Søgeresultater: 12

Et vaskeægte trekantsdrama udspiller sig i denne klassiker af en roman, som vender vrangen ud på det tilsyneladende lykkelige ægteskab mellem Dina og Johan. Da Dinas bedste veninde Susanne viser sig at være ude efter Johan, kan han ikke stå imod hendes erotiske tiltrækning. Johan falder i kløerne på veninden og starter en dobbelttilværelse med et spind af løgne og bedrag. Dina står til gengæld rystet i sin grundvold og sit godmodige sind tilbage og må håndtere sit tidligere så lykkelige ægteskabs forfald. Ligesom den tidligere roman Familien Storm læses Den erotiske hamster ofte som en nøgleroman, der mest af alt beskriver Thit Jensens eget forhold til ægtemanden Gustav Fenger, som hun blev skilt fra i 1918. Romanen er Thit Jensens spydige afregning med eks-manden. Den er skrevet med en uforlignelig kraft i ordene, som drypper af forsmåelse og foragt, og så er den et ærligt billede af kærlighedens bagside.

I Reykjavik, i starten af det 20. århundrede, ligger den halvt islandske, halvt danske pige Mona dødssyg og kæmper for sit liv. Hun overlever, og Thit Jensen fortæller historien om denne unge pige og det liv, som hun efterfølgende lever. Det er et eminent kvindeportræt, som beskriver konflikten mellem den traditionelle og mere moderne kvinderolle, mellem intellektet og kærligheden. Som det også var for Thit Jensen selv, er det nemlig livsnødvendigt for Mona at kunne skabe og arbejde, men det har store konsekvenser for hendes kærlighedsliv.



Bogen er skrevet i tidens sprog og ud fra datidens retskrivning.

Da den unge kvinde Astrid indser, at forelskelsen aldrig bliver gengældt hos hendes udkårne, indleder hun i stedet en desperat jagt på kærligheden. Men det betyder, at Astrid må bortkaste sine ideelle tanker om ægteskabet som en forening af kærlighed og erotik, og i stedet gifter hun sig med en mand, som hun i virkeligheden afskyr. Det leder til alverdens erotiske udfoldelser uden for ægteskabet, og efterhånden oplever Astrid store konsekvenser ved sine valg.

Skrevet i 1901, men først udgivet 90 år senere, er Fru Astrid Grib faktisk Thit Jensens tidligste værk, men på sin tid var romanens dristige kvindelige erotik simpelthen for stor en mundfuld, mente forlæggeren. I dag giver fortællingen et indblik i den helt unge Thit Jensens tanker om samfundets kvinderolle, som hun igennem hele sit forfatterskab ruskede godt og grundigt op i. <br/>

Den tredje roman i Thit Jensens store og nærmest episke fortælling om Valdemar Atterdag og hans hustru Helvig, som strækker sig over fire romaner under fællestitlen En kærlighedshistorie. Kongen Valdemar Atterdag og dronningen Helvig har med fast hånd samlet det danske rige, men de bliver ramt af en tragedie, da kongeparrets søn og tronarving Christoffer dør, og der dermed ikke er nogen til at overtage styringen af landet.

I en satirisk, men kærlig tone skildrer Thit Jensen ægteskabet igennem en samling noveller, som alle har familiefaderen Henry Berger som omdrejningspunkt. Han opfatter sig selv som en rigtig mand, der ikke har brug for nogen, og som kan klare det hele selv. Dermed har han svært ved at se, hvilken vigtig rolle hans hustru Betty spiller i hans liv. Gennem Henry og Bettys forhold udstilles samtidens ægteskaber, og kønsrollerne sættes snedigt på spidsen i en forening af Thit Jensens litterære talent og feministiske engagement.



Bogen er skrevet i tidens sprog og ud fra datidens retskrivning.

Da den unge og talentfulde Eleonora bliver gift, indleder hun en ørkenvandring ud i et ægteskab med en mand, som ved første øjekast virker tilforladelig og god, men som efterhånden svigter både hende og familien, da han bliver mere og mere sindssyg. Eleonora må derpå se sit hjem og sin familie gå til grunde som et offer for tidens ægteskabslovgivning, som ikke giver hende nogle rettigheder i den svære situation.

Med den indignation, som hun er så kendt for, beskriver Thit Jensen konflikten mellem billedet af det lykkelige, ideelle ægteskab og de ulykkelige ægteskaber, der faktisk leves i virkeligheden, og viser samtidig, hvilken konsekvens kvindens manglende myndighed indenfor ægteskabet har. Her lægger Thit Jensen sig virkelig ud med sin samtid og de normer og forventninger, som hersker!



Bogen er skrevet i tidens sprog og ud fra datidens retskrivning.

Med denne roman skildrer Thit Jensen især sin samtids ideer om ægteskabet og kvindens vilkår, når hun fortæller om den unge kvinde Elisabeth, som må gifte sig, da hun bliver gravid. På grund af samfundets underliggende normer og Elisabeths egne ideer om, hvad man bør gøre i den situation, tvinges hun således til at stifte familie og passe ind i den kvinderolle, som moderskabet forlanger af hende. Det er en gribende kvindeskæbne fra starten af det 20. århundrede, som Thit Jensen lader springe ud af romanens sider!



Bogen er skrevet i tidens sprog og ud fra datidens retskrivning.

Den anden roman i Thit Jensens store og nærmest episke fortælling om Valdemar Atterdag og hans hustru Helvig, som strækker sig over fire romaner under fællestitlen En kærlighedshistorie. Drotten, eller herskeren, er netop Valdemar Atterdag, som, med dronning Helvig ved sin side, forsøger at samle det splittede land, han regerer over. Det er både fortællingen om den ideelle og romantiske kærlighed mellem kongen og dronningen og om landets udvikling i en turbulent periode af historien.

Thit Jensen (1876-1957) var en af Danmarks vigtigste kvindelige forfattere i det 20. århundrede. Det omfattende forfatterskab breder sig især over historiske og samtidsromaner, men udover de mange populære værker huskes Thit Jensen i dag også for sin rolle som engageret kvindesagsforkæmper.

Da den jordnære bonde Malte Kjær finder, at hans elskede gårds økonomi er i fare, sætter han alt ind på at redde sit livsværk og sin videre arv til sønnen. Først ofrer han sin egen førlighed ved en vild løbskørsel, sådan at han får udbetalt forsikring og kan redde gården. Siden må bonden dog gå endnu længere, således at han ofrer sin egen søns livslykke ved at tvinge ham til at gifte sig ind i et i et fornuftsægteskab med en formuende kvinde. Thit Jensen skriver med denne roman en spændende beretning om en mands forhold til sin jord og sin ejendom, men også om hans forhold til sin søn og den dybe generationskløft, som ligger imellem dem.



Jorden er en spændende beretning om menneskenes evige kamp for deres ejendom og deres samfundsposition.



Bogen er skrevet i tidens sprog og ud fra datidens retskrivning.

Den fjerde og afsluttende roman i Thit Jensens store og nærmest episke fortælling om Valdemar Atterdag, som strækker sig over fire romaner under fællestitlen En kærlighedshistorie. Thit Jensen afslutter den smukke kærlighedsberetning om Valdemar Atterdag og hustruen Helvig og beretter om, hvordan de, efter at have samlet Danmark som rige, til stadighed står over for magtfulde fjender. Især må de tage kampen op mod den despotiske pengemagt Hansaen, som forsøger at så ny splid i landet.

Med vanlig skarp og ironisk pen spidder Thit Jensen sin tids dominerende manderolle i denne humoristiske samling af noveller. Henry Berger, som alle novellerne kredser om, er en rigtig mand. Han er stærk, rolig og ikke mindst utroligt selvsikker. Han tvivler bestemt ikke på sin egen mandighed og dermed overlegenhed over for kvinden. Alligevel opdager han aldrig, hvordan hans kone Betty gang på gang er mere snu end ham, og hun sætter ham på plads, så alle andre end netop Henry selv forstår det. På den måde bliver tidens kønsroller snedigt sat på spidsen i en forening af Thit Jensens litterære talent og feministiske engagement.

Bogen er skrevet i tidens sprog og ud fra datidens retstavning.

Den første indledende roman i Thit Jensens store og nærmest episke fortælling om Valdemar Atterdag og hans hustru Helvig, som strækker sig over fire romaner under fællestitlen En kærlighedshistorie. Det rige som Valdemar Atterdag overtager, da han bliver kronet i 1340, er både splittet og gældsat. Med den kærlige og pligttro Dronning Helvig ved sin side forsøger han herfra at få landet til at forenes.