I Kreutzersonaten beretter en midaldrende mand efter sin frifindelse for mord om sit ægteskabelige helvede, der mundede ud i et jalousidrab på hustruen. Under beretningen gør han sig tanker om seksuel frihed, cølibat, kærlighed og samliv i ægteskabet. Hans overvejelser om cølibatet som ideal forekommer noget outrerede i dag, men hans lidenskabelige og bidende kritik af dobbeltmoral og hykleri, hans skildring af et ægteskabeligt helvede og sygelig jalousi er ligeså relevant og fængende nu som dengang.
