Søgeresultater: 77

To kvinder lever i et næsten uudholdeligt lykkeligt kærlighedsforhold på en øde ø. Omkring dem kvidrer fuglene skinner solen bølgerne slår blidt ind imod stranden deres læber mødes igen og igen og alt ånder fred. En dag er der pludselig én til på øen et stumt barn der synes at være faldet ned som fra himlen. Senere dukker også en ukendt og tavs mand op ... Og nu begynder idyllen at sprække omkring de to skønt solen stadig skinner og bølgerne slår fugle kvidrer læber mødes og alt er som det var men alligevel slet slet ikke. Juliane Preisler født 1959 debuterede i 1983 med digtsamlingen Uden og har siden skrevet en lang række digtsamlinger skuespil og romaner. Senest er udgivet romanen Privatpersoner (2009) der var indstillet til Danske Banks Litteraturpris. Og i 2011 udkom digtsamlingen Drageånde.

Smagen af stål er Pia Tafdrups 16. digtsamling. Samlingen tematiserer livets barske sider og handler om en række forskellige former for tab.

Der er tale om en klassisk Pia Tafdrup-bog med stemningsmættede sansninger, iagttagelser og ræsonnementer om liv og død, samt litteraturens mening og betydning i en konfliktmættet verden.

Smagen af stål efterfølger de fire bøger i Salamanderkvartetten, Hvalerne i Paris (2002), Tarkovskijs Heste (2006), Trækfuglens Kompas (2010) og Salamandersol (2012), som spænder over de fire elementer, vand, jord, luft og ild, og som er båret af hver sit dyr.

I Smagen af stål arbejder Pia Tafdrup blandt andet med en hårdhed i sproget med hyppig brug af den trykstærke mandlige udgang.

Pia Tafdrup modtog i 1999 Nordisk Råds Litteraturpris for digtsamlingen Dronningeporten.

Når frosten går af jorden skal Skarre begraves i den lille by Fagerhult i Småland. De fleste gæster er ankommet fra Danmark, og mens de venter på at få begravet Skarre, vokser historierne frem om, hvordan de forskellige personer har sat frø i hinandens liv, og hvordan de har elsket og hadet hinanden og sig selv. Begravelsen er en historie om at mærke livet i smerten og om at genfinde sig selv.

6. og næstsidste bind i serien om folket i Finnskogen.

Efterkommerne efter bjørnejægeren Taneli og hans Lina er blevet mange. Nogle er rejst til Amerika, andre til Oslo, som nu har fået sit oprindelige navn igen. Men der er stadig mange tilbage i skoven, og klasseskellene er fortsat lige store.

Storbønder og skovejere kan stadigvæk gå lige ind i folks hytter og tage en hare med sig, der er skudt på ulovlig vis. Mange skovfinner er blevet kommunister, hvilket truer de fattige familiers eksistens endnu mere, fordi de kan blive arbejdsløse, eller deres kontrakt på de små gårde blive sagt op. Også alkoholen er og var en alvorlig trussel for familierne. Mest skræmmende er den for børnene, der ikke kan genkende deres far, når han drikker.

Næsten alle Britt Karin Larsens skovfinner er varmblodige, og mange af dem har ufattelig meget kærlighed i sig. Forfatteren gør ingen til helgen, og karaktererne er ikke udelukkende ofre. Meget elendighed skyldes dårlige valg.

Nogle forlader skoven, men skoven forlader aldrig dem. Både amerikafinner og osloboere længes hjem og håber på at kunne købe et husmandsbrug. Daniel, Lina og Tanelis søn, der er blevet amerikaner, drømmer hele livet om at gense sit hjemland. Den tilbagestående Gudsdrengen venter efter mange år stadig på, at sangfuglen Karin skal komme hjem fra Amerika. Og på Store Valkola venter den aldrende Valborg på kærligheden.

Larsen skriver poetisk og visuelt. Hun folder landskabet ud og formulerer generelle livsbetragtninger, inden hun zoomer ind på de konkrete menneskeskæbner. For nogle bliver fattigdommen, kampen for det daglige brød og de evige skænderier for meget. Nogle forlader hjem og familie, andre havner på galehus.

Det er kvinderne, der holder samfundet i Finnskogen oppe. De mænd, der vælger familien fra eller mister den, går til bunds.

Britt Karin Larsens kærlighed til skovfinnerne er stadig usvækket her i hendes sjette bog om folket i Finnskogen. Som en kærlig gud svæver forfatteren over trætoppene og skildrer naturen og sit folk.

Som træet falder er en smuk, poetisk og storslået roman.

”Så stiger solen op som et vulkan­udbrud der udsletter himlens stjerner. Stiger langsomt op, og vi er i live.” Vi befinder os i Keflavik, denne afsidesliggende flække som er kendt for den sorte lava, den evige vind og den amerikanske militærbase, og et sted hvor solen på en stille dag står op som et lydløst vulkanudbrud. Ari, en islandsk forfatter og forlægger, vender hjem for at se sin far der ligger for døden. Det bliver et møde med fortiden, med barndommen og ungdomsårene, moren som døde, faren som drak, de gamle venner, konen som han forlod. Det er en historie om brændende lidenskab og forbudt kærlighed, om vold, sorg og svigt. Margret, Aris bedstemor, elsker sin mand højt, men længes efter den kloge rektor Torkel, som lærer hende at se på stjerner. Ari elsker sin kone, men er hende utro. Nu ligger han på et hotelværelse i Keflavik og lytter til en kvinde i naboværelset som synger: Sig mit navn som kun du kan sige det, så ved jeg at jeg er til. Hvor stor kan sorgen være? Ja, nogenlunde på størrelse med universet. Nogenlunde på størrelse med universet er en selvstændig fortsættelse af Jón Kalman Stefánssons seneste roman Fisk har ingen fødder som blev nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris.

New Forest er en roman om lys og skove, familier og myter, kærlighed og død
Mødre, søstre og døtre I romanen møder vi en pige, en kvinde i 30’erne og en ældre dame. Pigen er på efterårsferie med sin familie og beslutter sig for at gå tur alene i plantagen bag huset. Den unge kvinde rejser rundt i Europa, alt imens hun kæmper for at gøre sig fri af et forhold der længe har gjort hende til en slags zombie, en levende død. Hen imod slutningen af bogen rejser hun til New Forest i Sydengland for at genfinde det område hvor hun var på ferie som barn, et sted der i hendes bevidsthed er blevet et mytologisk sted. Den ældre kvinde mister sin mand, og hun låser sig inde i huset med liget. Sådan lever de to videre sammen der i huset hvor tiden ligesom kroppen opløses, og han på den måde – for hende og for os – pludselig er levende igen og syg igen, og vi er igen tilbage i en tid hvor de var en familie; hvor pigerne drak saftevand i køkkenet, og hvor de skoldede høns ude bag huset. De tre generationer af kvinder bliver gennem bogen til en slags familie, eller de bliver hinandens fortid og fremtid, hinandens mødre og søstre og døtre. Bogen beskriver passagerne i livet, tærskelerfaringer, der hvor noget er mellem formerne. Der hvor et menneske både er levende og dødt, hvor en erindring både er sandhed og løgn. Romanen insisterer på at det er i denne urolige sitren mellem stabile tilstande at livet er. Således udnytter romanen også genrens muligheder for at bevæge sig mellem fortælleformer, i en lyrisk ramme at veksle mellem dagbogsfragmenter og prosa.

Dramatisk og eksotisk roman På en plantage i Venezuela lever midt i det 20. århundrede efterkommere af de oprindelige spanske erobrere, nu godsejere på enorme arealer ved foden af Andesbjergene, hvor de dyrker sukkerrør og avocadotræer. I dette miljø fortælles her den nervepirrende og gribende historie om den stolte Beltranfamilie, med tilbageblik over flere generationer. I det barske landskab spiller naturens luner stærkt ind med tørke og græshoppeangreb, samtidig med at Beltranfamilien fører blodige indbyrdes fejder. Den indfødte befolkning i området danner ramme om et dramatisk forløb, der skildres overbevisende i denne fængende roman. Lisa St Aubin de Teran blev født i London i 1935. Som helt ung giftede hun sig med venezuelaneren Jaime de Teran og rejste med ham til familiens hacienda i Venezuela. Her blev han syg, og hun måtte lære at bestyre en stor plantage. På baggrund af sine oplevelser skrev hun Husets vogtere. Den prisbelønnede forfatter har desuden skrevet bl.a. Hacienda, The Tiger, A Valley in Italy - romaner og selvbiografiske skildringer af spændende tilsnit.

Ulf Norrstig, pensioneret forstkandidat, er fortælleren i Ekmans fortættede roman ULVESPRING, der udspiller sig i Midtsveriges store skove. Efter mødet med en ulv en frostklar nytårsmorgen begynder han at se jagten, dyrene og skoven i et nyt lys.

Dagen gryr, det er bidende koldt. Ulf, den lokale jagtleder, drikker kaffe fra termokanden uden at løfte blikket fra skovbrynet. Egentlig skulle Ulf være hjemme og hjælpe hustruen Inga med at forberede dagens festligheder. Han fylder rundt, og både jagtkammeraterne og familien kommer for at fejre ham.

Men Ulf er taget i skoven med madpakke, kikkert og riffel. Skyggerne glider gennem nattens nysne. Og pludselig ser han dem, sporene. Og lige derefter ulven, der kommer ud fra skoven lidt længere fremme. Ulven står på kanten af den frosne mose og ser opmærksomt ud over landskabet, inden den drejer hovedet, så Ulf ser profilen med den ædle næse, den stolte pande og ørerne, der står ret op.

ULVESPRING handler om at være i naturen, om minder, der hober sig op, om et livslangt ægteskab og om at blive ældre. Fortællingen består af lysende naturbeskrivelser og livskloge betragtninger over et levet liv beskrevet i sin helt egen storslåede enkelthed.

Nomineret til Nordisk Råds litteraturpris 2022. 

***

”ULVESPRING er en uhøjtidelig roman, og det er netop det, der gør den fantastisk.”

- Svenska Dagbladet

”(romanen) indeholder adskillige fortællinger om aldring, om et livsomvæltende møde, om hukommelsens kraft og forberedelse til døden. Alt sammen filtreret gennem en ældre mandlig hovedperson. Dyb og velovervejet.”

- Dagens Nyheter

”ULVESPRING er måske en lille bog, men den indeholder de største tanker om hukommelse, sprog og fortælling (…) formmæssigt en hybrid af dagbogsoptegnelser og kriminalroman (…)  Jeg vil anbefale denne bog for dens følsomme beskrivelser af et ægteskab, hvor både de skarpe kanten og den dybe intimitet, dynamikken mellem ægtefællerne, er skildret i al sin pragtfulde enkelthed.”

– Göteborgs-Posten

Med digtsamlingen Kom tilbage, lille Sheba præsenteres danske læsere for første gang for en af Finlands største nulevende digtere, Sirkka Turkka. Turkka har skrevet lyrik i en menneskealder og nyder som noget sjældent for en lyriker både kritikersucces og folkelig popularitet. Hun modtog i 1986 Finlandia-prisen – Finlands vigtigste litteraturpris – for netop samlingen Kom tilbage, lille Sheba.

altings udløb – om naturen, kærligheden og døden er en ny digtsamling af Emil Z. Samsing. lige før regnen lige før forelskelsen lige før døden i det tidsmæssige vakuum der opstår i øjeblikket før skelsættende forandringer findes de smukkeste energier det er det jeg siger det er det jeg skriver om jeg tror jeg vil være blufærdig hvad min egen død angår gemme mig og dø stille forhåbentlig i nærheden af havet til lyden af bølgeskvulp det ville være en smuk død en der er værd at dø for ydmyg i naturen oprigtig i kærligheden blufærdig ved livets afslutning Emil Zahav Samsing (f.1978) debuterede i 2022 med digtsamlingen Sindets Mørke.

EN GAMMEL DAM EN FRØ SPRINGER PLASK Der findes et mylder af regler for haikudigte. Her er nogle af de vigtigste. Formelt: tre linjer med fem stavelser i første og tredje linje – og syv stavelser i midterlinjen. (I denne samling er flere af linjerne tilmed todelte). I et af de kendteste haikudigte, af japaneren Basho – han levede i sidste halvdel af 1600-tallet – fremgår det, at hans danske gendigter, Hans-Jørgen Nielsen, ikke overholder denne regel om antallet af stavelser. Derimod fornemmes i dette haiku tre vigtige ting: et sted, en bevægelse, en lyd … Hertil kommer, at årstider ikke nævnes ved navn … Der rimes ikke – måske lydrim, men ikke enderim … Og det enkelte haiku-digt er navnløst, altså uden overskrift.

I denne digtsamling kan du følge en kærlighedshistories forløb i digte, som beskriver en passion af uimodståelig styrke og altafgørende betydning, der skifter mellem heftig længsel og lykkelig opfyldelse. Den åbner sig som en strålende blå blomst i verdens midte, men den griber også ind i andre mennesker liv, som den ændrer, så de må finde nye baner, mens den selv udfolder sig i dybe skove, træder frem på natlige mennesketomme strande, hviler over sommerhavet og lyser over landskabets bakker i det tidlige forår. Uddrag af bogen BLØDE FJERNE RÅB Bløde fjerne råb fjedrer blidt og stadigt bag lave skove ... Det er gøgen, der øser sommerens dybder ind mod dit ansigt i skyggen under træet i den mættede blå skygge under træet men også bag solens honningmur ser jeg dig vinkende fjernt mens sommerdagen går hen går gennem skoven går gennem himlen eller vandrer hinsides alle solblanke skove og himle vandrer ligegyldigt hvor – Om forfatteren Flemming Skrydstrup, som er mag.art. i sammenlignende litteratur, debuterede i antologien Det lyse rum i 1960 og har senere skrevet digte i tidsskriftet Perspektiv. I 1971 oversatte han 3. bind af Politikens Verdenslitteraturhistorie fra svensk til dansk. I den forbindelse fordanskede han en række digte fra spansk, fransk og engelsk renæssancelitteratur. I 2014 udgav han en digtsamling, Vejen til havet, og i 2019 digtsamlingen Den kinesiske kejserdukke.