Søgeresultater: 12

Kærlighedsroman, trekantsdrama, psykologisk thriller, historie om en forbrydelse – Malina er det hele. En imaginær selvbiografi, kaldte Ingeborg Bachmann den selv. Men først og fremmest er romanen en svimlende og fuldstændig omvæltende læseoplevelse for den, der giver sig tid til at finde ind i den.

"Et feministisk kampråb ... en slags provokerende, nutidig fortsættelse af Henrik Ibsens 'Et dukkehjem'" Merete Reinholdt, Berlingske

Maiken er på flugt. Mest fra sig selv, men også fra noget rod, som hun ikke kan overskue. Hun er lige blevet alene, igen, hun har mistet sit arbejde og måske også sin lejlighed. Hun synes ikke, hun har fortjent al den modgang. Hun får job i Saudi-Arabien, hvor hun som antropolog skal følge nogle patienters kostvaner. Her kommer hun med i en kvindeløbeklub, og det er et chok for Maiken at lære moderne, arabiske kvinder at kende, for intet er, som hun har fået fortalt. I løbeklubben møder hun den fascinerende Jamila. Hun er lidt af en mundfuld, og hun kommer til at vende op og ned på Maikens selvforståelse. Løbeklubben i Saudi foregår i et arabisk miljø, som Lotte Garbers selv har været en del af i nogle år. Det er både eksotisk og meget fremmed, og diktaturet og det saudiske powerhouse viser sit ansigt. Og det har stadig fuldskæg.

På vej til et middagsselskab gennem Istanbuls tætte trafik får Peri stjålet sin taske. Hun sætter efter tyven, og mens hun slås for at få sine ejendele tilbage, falder et gammelt fotografi ud af hendes håndtaske. På billedet ses tre unge kvinder med deres professor foran universitetsbiblioteket i Oxford. Et minde om intense, men umage venskaber og en kærlighed, som Peri har gjort, hvad hun kunne for at glemme. Peri når omsider frem til middagen, hvor gæsterne ivrigt diskuterer Tyrkiets fortid og fremtid, politik og religion. Men mindet om fortiden har slynget Peri tilbage i tiden, til dengang hun som nittenårig studerede i Oxford og for første gang var alene i udlandet. Hun er tilbage hos de to veninder, den pligtopfyldende, gudfrygtige Mona og rebellen Shirin. Og ikke mindst hos den udfordrende og charmerende Azur, hvis kursus om gud vendte op og ned på alting og satte gang i heftige debatter om kvindefrigørelse, kulturel identitet og islam. Og endelig tilbage til skandalen, der endte med at splitte dem alle ad. Elif Shafak er en tyrkisk-engelsk forfatter, bosat i Istanbul og London. Hun har skrevet sytten bøger, heraf elleve romaner. Shafak har en stor interesse for historie og filosofi og henter inspiration til sine fortællinger i både østlige og vestlige fortælletraditioner. Hun skriver både på tyrkisk og på engelsk og hendes bøger er oversat til halvtreds sprog. Elif Shafak har en Ph.D. i statskundskab og har undervist på universiteter i Tyrkiet, USA og England, bl.a. på Sct. Anne’s College. Oxford University, hvor hun er æresmedlem. Elif Shafak er medlem af World Economic Forum Global Agenda Council on Creative Economy, et frivilligt netværk af internationale eksperter, og hendes bøger såvel som hendes øvrige engagement, afspejler en stor interesse for og viden om politik, menneskerettigheder og ytringsfrihed. På dansk er tidligere udkommet Bastarden fra Istanbul, Ære og Arkitektens lærling

Endelig fortsætter kampen for retfærdighed og frihed fra de undertrykkende kræfter i Otera, når Deka og de andre kvindelige dæmoner går i krig mod Kejserens hær.

På Toldboden i Salem finder vores fortæller en gammel frønnet klud. Et falmet, men stadig skarlagenrødt A, der akkompagneres af den tidligere toldinspektør Jonathan Pues optegnelser. Det bliver udgangspunktet for historien om Hester Prynne.

Gribende debutroman om en kvindes kamp for et liv i frihed i 50'ernes Teheran. Nattens blomst er en fortælling om at være pige og blive en kvinde i et land, hvor du ikke er fri. Om at slås for frigørelsen og prisen for at gøre det.

En ung kvinde møder en dag en mand, som danser i regnen. De går sammen gennem Teheran og bliver interesserede i hinanden. Langsomt indleder de et forhold på trods af, at familien har andre forlovelsesplaner for hende. Hun fravælger familiens fornuftsvalg til fordel for den 20 år ældre mand, B, den eneste, der formår at få hende til at føle sig fri.

"Frie oplevelser" af Shahrnush Parsipur er en fortælling om en generations drømme om frihed, og om hvordan deres omstændigheder og hverdagens tristhed spinder snærende bånd omkring dem.

Romanen er oversat fra persisk af Nazila Kivi, der også har skrevet efterord.

En original fantasyserie om race, køn og seksualititet, der strøg direkte ind på New York Times bestsellerliste. ’’Handmaid’s Tale’’ møder ’’Black Panther’’.

Betty er flygtet til Madrid fra sine problemer og et stærkt destruktivt forhold. Efter den første uge tegner det, der skulle have været en ny begyndelse, til ustandseligt at minde hende om fortiden.

Hun bor på et pensionat med en sur værtinde. Pengene er små, og alle vegne slæber hun sin guitar med, så hun kan tjene lidt penge på at spille og synge. Men hun bliver hurtigt forbitret over publikums manglende interesse, og hver dag ender hun i parken, hvor hun føler sig mere forbundet med planterne og dyrene end med menneskene. Når det bliver aften, og museerne har gratis adgang, går hun enten på Prado eller Reina Sofía. På Prado sidder hun i timevis foran Den vanvittige Johanne og synes, at hun kan genkende sig selv. På Reina Sofía ser hun på postkort af borgerkrigens kvinder. De ser så tapre ud, som de står der med høtyve og leer, klar til at kæmpe for frihed og retfærdighed, klar til at kæmpe for hinanden, og mod de mænd, der vil slå dem ihjel. De indgyder hende håb og får hende til at længes efter at være del af et fællesskab. Hun vil gerne sidde omkring et bål med de kvinder og koge et æg i en gryde over den åbne ild. Hun begiver sig derfor videre ud i byen i håb om, at den vil indfri hendes forhåbninger. En dag kommer en gruppe kvinder udklædt som fugle imod hende, og hun vælger at følge i deres idealistiske og voldelige fodspor.

"Jertefloden" af Peter Højrup er en sitrende roman om længslen efter fællesskaber, vold og grænseoverskridende kærlighed, nødvendig flugt og intenst nærvær, om kvindelig frigørelse, om veje og vildveje i tilværelsen og om at finde sig selv i det fremmede.

Fem kvinder mødes i en have uden for Teheran. Langt fra samfundet og familiens bånd finder de en ny start. Men hvad har en rig enke, en ung prostitueret, to gammeljomfruer og en skolelærer, der gerne vil være et træ, egentlig til fælles?

I Kvinder uden mænd skildrer Shahrnush Parsipur fem kvinder i et samfund domineret af mænd – deres liv, deres drømme og deres håb – og fortæller undervejs en poetisk og magisk historie om kærlighed, undertrykkelse og frihed i 1950’ernes Iran.

Udkommer i Gyldendals SKALA-serien for genopdagede mesterværker fra det 20. århundrede.

“Parsipur er en modig, talentfuld kvinde og frem for alt en stor forfatter.”
- Marjane Satrapi, forfatteren bag Persepolis

Amalie Skram er født i Norge 1846. Hun blev som 18-årig gift med en skibskaptajn Müller, som hun fødte to drenge. Familien deltog i alle kaptajnens langfarter til Vestindien, Mexico, Australien, Peru og Sortehavet. Men ægteskabet var ikke lykkeligt. Amalie blev skilt og rejste til København, hvor hun 1884 giftede sig med danskeren Erik Skram. Han opmuntrede hende til at skrive og 1885 debuterede hun med ægteskabsromanen Constance Ring.

Constance Ring bygger på selvbiografisk stof. Bogen er én lang kritik af den borgerlige pigeopdragelse og det borgerlige ægteskab, som gør kvinden til offer. Erotisk brutalitet og undertrykkelse er gængs og anerkendt norm og oprøret mod overmagten fører i Constance Rings tilfælde - som for så mange andre af tidens hustruer - til livslang frigiditet.

Romanen er et optryk efter originaludgaven fra 1885.