Søgeresultater: 61

En ny samling af sanselige, præcise, alvorlige og humoristiske digte fra den prominente danske digter og ordekvilibrist Annemette Kure Andersen.

Digtene taler om kærlighed, udlængsel, rastløshed, angsten for at blive gammel og meget andet.

Samlingen er struktureret via en central kontrast: en længsel mod fjerne horisonter over for en tilknytning til bestemte steder og personer.

SOM DET SKAL VÆRE



Der er nu engang

de sten

der skal være

her i verden

De elskende

som kryber sammen

en grå morgen

Der er nu engang

de træer

fugle blomster

der kan være

De drømme hvor nogen

pludselig skriger

Der er nu engang

det vand som er

De hænder der giver

og dem som tager

Det er lige tilpas

og alt sammen

som det skal være



Nina Malinovski har omhyggeligt udvalgt en række af sine bedste og mest karakteristiske digte. Digtene er opstillet kronologisk og kredser om temaer som natur, det moderne liv, identitet, kærlighed og parforhold. Tilsammen tegner digtene et portræt af livet set gennem en af Danmarks dygtigste digteres øjne. Den danske digter Nina Malinovski er født i 1951. Udover sine mange anmelderroste digtsamlinger har Nina Malinovski skrevet manuskripter til teater, film og opera samt noveller. Nina Malinovski har modtaget en lang række priser og legater, blandt andet Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat.

Stærkt psykologisk drama om ægteskabets veje og vildveje – og en elementært spændende roman fra den afrikanske bush om det moderne menneske, der konfronteres med den rå natur.

I Historien om Asta følger vi Asta, hvis navn betyder kærlighed på islandsk, og netop kærligheden kommer til at skabe ravage gennem Astas liv. I starten af romanen møder vi Astas forældre, Helga og Sigvaldi, som forelsker sig hovedkulds i hinanden. Deres kærlighed er stormfuld og de har et brusende og lidenskabeligt sexliv. Helga er lidt af en femme fatale, hun er umådelig smuk og driver mændene til vanvid og en dag forlader hun pludselig manden og sine to små piger. Sigvaldi lammes af Helgas svigt og formår ikke at tage sig af sine to døtre, så Asta ender i pleje hos en varm og godhjertet kvinde. Men da hun brækker næsen på skolens mest populære fyr, sendes hun på sommerophold på vestlandet hvor hun møder Josef med de smukke øjne, og han bliver starten på Astas omtumlede kærlighedsliv. Historien fortælles dels set med Sigvaldis øjne og dels gennem de breve Asta skriver. Helga går i hundene og Sigvaldi falder ned fra en stige og mens han ligger på fortovet passerer hans liv revy. Er det virkelig nødvendigt at falde ned fra en stige og slå sig halvt fordærvet for at finde ud af hvad der er det vigtige i tilværelsen?

Svar på Helgas brev er en bevægende fortælling om den lidenskabelige kærlighed og de svære valg den kan medføre. En lille perle, en stor kærlighedshistorie!

”At nogen kan skrive så smukt, vist, lysende om livet, døden og kærligheden! Jón Kalman Stefánssons sprog er som Atlanterhavet. Nogle dage splintres det af solstråler, andre dage tynges det af tåge, atter andre piskes det op af storm, så man får salte vandstænk i øjet; eller er det tårer?” Jyllands-Posten, 6 stjerner "Blandt de store læseoplevelser, der de seneste år er udkommet på dansk." Weekendavisen 5 hjerter Politiken

I 5. bind af Finnskog-serien, Det synger i løvet, er vi kommet til tiden omkring 1900. Igen møder vi Linas uægte datter Annikka, der stadig går og sørger over det barn, hun engang fødte i hemmelighed og begravede i et stenskred. Vi møder den afsatte, godhjertede, men fordrukne præst, der engang elskede en mand, og som har en ulykkelig og opofrende kone. Og der er den snart 100-årige, ekstremt nærige kone på Valkola. Parallelt med handlingen i Finnskogen følger vi de udvandrere, der har arbejdet sig op i Amerika.

Finnskog-serien foregår i midten af 1800-tallet i området mellem Hedmark i Norge og Värmland i Sverige og handler om de såkaldte skovfinner; efterkommere af finske emigranter der slog sig ned i de store nåleskove og gjorde finnskog-kulturen til noget helt særegent med røghytter, badstuer, finnesprog og en overtro, der holdt sig meget længe. Seriens forfatter stammer selv fra skovfinnerne.

Eve har altid boet på Ennisfarne, en idyllisk ø lige ud for Northumberlands kyst, som kun er tilgængelig, når der er lavvande. Her driver hun en bar med udsigt over Darling Cove, en himmelsk lille bugt opkaldt efter hendes forfædre.

Logan er en berømt fotograf, der desperat forsøger at undgå rampelyset efter et svært brud. Han lejer et sommerhus af Eve og vælger Ennisfarne i håb om anonymitet, og han bliver straks tryllebundet af øens natur og skønhed.

De to kommer lidt skævt ind på hinanden, og da Logans sande identitet kommer for en dag, indser Eve, at hendes nye lejer ikke helt er den mand, hun troede, han var.

Kan roen, naturen og de lokale øboere hjælpe storbymennesket til at åbne sit hjerte igen?

Pressen skriver:

”Virkelig en skøn bog.”
– Goodreads

”En bog fuld af kærlighed, idyllisk natur og fællesskab.”
– Goodreads

”Holly Hepburn har gjort det igen med endnu en feelgood bog. Jeg elskede hver eneste side med historien om Eve og Logan.”
– Goodreads

“Jeg elskede historien og karaktererne. Jeg googlede straks, om Ennisfarne er et rigtigt sted. Jeg håber, hun skriver en efterfølger.”
– Goodreads

Pressen skriver:

”Virkelig en skøn bog.” 
– Goodreads

”En bog fuld af kærlighed, idyllisk natur og fællesskab.” 
– Goodreads

”Holly Hepburn har gjort det igen med endnu en feelgood bog. Jeg elskede hver eneste side med historien om Eve og Logan.”
– Goodreads

“Jeg elskede historien og karaktererne. Jeg googlede straks, om Ennisfarne er et rigtigt sted. Jeg håber, hun skriver en efterfølger.
– Goodreads

Kærlighed, sorg og stor natur mødes i romanen Til verdens ende, hvor en ung kvindelig ornitolog begiver sig ud på en skæbnesvanger rejse fra Grønland til Antarktis. Hovedpersonen Franny har altid været drevet af rastløshed og eventyrlængsel. Hun har levet det meste af sit liv ved havet og har et særligt forhold til fugle og bølger. Da den vilde natur, som hun elsker, begynder at forsvinde, beslutter Franny sig for at foretage en helt særlig rejse. Hun vil følge en flok havterner på deres måske sidste træk mod syd. På en bar i Grønland overtaler hun Ennis Malone, kaptajn på fiskekutteren Saghani, til at tage hende med ombord sammen med sit mildest talt blandede mandskab. Som Saghani sejler sydpå, begynder Frannys nye skibskammerater at forstå, at den unge videnskabskvinde ikke har fortalt hele sandheden om sig selv, men er fuld af mørke hemmeligheder. Hver dag skriver hun breve til sin mand, som hun aldrig sender, hver nat vågner hun af frygtelige mareridt. Franny er fast besluttet på at nå sin destination. Men hvad skal hun egentlig, når hun når frem – og hvad er hun på flugt fra?

To kvinder lever i et næsten uudholdeligt lykkeligt kærlighedsforhold på en øde ø. Omkring dem kvidrer fuglene skinner solen bølgerne slår blidt ind imod stranden deres læber mødes igen og igen og alt ånder fred. En dag er der pludselig én til på øen et stumt barn der synes at være faldet ned som fra himlen. Senere dukker også en ukendt og tavs mand op ... Og nu begynder idyllen at sprække omkring de to skønt solen stadig skinner og bølgerne slår fugle kvidrer læber mødes og alt er som det var men alligevel slet slet ikke. Juliane Preisler født 1959 debuterede i 1983 med digtsamlingen Uden og har siden skrevet en lang række digtsamlinger skuespil og romaner. Senest er udgivet romanen Privatpersoner (2009) der var indstillet til Danske Banks Litteraturpris. Og i 2011 udkom digtsamlingen Drageånde.

”Så stiger solen op som et vulkan­udbrud der udsletter himlens stjerner. Stiger langsomt op, og vi er i live.” Vi befinder os i Keflavik, denne afsidesliggende flække som er kendt for den sorte lava, den evige vind og den amerikanske militærbase, og et sted hvor solen på en stille dag står op som et lydløst vulkanudbrud. Ari, en islandsk forfatter og forlægger, vender hjem for at se sin far der ligger for døden. Det bliver et møde med fortiden, med barndommen og ungdomsårene, moren som døde, faren som drak, de gamle venner, konen som han forlod. Det er en historie om brændende lidenskab og forbudt kærlighed, om vold, sorg og svigt. Margret, Aris bedstemor, elsker sin mand højt, men længes efter den kloge rektor Torkel, som lærer hende at se på stjerner. Ari elsker sin kone, men er hende utro. Nu ligger han på et hotelværelse i Keflavik og lytter til en kvinde i naboværelset som synger: Sig mit navn som kun du kan sige det, så ved jeg at jeg er til. Hvor stor kan sorgen være? Ja, nogenlunde på størrelse med universet. Nogenlunde på størrelse med universet er en selvstændig fortsættelse af Jón Kalman Stefánssons seneste roman Fisk har ingen fødder som blev nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris.

6. og næstsidste bind i serien om folket i Finnskogen.

Efterkommerne efter bjørnejægeren Taneli og hans Lina er blevet mange. Nogle er rejst til Amerika, andre til Oslo, som nu har fået sit oprindelige navn igen. Men der er stadig mange tilbage i skoven, og klasseskellene er fortsat lige store.

Storbønder og skovejere kan stadigvæk gå lige ind i folks hytter og tage en hare med sig, der er skudt på ulovlig vis. Mange skovfinner er blevet kommunister, hvilket truer de fattige familiers eksistens endnu mere, fordi de kan blive arbejdsløse, eller deres kontrakt på de små gårde blive sagt op. Også alkoholen er og var en alvorlig trussel for familierne. Mest skræmmende er den for børnene, der ikke kan genkende deres far, når han drikker.

Næsten alle Britt Karin Larsens skovfinner er varmblodige, og mange af dem har ufattelig meget kærlighed i sig. Forfatteren gør ingen til helgen, og karaktererne er ikke udelukkende ofre. Meget elendighed skyldes dårlige valg.

Nogle forlader skoven, men skoven forlader aldrig dem. Både amerikafinner og osloboere længes hjem og håber på at kunne købe et husmandsbrug. Daniel, Lina og Tanelis søn, der er blevet amerikaner, drømmer hele livet om at gense sit hjemland. Den tilbagestående Gudsdrengen venter efter mange år stadig på, at sangfuglen Karin skal komme hjem fra Amerika. Og på Store Valkola venter den aldrende Valborg på kærligheden.

Larsen skriver poetisk og visuelt. Hun folder landskabet ud og formulerer generelle livsbetragtninger, inden hun zoomer ind på de konkrete menneskeskæbner. For nogle bliver fattigdommen, kampen for det daglige brød og de evige skænderier for meget. Nogle forlader hjem og familie, andre havner på galehus.

Det er kvinderne, der holder samfundet i Finnskogen oppe. De mænd, der vælger familien fra eller mister den, går til bunds.

Britt Karin Larsens kærlighed til skovfinnerne er stadig usvækket her i hendes sjette bog om folket i Finnskogen. Som en kærlig gud svæver forfatteren over trætoppene og skildrer naturen og sit folk.

Som træet falder er en smuk, poetisk og storslået roman.