Søgeresultater: 10

Med Søstrene fra Thy fortsætter Maria Helleberg sin slægtsfortælling, som hun påbegyndte med bestselleren Kvinderne fra Thy.

Søstrene fra Thy er fortællingen om Marie Dusines døtre Gerda og Ruth, der med besættelsen i 1940 får deres liv vendt på hovedet. Gerda er færdig med skolen og vil til København, men må blive i Thisted hos mor Marie, da faren dør. Her får hun en læreplads i en boghandel og følger på sikker afstand Ruths vilde liv i København. Ruth er til fest og jazz og flirter farligt og passioneret med en officer fra SS-hovedkvarteret på Hotel d’Angleterre. Hvad Ruth betror Gerda, tør hun ikke fortælle mor Marie. Og hvem Gerda skjuler i boghandlens baglokale, kan hun hverken fortælle sin mor eller søster. Besættelsen er fuld af hemmeligheder og løgne, af betroelser og fortielse – og forbudt kærlighed.

Kan man vende tilbage, når det værste er sket? Rebecka er en succesrig forretningskvinde, og hun lever i et tilsyneladende lykkeligt ægteskab. Men hendes liv er havnet i et kaos, som driver hende til det yderste. En sen efterårsaften står hun ved et rækværk på Fjällgatan i Stockholm. Bag sig har hun en karriere, et ægteskab, succes og penge. Foran sig har hun den glitrende by og for sine fødder en højde, som vil knuse enhver. Rebecka har allerede truffet sin beslutning, men i samme øjeblik, det er for sent, ombestemmer hun sig. Historien kunne være slut her, men det er først her, den begynder. For hvordan kan Rebecka gøre det hele godt igen? Ved sin side har hun Arayan, den skytsengel, hun ikke tror på, og som hun til at begynde med ikke vil kendes ved. Arayan forsøger at hjælpe hende til at forsone sig med sig selv, sit liv og det, som førte til hendes beslutning. Men Rebecka lytter ikke. Det eneste, hun vil, er at genforenes med sin mand, Mikael, og hun bliver ved hans side for at redde deres forhold. Da hun bliver ført sammen med nogle andre vildfarne sjæle, bliver hun modvilligt klar over, at afstanden mellem hende og Mikael er dybere, end hun har valgt at se, og i sin længsel efter nærhed tvinges hun til at konfrontere sine rædsler og forestillinger om, hvad ægte kærlighed er. For Mikael rejser Rebeckas død spørgsmålet om, hvorvidt han overhovedet har vidst, hvem hun var, og jagten på svar fører ham længere og længere bort. Rebeckas mareridt er blevet virkelighed, og hun kan intet gøre. Men måske findes der alligevel en måde at lade kærligheden sejre på. For den, som finder modet til at sætte sin elskede fri. Et sted inden i os er en dyb, men også legende fortælling om liv og død. Om en kærlighed, som går forud for menneskers ønske om at eje hinanden, og om længslen efter samhørighed og forsoning med det, som har været, men som ikke længere er.

Farklausulen er en rørende og personlig roman om familiehemmeligheder, blodets bånd og generationskløfter, om kærlighed og svigt, og den krævende øvelse det er at være en familie, trods alt.

En far vender tilbage til Sverige for at hilse på familien, som han ikke har set i lang tid. Datteren er gravid med den forkerte mand, hans neurotiske søn er selv blevet far, og nu ønsker han, at faren som er blevet farfar skal tage vare på sig selv. Den allerede indgåede farklausul skal genforhandles. Men er det muligt? Ikke uden krig.

”Stor genkendelighed og stor humor. Jeg grinte meget og med hele kroppen.”
Aftonbladet, Sverige

”Farklausulen er en underholdende, tankevækkende og sproglig brillant roman fra Jonas Hassen Khemiri – en af Skandinaviens mest potente samtidsforfattere.”
– VG, Norge

”Med Farklausulen har Jonas Hassan Khemiri overgået sig selv … Klog og enkel, og med en storhed i gemt i detaljerne, i handlingsmønstrene som blotlægges, er Farklausulen Khemiris bedste roman – og desuden et af litteraturårets største højdepunkter.”
– Expressen, Sverige

Nikki trives med livet hjemme på hestegården Gyllentofta og vil ikke bytte det for noget i hele verden. Her har hun sit store hus, skoven, søerne, de åbne marker og sine elskede heste. I nabobyen bor hendes bedste veninde, præsten Annie, der med jævne mellemrum forlader sin menighed og kommer ud på gården sammen med hunden Winston. Mere end det behøver Nikki ikke for at være tilfreds.

Hun festede og morede sig, da hun var ung, og fik prøvet alt det, unge kvinder skal. Nu vil hun bare gerne forvalte familiens ejendom. Hun sætter pris på det hårde arbejde i stalden og de langsomme ture på hesteryg langs bækken. At hun oftest spiser sine måltider alene, er ikke noget problem. Hun er alligevel så træt ovenpå al arbejdet, at hun bare har lyst til at falde om på sengen.

Men så dør hendes gamle far, som har forladt gården til fordel for solen på Mallorca, og der bliver vendt op og ned på alting. Det, der skulle have været en ukompliceret arv fra en far til hans eneste barn, bliver i stedet til en bitter tvist mellem Nikki og familiemedlemmer, som hun ikke engang vidste, hun havde. Pludselig er det normalt så stille Gyllentofta fyldt med mennesker, som vil have en del af kagen. Hestegården, huset på Mallorca og sommerhuset på vestkysten.

Midt i alt dette bliver Nikki voldsomt forelsket. Det er et umuligt og kompliceret forhold, og til sidst må hun vælge. Kærligheden eller gården. Hun kan ikke få begge dele.

Åsa Hellberg (f. 1962) er en anerkendt svensk forfatter. Hun har tidligere udgivet romanerne Sonjas sidste vilje, Verden er lille, Toscana tur og retur og Sonja får en chance til, som alle har haft stor succes. Hellbergs bøger beskrives som charmerende, varme og humoristiske med en seriøs undertone.

Strindberg skriver om ung kærlighed og svig, om den evige ungkarl, der bliver forelsket, om at gifte sig med en kvinde og få hele hendes familie med i købet, om at have et yndlingsbarn, der bliver sygt og dør, om at ruinere sig ved bryllupsomkostningerne, og om at have et stamværtshus, som man elsker højere end sin kone; alt dette så læseren helt glemmer, at det er skrevet i 1884. Så fint og smukt og rørende, som man kun finder det i den allerbedste litteratur i verden.

Sverige 1685

Den attraktive greve Gabriel Gripklo er vendt tilbage til hjemlandet efter mange år udenlands. Med sig har han et blakket ry. Det siges, at han ikke har nogen skrupler. Nu leder hans mor og søstre efter en hustru til ham.

Magdelena Swärd er den evige ungmø. Dannet, men fattig, der af sine omstændigheder bliver tvunget til at agere selskabsdame for en ung, forkælet baronesse sommeren over. Hendes opgave er at sikre en forlovelse mellem de to.

Med sit hvasse tungebånd og puritanske kjoler er Magdelena indbegrebet af alt det, Gabriel ikke bryder sig om hos kvinder. Den dekadente greve repræsenterer omvendt alt det, hun foragter hos mænd. Men et natligt møde får konsekvenser og snart befinder Magdalena og Gabriel sig i en lidenskabelig, forbudt og mere og mere skandaløs affære.

De skandaløse er en lidenskabelig kærlighedsroman, der foregår i det 17. århundrede på det svenske slot Wadenstierna, og den skorter hverken på drama eller intriger.

Da Jonas Gardells seneste romanværk, trilogien Tør aldrig tårer bort uden handsker, udkom i Sverige, blev den af avisen Dagens Nyheters læsere kåret som en af de tre største kulturelle begivenheder i Sverige gennem de sidste 150 år. En helt uhørt stor ære! Trilogien omhandlede et homoseksuelt kærestepar og kampen mod AIDS i 80’erne, men i den nye roman, Til minde om en betingelsesløs kærlighed skriver Jonas Gardell for første gang autofiktivt og giver læseren et indblik i en på samme tid benhård og kærlighedsfyldt opvækst.

Ingmar Bergmans anmelderroste, selvbiografiske romaner Den gode vilje (1991), Søndagsbarn (1993) og Personlige samtaler (1996) udkommer nu for første gang samlet. Romantrilogien skildrer en medrivende slægshistorie om kærlighed, familie og parforhold, fortalt med humor og intellekt midt i den svenske idyl - med Ingmar Bergmans egen familie i centrum.

Den gode vilje handler om mødet mellem Ingmar Bergmans forældre og skildrer deres forelskelse og ægteskab, indtil de umiddelbart før Ingmar Bergmans fødsel forlader præstegården i Forsboda og flytter til Stockholm. Søndagsbarn skildrer en sommer i Ingmar Bergmans barndom med den bergmanske familie, men også ægteskabet mellem Ingmars far og mor, som det opleves gennem barnets øjne. I Personlige samtaler belyses forældrenes ægteskab, og den katastrofe, det har udviklet sig til, gennem fem personlige samtaler.

Romantrilogien præsenteres nu for første gang i samlet form med et forord af The New Yorker-skribenten Daniel Mendelsohn.

I det nordlige Sverige, hvor der er koldt det meste af året, er det ikke en frodig kolonihave, man ser for sig som det første. Alligevel er den ældre dame Agnes’ kolonihave blevet udvalgt til at skulle portrætteres i tv. Det er en stor begivenhed i den lille by og særligt i kolonihaveforeningen. Men Agnes har et problem. Selvom det er sommer, har hun ikke kræfter til at holde haven smuk, og sønnen i USA er ikke til meget hjælp. Det hjælper heller ikke, at hun er kommet til at sige ja til at passe sin nabos temperamentsfulde kakadue, mens han rejser Jorden rundt. Mange kilometer sydpå uden for Stockholm bor Leyla med sin mand Johan og deres seksårige søn Hugo. Johan kommer til at gå over stregen i et af sine raseriudbrud, og Leyla beslutter sig for at rejse væk sammen med Hugo. Hun besvarer en annonce, der tilbyder ophold i en kolonihave mod pasning af haven, og havner i Agnes’ kolonihave. I løbet af sommeren finder Leyla den pause, hun har haft brug for, men hverdagen venter for enden af ferien, og Leyla er nødt til at tage stilling til, hvad der skal ske. Også Agnes skal træffe afgørende beslutninger, men af en helt anden årsag. Agnes synes egentlig, at de fleste andre mennesker er irriterende, men af en eller anden grund virker Leyla interessant. Leyla er meget lukket omkring sit privatliv, men måske kan Agnes’ erfaringer hjælpe hende? Grønne fingre søges er en fortælling om at være udsat, men også om venskab, livsklogskab og en kolonihaves helende kraft.

Ved romanens begyndelse er den unge Arvid Stjärnblom voldsomt forelsket i den smukke Lydia Stille. Og hun i ham. Men på den tid, omkring år 1900, er kærlighed langt fra nok til, at to kan få hinanden, og den unge filosofikandidat har ikke penge til at gifte sig. ”Jeg tåler ikke tanken, at nogen går og venter på mig”, siger Arvid til Lydia, og han har da også snart fundet sig et job som journalist ved Nationalbladet – men da er det allerede for sent, og Lydia har giftet sig med en ældre, formuende mand. Arvid selv bliver lidt tilfældigt gift med sin bekvemmelighedsaffære og får to børn. Ti år senere mødes Arvid og Lydia igen, og de to indleder en affære, men Arvid vil ikke lade sig skille, og Lydia har andre mænd ved siden af; til sidst flygter Arvid væk fra Sverige, og fra både Lydia og sin kone og børn.