Søgeresultater: 51

Marianne længes efter at undslippe sit kærlighedsløse ægteskab med en ufølsom og kontrollerende mand, artillerisergent Lothar. På en dagstur til Paris, beslutter Marianne at springe ud fra Pont Neuf i Seinen, men bliver reddet fra at drukne af en hjemløs mand. Mens Marianne er indlagt på hospitalet, falder hun over et maleri af den lille havneby Kerdruc i Bretagne og beslutter at tage der til og prøve lykken på kysten. I Kerdruc møder Marianne et væld af farverige figurer, hvis liv alle kredser omkring den lille restaurant, hvor det lykkes Marianne at få et job, så hun kan blive boende sommeren over. De mange mennesker omkring hende bliver Mariannes nye familie, og spørgsmålet er, om hun vil finde kærligheden igen. Men hendes mand vil have hende tilbage til sit gamle liv, og det stiller Marianne overfor et valg: at vende tilbage til det kendte eller at tage et stort spring ind i en spændende og uforudsigelig fremtid.

”Så smukt skrevet at det er ren magi.” – Sofi Oksanen Én nat – et liv. En gammel kvinde fortæller sin historie i en indre monolog, der vokser til en beskrivelse af en hel tidsalder. Det er historien om en barndom i mellemkrigstidens Finland med en højtelsket far, der opdrager sin datter i heroisk germansk ånd – og med en mor, der tugter hende og lærer hende frygten at kende. Den dobbelthed fører den unge kvinde i armene på en 30 år ældre oberst, der er overbevist nazist og på tyskernes side under anden verdenskrig.

Charmerende og humoristisk portræt af københavnerkvinden Juliane, hendes ægteskaber og det brogede familieliv i et arbejdermiljø i Ovengaden oven Vandet på Christianshavn i 1880’erne. Jane Aamunds skildring af den skrappe, men gæve Juliane blev folkeeje med filmatiseringen af Klinkevalstrilogien i 1999. Oven vande, trilogiens tredje del, følger Julianes søn, Joseph, gennem en turbulent karriere som sanger på Det kongelige Teater, som ægtemand og som succesfuld ejendomsmægler.

I romanen "Hver dags billeder" skildrer Lotte Linck den totale magtesløshed, som overvælder den arbejdsløse taxachauffør Troels, der sammen med sin pilleslugende kone har en næsten voksen søn. Sønnen nægter at lade håbløsheden overmande ham, og i et forsøg på at undslippe den, beslutter han sig for at flytte hjemmefra for at realisere sine drømme. Den danske forfatter Lotte Linck (f. 1940) bevæger sig i mange forskellige genrer og har udgivet bøger for både børn og voksne. Linck fik sin litterære debut i 1984 med digtsamlingen "Vi kan roligt være bange" og udgav samme år børnebogen "Det er bare Rita". Igennem sin lange forfatterkarriere har Linck blandt andet udgivet novellesamlingen "To gange Hansen" (1955), den historiske roman "Tiden der revnede" (1997) og den socialrealistiske roman "Krages skygge" (1999).

En skarp og morsom roman om kernefamiliens vilkår i en tid, hvor øjeblikkets lyst er drivkraften, og intet ikke er så kompliceret, at det ikke kan forsvares med individets trang til frihed.

Ingrid og Jan har været gift i 25 år og bor sammen med  to halvvoksne sønner i et forstadskvarter i Oslo. Drengene lever deres eget liv og bidrager ikke med stort. For Ingrid har både familielivet og jobbet som lærer tabt glansen, mens Jan derimod er blevet forfremmet til afdelingsdirektør i departementet og overmandes af ny energi - og af Hanne, en langt yngre kollega, der begynder at føle sig agterudsejlet på familiefronten. Noget må ske!

Pressen skriver:

»En underholdende fortælling om kernefamilie i dag.«   
**** – Kristeligt Dagblad

»Gjer midtlivskrisa til stor underhaldning.« 
– Dag og Tid

»Ja og atter ja! Misantropisk roman med snert af vidd som tar tidsånden på kornet.« 
– VG

»En voksen, klog og smertefuldt sjov roman.«
– Femina ******

"Helene trænger til hjælp. Hun er blevet gennembanket af sin mand, hun har brug for at græde og snakke. Hun ved, at Lene vil høre på hende. De to har gået på Den Sociale Højskole sammen, de har de samme holdninger og kender hinandens liv. Lene har kendt Helene, siden Helene var enlig mor med Anne. Hun har hørt om advokaten Peter, som Helene mødte, da hun fik arbejde som socialrådgiver i en provinsby. Hun har aldrig selv brudt sig om Peter, som har virket kold og arrogant på hende, men hun har indset, at Helenes kærlighed til Peter er lidenskaben, som kan være uforståelig for andre.

Hvordan gik det til, at Peter, det noble menneske, en aften bankede løs på sin kone og råbte "klimakterieso" ad hende? Det fortæller Helene sin veninde i den lange nat. Romanen er et tilbageblik på et langt ægteskab mellem to vidt forskellige mennesker, en analyse af et magtspil, en forklaring på spørgsmålet om lidenskaben. Hvorfor bliver folk sammen, selv om betingelserne for et godt samliv bliver dårligere og dårligere?"
– Else Cornelius i "Bogklubben" Herdis Møllehave (f. 1936-2001) var en dansk socialrådgiver og forfatter. Hun skrev en lang række fagbøger og romaner baseret på sine erfaringer som socialrådgiver. I 1977 debuterede hun som romanforfatter med "Le", som senere blev efterfulgt af "Lene" og "Helene". Herdis Møllehave var frem til sin død gift med præst og forfatter Johannes Møllehave.

Adrienne bliver slået helt ud, da hun bliver gravid, og hendes højtelskede Steven kræver, at hun skal vælge mellem ham og barnet.

Følelser som skyld, jalousi, skam og nederlag nager Adrienne, og hun er bestemt ikke parat til at indlede et nyt kærlighedsforhold, da hun møder Bill i supermarkedet. Men skæbnen vil det anderledes! Danielle Steel (f. 1947) mestrer som ingen anden kunsten at skrive spændende underholdningsromaner om romantiske forviklinger. Hun har skrevet mere end 100 bøger og er oversat til mere end 40 sprog. Med over 650 millioner solgte bøger på verdensplan og over tyve af hendes titler filmatiseret er hun elsket af læsere over hele kloden.

"En form for forvirret resignation blev siddende i mig. Men det var ikke tomhed, ikke lammelse. Det var ikke den samme følelse af uafvendelig alderdom, jeg var blevet ramt af sidste gang. Måske snarere bekymring; omsorg. Omsorg for hende, denne vidunderlige fremmede i mit hus, som var dukket op ud af natten, som en mørk måne, for at røre ved sin ensomhed, trænge sig ind i mit indelukkede liv, blotte min sårbarhed og uden barmhjertighed alligevel vise mig en vej til kærligheden."

Den 65-årige pensionerede Ruben Olivier bliver mere og mere isoleret, efter at hans hustru er død, børnene for længst er flyttet hjemmefra, og hans bedste ven er blevet brutalt myrdet i det stadigt mere voldsplagede Sydafrika. Tessa Butler, 28 år og foruroligende smuk, bringer lidenskaben tilbage i Rubens liv, da hun en regnvejrsaften svarer på hans annonce om et værelse til leje.

"Få evner som Brink at skildre et forløb, som på en gang afspejler menneskelige relationer og tilstandene i det omgivende samfund. Det er mesterligt gjort." – Midtjyllands Avis Den sydafrikanske forfatter André Brink (1935-2015) skrev både på afrikaans og på engelsk og var ved siden af sit forfattervirke professor på University of Cape Town. I 1960‘erne var han en af de ledende figurer i den afrikaans litterære bevægelse Die Sestigers. André Brinks bøger var kontroversielle, og hans roman "Kennis van die aand" fra 1973 var den første bog, der blev forbudt af den sydafrikanske regering.

ALLE DE MANGE BÅND, der binder et engang forelsket par sammen i et ægteskab og danner ledetrådene for en familie, brister, da den 34-årige Aldo beslutter sig for at forfølge sin stormende forelskelse i den unge Lidia. Hans opbrud skaber voldsomme dønninger i hele det følsomme samspil, også mellem forældrene og deres to børn, Sandro og Anna. Ude af sig selv skriver den forladte hustru, Vanda, brev efter brev til sin forsvundne ægtefælle, mens han på sin side prøver at forstå og forsvare sine handlinger. Mange år efter, da dramaet i hvert fald på overfladen har fortonet sig, dukker brevene op under uventede omstændigheder, der på ny kaster et afslørende lys over begivenhederne dengang og de følger, de fik.
BÅND er en raffineret og ubønhørligt ærlig fortælling om uhåndgribelige størrelser som kærlighed, begær, ægteskab og familieliv – om de roller, vi spiller for hinanden, og de rammer, vi kan få en ubændig lyst til at ødelægge for at bryde fri.
”Alle par er en gåde for udenforstående, og ofte også for sig selv. Bånd handler også om det, om de uudtalte mysterier, der binder os, skubber os væk fra hinanden og bringer os tilbage igen. … den strammest imponerede, mest underspillede og følelsesmæssigt kraftfulde af Domenico Starnones romaner.” The New York Times
Domenico Starnone, født 1943 i Napoli, er en af Italiens mest anerkendte og prisbelønnede forfattere. Han har skrevet en lang række romaner, hvoraf de to seneste, Lacci, 2014 (da. Bånd) og Scherzetto, 2016 (da. Drilleri), er udkommet på dansk i 2018. Starnones romaner bliver i disse år oversat og udgivet på flere sprog til stadig større opmærksomhed og en voksende læserskare.

Maria Wine (1912-2003) var dansker, men er i Sverige berømt for sine mange digtsamlinger og kendt og elsket som Bryllups-digteren. Maria Wine skriver om smerten ved kærlighedens en-, to- og tresomhed samt angsten i et livslangt seksuelt frit ægteskab, som hun selv gennemlevede. Hendes modernistiske digte har temaer som kvindelig kraft og svaghed, sorg over knuste forventninger og balancen mellem depression og den hvide pille. Det er første gang, Maria Wines digte udkommer på hendes eget modersmål.

Fortidens fodspor er den tredje og sidste roman i en sammenhængende trilogi, der foregår i vores tid. Det er en fordel, hvis man har læst de to forrige bøger, Drømmen om den danske prins og Den lange vej til Joanna, men det er ikke en forudsætning. Denne roman kan sagtens stå alene som en spændende fortælling om et familiedrama, der her får sin foreløbige afslutning. Det er op til læseren at forestille sig, hvad der videre sker med de personer, der er tilbage, men én ting er sikkert: Livet fortsætter, uanset hvilken tid vi befinder os i, og hvilke menneskeskæbner der tegner historien, mens vi er her. Mennesker fødes, og mennesker dør. Det er der ikke noget nyt i. Det uforudsigelige er, hvordan livet former sig undervejs, hvilke valg vi træffer, og hvilke konsekvenser det får. Uddrag af bogen Stine kigger ud i haven. Sandkassen er tom. Joannas lyserøde hue ligger forladt på trækanten. Stine øjne spejder søgende rundt, men hun kan ikke få øje på hende. Med bankende hjerte løber hun ud i haven. Joanna er ingen steder. Så ser hun, at døren ned til den gamle frugtkule står åben. Da hun kommer nærmere, kan hun høre, der er nogen dernede. Det er Joanna. Hun maser med de tomme frugtkasser. De fleste har hun fået stablet sammen i det ene hjørne. Nu vender hun sig stolt mod sin mor: – Joanna arbejder ligesom far! Stine ler, løfter sin datter op og svinger hende rundt, mens hun tænker, at det vil hun fortælle Johannes. Måske vil det glæde ham, at hans barn tænker på ham, når han ikke er hjemme. Hun gemmer sit ansigt i Joannas bløde krøller og hvisker glad: – Din lille røver! Du må ikke sådan gå og gemme dig. Mor blev rigtig bange. Joanna ler tilbage, henrykt over at have magt til at gøre sin mor bange. Om forfatteren Hanne Bistrup er sprunget ud som forfatter i en moden alder. Hendes bøger omhandler menneskeskæbner fra mange forskellige miljøer. De handler om vores allesammens kamp for at få så meget ud af livet, som vi evner, uanset alder og herkomst. Hendes bøger er skrevet i et letlæseligt sprog, så de kan nå ud til rigtig mange mennesker. Hanne Bistrup siger selv: ”Det er min klare ambition at fortælle historier, der kan vække genkendelse og eftertænksomhed hos læseren. Man må gerne både le og græde undervejs. Mine bøger skal ses som afslappende underholdning for folk i en hektisk og fortravlet tid. Det er altid mentalt stimulerende at slappe af med en god bog!

Hvor langt vil et menneske gå for at få andre til at tro på sin version af historien? I sommeren 1999 tager Kit og Laura til Cornwall for at se en total solformørkelse. De to unge og forelskede er sikre på, at denne er den første af mange, de vil komme til at opleve sammen. Men i de tyste øjeblikke efter, at skyggen er passeret, overrasker Laura en mand og en kvinde. Hun er overbevist om, at hun så noget frygteligt. Manden benægter det. Det er hendes ord mod hans. Offeret virker til at være taknemmelig. Måneder senere dukker hun op på Kit og Lauras dørtrin som en enlig strejfer. Men hendes taknemmelighed tager en uforudset drejning, og Laura begynder at tvivle, stolede hun på den forkerte? Femten år senere er Kit og Laura gift, men under nye navne og uden for det digitale netværk: intet Facebook og anonyme taletidskort i mobiltelefonerne. Men som sandheden vinder ind på dem, indser de, at de ikke så længe endnu kan lade fortid være fortid.