Søgeresultater: 5

Fanny Savage har altid været den pligtopfyldende hustru. Ægteskabet med den ambitiøse politiker, Will, har formet hendes liv, og af kærlighed til Will har hun udfyldt rollen som den loyale og trofaste baggrundsfigur til punkt og prikke. Efter tyve års ægteskab, og da deres eneste barn går ud af skolen, føler Fanny et stort behov for at finde sig selv. Hun er træt af Wills travle program og alle medløberne.
Hun ærgrer sig over en del i livet, bl.a. at hun ikke greb chancen for at føre sin fars vinfirma videre. Da faren dør, tager Fanny tilbage til den italienske by, hvor hun voksede op. Her indser hun, at tiden er inde til forandring. Elizabeth Buchan, født 21. maj 1948, prisvindende britisk bestseller-forfatter. Hun begyndte sin karriere som bagsidetekstskribent for Penguin Books og blev senere redaktør på forlaget Random House, men efter udgivelsen af hendes tredje roman er hun nu forfatter på fuld tid. Hun er desuden engageret som dommer i en række litterære priskomitéer, facilitator af Guildford Book Festival og anmelder ved magasinerne The Sunday Times og Daily Mail. Derudover fungerer hun som protektor for National Academy of Writing.

"Bag ham var der en, der sagde: ‘Det burde ikke hedde bryllup.‘

Rufus mærkede, at hans ører brændte. Han bøjede sig frem og stirrede ned på tånæserne af de nye sko, hans mor havde overtalt ham til at tage på i stedet for kondisko.

Den talende bag ham havde været en kvinde. Der var noget vagt bekendt ved hendes stemme.

‘Ikke når det er anden gang,‘ sagde hun. Hendes stemme var rolig, som om hun ikke mente noget personligt med det, men blot fastslog en kendsgerning. ‘Der burde være et andet ord, når det er anden gang.‘"

Josie og Mathew har forladt hver sin ægtefælle for at blive gift med hinanden. Men det nye ægteskab bliver samtidig startskuddet til et mareridt af krænkede følelser hos sammenbragte børn, tidligere partnere og den øvrige misbilligende familie.

Tænk, hvis hele dit liv byggede på en løgn. Ed og Lily er nygifte, de bor i en lejlighed i London og har lige taget hul på deres liv sammen. Men snart bryder de begge deres løfte om altid at fortælle hinanden sandheden

En altbesættende frihedstrang og udlængsel har fået de nygifte Annesisse og René til at beslutte sig for en mangeårig bryllupsrejse, og mens Europa endnu er hærget efter 2. verdenskrig, sætter de sig i toget med kurs mod Paris.

Penge har de imidlertid ingen af, så de skal begge arbejde for at få kost og logi, og det skal vise sig at blive en hård prøve. Annesisse kæmper tappert for at komme ind på det parisiske arbejdsmarked, og René må ofte fortrække fra det uopvarmede hotelværelse til en bar, hvor han over en kop kaffe kan skrive sine avisartikler. Alligevel er det ikke altid, at pengene rækker til at kunne spise sig mæt.

Men trods sult og nederlag og Annesisses kamp med fortidens spøgelser mister de aldrig modet, og deres bryllupsrejse og ukuelige kærlighed fører dem vidt omkring i efterkrigstidens Europa, der lige så langsomt giver sig til at spire omkring dem.

Erik Pouplier (f. 1926) har ved siden af sit arbejde som journalist skabt sig et omfattende og mangfoldigt forfatterskab. Mange af Erik Poupliers romaner foregår i Provence i Frankrig, og han har endvidere skrevet flere uformelle og hyggelige guidebøger om regionen baseret på hans mange ferier og ophold der.

Gina og Fergus, Laurence og Hilary. To almindelige, intelligente og rare middelklassepar, én datter, tre sønner, i årevis de bedste venner.

Men da idyllen krakelerer hjemme hos Gina og Fergus, og Gina søger trøst hos Laurence og Hilary, er det mere end venskabet kan bære.

Joanna Trollope (f. 1943) er en engelsk forfatterinde, der også har skrevet bøger under pseudonymet Caroline Harvey. I 1980 vandt hun prisen for bedste romantiske udgivelse med romanen "Parson Harding‘s Daughter". Joanna Trollope er bedst kendt for sine familiedramaer og kærlighedsromaner, hvor især den menneskelige psykologi og forholdet mennesker imellem er realistisk beskrevet.

"Man må være lavet af sten for ikke at blive indfanget af hendes personer, som enten vokser sig store i ulykken eller kalder på en sympatisk forståelse, fordi det, når det kommer til stykket, kun er menneskeligt at handle småligt og beregnende, når ens lykke eller solide tilværelse står på spil." – Katinka Bruhn, Weekendavisen