pseudonymet Sophie Kinsella. De første to romaner i serien, "En shopaholics hemmelige drømmeverden" og "En shopaholic i New York", er blevet filmatiseret under navnet "Confessions of a Shopaholic" med Isla Fisher i hovedrollen. Madeleine Sophie Wickham har også skrevet bøger under sit rigtige navn.

Nummer 1 på New York Times’ bestsellerliste og vinder af Costa First Novel Book Award 2017. Eleanor Oliphant er en socialt kejtet kvinde, der lever et liv i ensomhed. På hverdagene passer hun sit kontorjob, og weekenderne består af dybfrost-pizza og vodka. Men hun har det helt ’fint’, og ingen har nogensinde fortalt hende, at livet kan være mere end det. Alting forandrer sig dog, da Eleanor møder Raymond, den kluntede, usoignerede IT-fyr fra kontoret. Da hun og Raymond sammen hjælper Sammy, en ældre herre, der er faldet på fortovet, spirer et venskab gradvist frem mellem dem. Raymond lader sig ikke afskrække af Eleanors ligefremme og til tider uhøflige facon, og det er takket være ham, at Eleanor i sidste ende tør åbne sit eget forrevne hjerte og begynde at læge fortidens dybe sår. Eleanor Oliphant, der snart kan ses på filmlærredet med Reese Witherspoon som producer, er en på én gang rørende, humoristisk og skæv fortælling om den livsvigtige kontakt mellem mennesker og vejen ud af ensomhed. En charmerende bog ... en underfundig og tilfredsstillende bog at læse. The New York Times Eleanor Oliphant er sjov, rørende og uforudsigelig. Hendes rejse ud fra de mørke skygger er en behændigt spundet og helt igennem hjertegribende fortælling. Jojo Moyes En rørende og morsom bog. Minneapolis Star Tribune Original og uventet sjov. The Sunday Times Modig, intelligent og sjov … den mest forfriskende og hjertevarmende debut, jeg har læst i lang tid. Yorkshire Post En fortælling fuld af afdæmpet varme og en dyb, uudtalt tristhed … Vidunderlig og morsom. The Guardian Bogen er en herlig sjov og skæv fortælling. Du både lider med Eleanor … og ler i hendes selskab. Seattle Times Uforglemmelig, intelligent, sjov og livsbekræftende.” Daily Mail Smukt skrevet og utrolig morsom; Eleanor Oliphant har det helt fint handler om betydningen af venskab og menneskelig kontakt. Jeg forelskede mig i Eleanor, en excentrisk og rigid enspænder, hvis liv folder sig ud efter et tilfældigt møde med en fremmed – jeg er temmelig sikker på, at I bliver forelskede ligesom mig! Reese Witherspoon Debutforfatteren Honeyman skildrer på fornem vis en kvinde, som lever med en intens indre smerte og ar på ansigt og sjæl, men som alligevel er i stand til at elske og blive elsket. Eleanors historie vil røre læserne. Publishers Weekly Gail Honeyman er født og opvokset i Scotland og bor i dag i Glasgow. Honeymans debutroman, Eleanor Oliphant har det helt fint, har vundet prisen Costa First Novel Award 2017 og er blevet indstillet til ’Women’s Prize for Fiction’ og ’The Desmond Elliott Prize’.

Vi har længe klaret os uden Gud, men det er, som om dødssynderne hænger ved. De arkaiske mønstre er svære at bryde. Eva Menasse er en af Østrigs mest kritikerroste og prisvindende forfattere og på dansk er tidligere udkommet novellesamlingen Dyr for viderekomne. Menasse har en særlig evne til at skære sig ind i det moderne menneskes kernehus. Gerne med en underliggende og knastør humor (hun er da også modtager af den internationale Jonathan Swift Pris for humor og satire). God fornøjelse med læsning af novellerne, der rummer syv tilgivelige dødssynder ...

Det er 35 år siden, Kathleen forlod sit barndomshjem – uden at se sig tilbage. Lige siden har hun kæmpet for at vriste sig fri af skammen over barndommens fattigdom. Det er tilsyneladende lykkedes, lige indtil den dag, hvor hun bliver fyret fra sit arbejde, hendes datter, Joelle, kommer i problemer og hun samtidig modtager en uventet invitation fra sin søster.

Sommeren 1973 er ved at gå på hæld, da Kate Mularkey og Tully Hart møder hinanden. På overfladen er de hinandens modsætninger, men et stærkt venskab vokser frem, og snart er de to uadskillelige.

De næste tre årtier er de hinandens faste holdepunkt i tilværelsen. Sammen kan de klare alt. Men bedst som de tror, at de har været det hele igennem, river én fatal beslutning dem fra hinanden og sætter både deres mod og venskab på en umulig prøve.

Firefly Lane er en rørende hyldest til venskabets ubrydelige bånd. En fortælling om løfter og troskab, om hemmeligheder og forræderi og om den ene person, der altid kender ens dybeste hemmeligheder og inderste ønsker.

Firefly Lane er blevet filmatiseret af Netflix, hvor den kan ses som tv-serie.

INTERNATIONAL BESTSELLER
England, 1852. Guvernanten Helen Davenport har varetaget husholdningen hos en af Londons mondæne familier det meste af sit liv. Da hun ser en annonce i avisen, som søger unge kvinder til giftermål med hæderlige ungkarle i New Zealand, beslutter hun at bryde op og forlade alt, hvad hun har kært.
I Wales er den smukke Gwyneira Silkham ved at være godt træt af high society-livets kedsommelige rutiner. Men da en mystisk newzealandsk fårebaron trumfer hendes far i blackjack, bliver hendes hånd i ægteskab pludselig en del af den samlede gevinst.
De to kvinder mødes på det skib, der skal føre dem til Christchurch på den anden side af kloden. Gwyn rejser på første klasse, Helen på tredje, men deres skæbner skal vise sig at blive bundet uløseligt sammen i deres nye, fælles hjemland – det, der af generationer er blevet kaldt ‘De lange, hvide skyers land’.
De lange, hvide skyers land – del 1 er første bind i Sarah Larks storslåede New Zealand-saga.

Jul i krinoline er første selvstændige bind i Amanda Hellbergs hjertevarme, historiske Ulltuna-suite fyldt med blidt dalende snefnug, hed passion og glitrende julestemning.
Julen, 1870. Den fattige Lovisa Lind skal hjælpe til ved baron von Drevers spektakulære julebal på Mollberga Gods. Hendes ellers reserverede hjerte kommer snart i alvorlig fare i selskab med den karismatiske baron. Men et forhold ville gå imod al skik og brug, og baronen har desuden et blakket omdømme.
Mens vinterkulden svøber landskabet i sne udenfor, flyver gnisterne fra åbne ildsteder og Lovisa og baronens strejfende berøringer indenfor. Og pludselig befinder Lovisa sig i en orkan af svirrende rygter og svimlende følelser.

En kærlighedserklæring til klodens liv. En episk historie om den altopslugende passion hos en kvinde, der først famlende, siden selvsikkert finder sin egen stemme og vej. På samme vis som insekter undergår gådefulde metamorfoser, forandres Maria gennem 370 år og bliver undervejs et betagende billede på kvindens frigørelseshistorie "Kvinden der elskede insekter er som et japansk træsnit, der folder sig langsomt, blidt og eksotisk ud. Gådefuld og fantastisk fascinerende" – Helsingin Sanomat

Den perfekte elsker er en samlivsroman om seksualitet og spiritualitet.

Det er en sanselig fortælling om forskellige menneskers vej til frihed og forløsning: om nonnen søster Laura, der forskanser sig bag klostrets kølige mure som en flugt fra sin iboende sanselighed; om fotografen Jens, der søger sin forløsning gennem stimulanser og uforpligtende kærlighed; og om billedkunstneren Alba, der i sin søgen efter den perfekte elsker møder det højeste - og sig selv.

- Citat fra romanen
»Jeg har set, at der findes et rødt rum, som man kan træde ind i som mand og kvinde. I det rum brænder en evig ild. Og kærligheden bor derinde. Men man må ikke tage sine historier med derind, for så dør ilden. Jeg har også set, at der findes et rum uden farver. Her bor trygheden og afhængigheden. Man kan tage alle sine tomme mælkekartoner med derind. Man kan som to skrøbelige plankeværker læne sig op ad hinanden, til den svageste vælter. Man kan love hinanden, at man vil støtte og bære. Men der er ingen ild derinde. Der er kun hadet, som simrer i en gryde, der hvert øjeblik kan koge over og brænde på i store sorte flager. Jeg kender det rum fra dengang med Jens. Vi lovede hinanden, at vi ville støtte og bære. Vi ville for evigt være en del af hinandens personlige historie. Og da det svageste plankeværk styrtede sammen, så jeg, at kærligheden slet ikke boede i det rum. Men væggene var tapetseret med afhængighed. Og vi troede, det var kærlighed. Men i det røde rum er der ingen mælkekartoner. Der er heller ikke stokroseidyl og romantiske forestillinger. Der er bare kærlighed og tillid. Og en evig ild, der brænder.

Men jeg har set, at jeg kun kan komme ind i det røde rum. Hvis jeg kan være alene.«

Jeanet er i dyb sorg. Et turbulent liv passerer revy, i de søvnløse nætter. Barndommen med en dominerende mor. Hadet, frygten og et ægteskab med en alkoholiseret og voldelig mand har sat dybe spor. Gode venner og den søde nabofamilie prøver at afværge et totalt sammenbrud, for Jeanet og hendes to små piger. Troen på andre mennesker er for længst mistet. Alligevel slipper Jeanet ikke drømmen om kærlighed og tryghed til sin lille familie.

Det hele med løberen startede sådan: Jeg så ham i Foot Locker. Løberen bliver en besættelse. Saras forestillinger om løberen, og hvad der skal til for at komme i kontakt med ham, er en speedet energi, en altfortærende kraft. Men løberen har sine løb, sin krop. Sara har den gigtplagede veninde Minni, som hun misunder, det, at kunne lade sig pleje. Sara er optaget af det syge og det raske. Af lipgloss, sex, forstoppelse og skrift. Løberen er et forsvindingspunkt, et ønske om at smelte sammen, gå i opløsning.

Pressen skriver:

»Løberen (kredser) side efter side om et enkelt tema og nogle motiver, som den deler med utroligt meget anden ung dansk litteratur lige nu, nemlig det øjeblik, hvor drømmen om det rette liv føles som en byrde, man er ved at segne under - og også om den uregerlige krop og den skrøbelige psyke … venskabet er vigtigere end begæret, og som om drømmen om det gode liv kommer udefra, som et pres fra samfundet… Det er konkurrencestatens børn, der skriver her.«
– Information

»Det ligner narcissisme, det er knusende sørgeligt, og det er godt indfanget af forfatteren, som følsomt og alligevel nøgternt registrerer splittelsen i samfundet mellem dem, der bogstaveligt talt spurter rundt og holder sig slanke og effektive og succesfulde, og så dem, der er faldet af båndet, hvis de da overhovedet nogensinde kom derop.«
– Avisen Danmark

» Der er en fascinerende kompromisløshed i forfatterens afpillede portrættering af sin fortæller, som er reduceret så meget til krop.«
– Nordjyske Stiftstidende